Mund- og klovsyge

Hvad er mund- og klovsyge?

Mund- og klovsyge er en sygdom, der kan ramme alle klovbærende dyr (kvæg, svin, får, geder, lamaer, kameler, hjorte - i alt op mod 100 dyrearter) i det meste af verden. Sygdommen forårsages af et aphtovirus. Seneste udbrud af mund- og klovsyge i Danmark var i en besætning på Fyn i 1983. Mund- og klovsyge anses som en meget væsentlig sygdom, selvom sygdomsforløbet sjældent er med dødelig udgang.

Grunden til at mund- og klovsyge alligevel tages meget alvorligt er, at der i kølvandet på sygdomsudbrud er meget store produktionstab, f.eks. tabt mælkeproduktion, yverbetændelse og nedsat vækst.

Hesten har hove, og hører derfor ikke til de klovbærende dyr. Heste angribes derforikke af virus, men kan, ligesom f.eks. mennesker, være smittespredere.

Hvordan smittes besætninger med mund- og klovsyge?

Virus kan overføres ved:

• Direkte kontakt dyrene imellem.
• Indirekte kontakt, hvor f.eks. mennesker eller trækfugle er smittebærere.
• Overførsel via fødevarer. Dette er især tilfældet, hvor bl.a. nyrer og lever, knoglemarv og blod er en del af fødevareproduktet. Frostvarer og ikke tilstrækkeligt varmebehandlet kød kan viderebringe virus.
• Luftbåren smitte over store afstande. Høj luftfugtighed i diset vejr, lav temperatur og passende vindforhold øger risiko for luftbåren smitte. Over land ses luftbåren smitte på afstande op til 30 km, og over vand kan virus transporteres ca. 200 km., men helt specielle vejrforhold kan øge afstandene.
• Overførsel via biler og redskaber, som ikke er tilstrækkeligt rengjorte.

Er det farligt for mennesker?

Mund- og klovesyge er ikke farlig for mennesker, og der er ikke sundhedsrisiko forbundet med at spise kød fra dyr, der er smittet med mund- og klovsyge. Statens Serum Institut pointerer, at sygdommen ingen betydning har for mennesker, og ifølge de britiske myndigheder er mund- og klovsyge kun registreret hos et menneske i 1966.

Der er en sygdom hos mennesker, der hedder mund-, hånd- og fodsyge. Denne sygdom har intet med mund- og klovsyge at gøre.

Hvad sker der ved udbrud af mund- og klovsyge i Danmark?

Efter det første tilfælde af mund- og klovsyge blev konstateret i England den 20. februar d.å., er der dagligt fundet nye smittede besætninger. Senest er der konstateret udbrud i Frankrig, hvorved risikoen for smitte til Danmark er øget.
Ved udbrud af mund- og klovsyge i Danmark er det dansk politik - ganske som det er i hele EU - at bekæmpe udbruddet ved at aflive og destruere alle klovbærende dyr i besætningen. Også foder og gødning skal behandles på en måde, der uskadeliggør virus. Endelig skal bygninger, maskiner og redskaber underkastes en grundig rengøring og desinfektion.

Andre dyr (herunder heste), som efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets vurdering kan være smittebærere af mund- og klovsygevirus, skal holdes isoleret efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets anvisning. Det er således i den enkelte sag myndighedernes vurdering om f.eks. heste kan holdes isoleret eller bør påbydes aflivet.

I et område omkring en smittet besætning vil politiet oprette en overvågningszone med en radius på mindst 10 km samt en beskyttelseszone med radius mindst 3 km. I disse zoner vil der ligeledes blive gennemført en række restriktioner, der begrænser smitten, - bl.a. stop for flytning af dyr som vi også ser i England i dag.
Restriktionerne vil tidligst kunne ophæves 30 dage efter fuldstændig rensning og desinfektion af den smittede besætning.

Hvordan undgår vi, at sygdommen spreder sig til danske dyr?

Der er taget en række forholdsregler for at undgå, at mund- og klovsygen spreder sig til det europæiske fastland. Først og fremmest er der totalt forbud mod at indføre levende klovbærende dyr, dvs. grise, køer, får, geder og hjorte fra Storbritannien og Nordirland til det øvrige EU. Det samme gælder alle produkter fra disse dyr, herunder huder, foder og fødevarer.

For at mindske risikoen for at virus introduceres i DK har Fødevaredirektoratet besluttet at:

• Det er forbudt at afholde dyrskuer, markeder og auktioner.
• Rester af mad, der bruges til forplejning på tog, fly og færger fra Storbritannien og Nordirland skal destrueres, når transporten kommer til Danmark.
• Det er forbudt at medtage kød og kødvarer af enhver slags - f.eks. bacon og pølser - samt mælk og mælkeprodukter - som ost og smør - fra Storbritannien og Nordirland.

Hvilke forhold gælder for rejsende fra udlandet?

• Hvis man har været i nærheden af husdyrbesætninger i udlandet, skal man undgå kontakt med danske besætninger de første 48 timer efter hjemkomsten.
• Der må ikke indføres jagttrofæer eller kød fra vildtlevende vildt til Danmark fra Storbritannien og Nordirland, da hjorte kan være smittede.
• Husdyr må under ingen omstændigheder fodres med madaffald, der ikke er behandlet på en godkendt virksomhed, da virus kan findes i kød.
• Både privatpersoner og vognmænd, der transporterer heste og andre ikkeklovbærende dyr samt foderstoffer fra Storbritannien og Nordirland, skal være omhyggelige med rengøring og desinfektion af køretøjerne inden de vender tilbage til Danmark.
• I lyset af den aktuelle situation med mund- og klovsygeudbruddene i UK har Fødevaredirektoratet understreget vigtigheden af, at Fødevareregionerne kun foretager uopsættelige besøg i besætninger med klovbærende dyr.

Hvorfor vaccinerer man ikke mod mund- og klovsyge i DK?

Der findes dræbte vacciner mod mund- og klovsyge. I DK har man valgt at undlade vaccination, fordi man ønsker at kunne overvåge sygdommen.

Af hensyn til eksporten af fødevarer er det meget vigtigt for Danmark at kunne erklære sig mund- og klovsygefrit. Mange lande, som importerer kød og lign. fra Danmark, har ikke mund- og klovsyge, og ønsker derfor udelukkende at importere fra lande, som er garanteret mund- og klovsygefri.

Hvis man påbegyndte rutinemæssig vaccination, ville en stor del af eksportmarkedet være tabt, hvilket ville koste landet uhyrlige summer.