Røntgenundersøgelse af heste

Af dyrlæge Hans Schougaard.

Hvad er røntgen?

Røntgenstråler er ioniserede stråler, som skydes ud af et apparat, - det såkaldte røntgenapparat. Apparatet kan være stationært på en klinik, eller mobilt til transport ud i staldene.

Røntgenstråler tilbageholdes af fast væv, f.eks.  knoglestrukturer, hvorfor disse fremstår som hvide på filmen. Dette giver værdifulde oplysninger om knoglernes form og struktur. Røntgenstrålerne eksponerer en film, som ligger i en kassette, så den ikke får lys. Kassetten med film holdes bag på den knogle (det ben), der skal fotograferes. Ved fremkaldelse af filmen fås et billede af den knogle, der er røntgenfotograferet.

Røntgenstråler er farlige og ødelægger væv. Derfor er det nødvendigt at bruge beskyttelse, således at de personer, der hjælper med røntgenfotograferingen, ikke udsættes for strålerne.

Røntgenstråler kan ikke passere gennem bly, og derfor har personerne, som fotograferer, blyforklæde, blykrave og blyhandsker på.

Heste røntgenfotograferes typisk i forbindelse med at de er halte på et eller flere ben, eller i forbindelse med handel.

Hvornår skal heste røntgenfotograferes?

I de tilfælde, hvor en hest er er halt, kan en røntgenfotografering være med til at afdække årsagen til sygdommen. I disse tilfælde er røntgenfotografering et nødvendigt hjælpemiddel, når en helt korrekt diagnose skal stilles.

Det er nødvendigt at indkredse det syge led, da man ikke kan røntgenfotografere et helt forben, selvom hesten halter på dette. Det skyldes bl.a. at man ikke ønsker at tage flere billeder end højst nødvendigt, udfra et strålehygiejne synspunkt.

Når først det syge område er lokaliseret, evt. ved hjælp af lokalbedøvelser, er det muligt at røntgenfotografere dette i flere forskellige projektioner, og herved være forholdsvis sikker på at finde røntgenforandringer, hvis disse forekommer.

Det er meget vigtigt at have et godt kendskab til hestens normale anatomi, da enkelte røntgenforandringer ikke har nogen betydning.

Røntgenbilleder i forbindelse med en handelsundersøgelse er et godt redskab til at afdække afvigelser fra normalanatomien. Viden af den art kan være af afgørende for hestens fremtidige brug og holdbarhed, og dermed indikator for, om netop denne hest på langt sigt er værd at investere i.

Hvordan foregår røntgen?

Da hesten skal stå stille under røntgenfotograferingen, kan det være nødvendigt at give den noget beroligende. Én person holder hesten. Én holder kassetten, og én optager billederne med røntgenapparatet. Røntgenapparater er tunge, hvorfor de store røntgenapparater på hesteklinikker oftest kører på hjul, eller er ophængt i loftet. De mindre apparaturer kan holdes i hånden.

Hvad er risikoen ved røntgen?

Selvom røntgenstråler er farlige, er det kun ved konstant daglig bestråling - altså ved selve røntgenfotograferingen - at der er risiko for vævsbeskadigelse. Det er under normale omstændigheder, og i det omfang, røntgen benyttes, ufarligt at få hesten fotograferet - også selvom det sker flere gange om året.

Personer, der hjælper med røntgenfotografering, skal ifølge Sundhedstilsynet bære blybeskyttelse i form af forklæder, kraver og handsker.

Nogle heste er nervøse for røntgenapparater eller kassetter. Derfor vælger man ofte at berolige hesten, således at den ikke reagerer på at kassetten holdes op mod benet. Hvis hesten sparker, kan det gå ud over både apparaturet (som er meget dyrt) og personen, der holder kassetten.

Hvilke forandringer kan man finde?

Det er udelukkende forandringer i knoglerne, som kan afsløres på røntgenbilleder:

• Aktivitet i en knogle, dvs. nydannelser eller nedbrydning af knoglevæv, er tegn på sygdomme.
• Sygdomme i leddene kan ligeledes afsløres, f.eks. om der er en ledmus.
• Knoglebrud.
• Revner i knogler.

Det er her vigtigt at være opmærksom på, at bruskvæv og andet bløddelsvæv ikke afsløres på røntgenbilleder. Et led, som har sygdomme knyttet til disse strukturer, kan altså have røntgenbilleder uden forandringer.

Hvad opnås ved en rutinemæssig røntgenfotografering i forbindelse med handelsundersøgelse?

• En hest kan udmærket have en sygdom, der betinger, at den ved passende hvile vil være velfungerende, hvorimod den ved fortsat konstant brug vil blive halt. Dette kan opdages ved en røntgenfotografering.
• En hest kan have en skjult fejl/sygdom under udvikling, som endnu ikke har givet årsag til halthed.
• En ung hest, der ikke har været i arbejde, vil næsten altid være rentgående, trods betydelige røntgenologiske [???] forandringer.
• Røntgenbillederne kan generelt være med til at bedømme hestens holdbarhed mere konkret.
• Hvis hesten senere skal sælges videre, vil fremvisning af røntgenbilleder give køberen vished om, hvad hesten indeholder.
• Viser, om en unghest er færdigudviklet i skelettet.

Hvordan bedømmes røntgenfund?

Røntgenbedømmelse:

Gruppe I:

Ingen synlige, eller så ubetydelige røntgenforandringer, at det anses for at være inden for den normale variation.

Gruppe II:

Røntgenforandringer, som skønnes uden betydning for hestens brug (præstation).

Gruppe III:

Røntgenforandringer, som afviger betydeligt fra det normale. Dets negative betydning for hestens brug er usikker.

Gruppe IV:

Røntgenforandringer, som med overvejende sandsynlighed vil få betydning for hestens brug.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

Akutte skader:

• Et sår ikke heler, og der er mistanke om brud.
• Der er skader og hævelser, hvor der er mistanke om brud
• Du er i tvivl, om der er en hovbyld eller en revne i hovbenet

Kroniske skader:

• Et sår ikke heler planmæssigt (4-6 uger)
• Hesten stadig er halt efter skade (2-3 uger)
• Du vil have en bedre bedømmelse af hestens ledlidelse

Handelssager:

• Mere præcis tilbagedatering af sygdom

Købs-/salgsundersøgelse:

• For at se, om der er skjulte sygdomme
• For at få en status over hestens holdbarhed