Sår hos hest

Hvad er sår hos heste?

Huden består af mange lag, men kan groft opdeles i overhud og underhud. Sår er en beskadigelse af et eller flere lag i huden.

Akutte sår er en af de hyppigste lidelser, som dyrlæger bliver kaldt ud til i vagtarbejdet.

Sår kan inddeles i grupper efter forskellige kriterier. Blandt de vigtigste faktorer er:

• Sårets alder; det er vigtigt at vide, om såret er nyt, eller det er flere dage gammelt. Dyrlægen spørger ofte, om det er mere eller mindre end 8 timer gammelt.
• Sårets forureningsgrad; er det et rent, skåret sår, som lige er opstået, f.eks. et operationssår? Er det et forurenet sår, som er gammelt, og opstået under urene forhold, f.eks. en flænge efter, at hesten har hængt fast i hegn?
• Sårets omfang; helingsforløbet afhænger af, om det er et lille sår på halsen af hesten, eller er det f.eks. hele låret, som er involveret. Dybden af såret har også stor betydning for hele det efterfølgende forløb.
• Sårets lokalisation; hvor på hesten er såret opstået. Et sår på benene i nærheden af sener og led, er ofte mere kritisk end et sår på f.eks. bringen, hvor der først og fremmest er muskler.

Ofte kan man ved første øjekast blive snydt af omfanget af såret. Der kan være meget blod i forbindelse med såret, hvilket forhindrer, at man får et overblik over sårets omfang. Man skal ikke lade sig snyde af sårets størrelse på huden. Såret kan på hudoverfladen være meget lille, men ved nærmere undersøgelse vise sig at være meget dybt, og kræve omfattende behandling. Derfor er det altid en god ide, at spørge sin dyrlæge til råds, hvis hesten har fået et sår. Sår, der ikke er behandlet korrekt fra starten, kan volde problemer senere hen.

Hvorfor får heste sår?

Sår kan opstå af mange forskellige årsager:

• Operationssår efter f.eks. operation for kolik eller strubepibning. Her er tale om rene, skårne sår, der hurtigt heler.
• Sår efter slagsmål og spark. En af de væsentligste grunde til at disse sår opstår er, at heste opholder sig kortere eller længere tid på fold sammen med andre heste. Mange skader med efterfølgende sår opstår, fordi heste slås, bider og sparker, for at fastslå rangordenen i flokken. Er der mange heste sammen på lille fold er risikoen størst.
• Sår på grund af dårligt vedligeholdte folde. Hestefolde, der ikke er indhegnet forsvarligt, er ofte årsag til, at hesten kan komme til skade. Pigtrådshegn ses stadigvæk rundt om hestefolde, og har i tidens løb været årsag til de absolut værste hegnsskader hos heste. Heste, der af en eller anden grund går i panik, kan få viklet hegn om benene og få meget slemme sår til følge. Nogle hestefolde indeholder endvidere løse genstande, som heste kan komme til skade på.
• Sår opstået, mens hesten er på stald. Bokse, spiltov eller staldinventar med søm eller skruer, der stikker uhensigtsmæssigt frem, kan være årsag til, at heste pådrager sig sår. For stor afstand mellem tremmerne i boksen, således at hesten kan få benene igennem og hænge fast, kan ligeledes give sår på benene, når hesten forsøger at komme fri.
• Sår fra tove og reb. Heste, som står opstaldet i spiltov, kan få benene i klemme i rebene. Dette forårsager brandsår på benene fra det sammensnørede reb, når hesten forsøger at rive sig fri.
• Sår fra for stramme bandager (Bandagetryk).
• Sår fra rideudstyr. Dårligt tilpassede trenser især bid, sadler og seletøj og andet udstyr kan give trykninger og sår.
• Stiksår. Under udmugning i boksen kan hesten, ved et uheld, blive stukket med en greb.
• Trafikulykker. Hesten kan pådrage sig sår ved færdselsuheld, hvor hesten påkøres.
• Sår fra hudsygdomme. En del hudsygdomme giver sår i huden. F.eks. muk, skab, fotosensibilisering, dermatofilose (muddereksem) og sommersår.
• Sår hesten pådrager sig selv. Nogle heste bider sig selv overdrevent. Dette ses oftest i forbindelse med sygdom. Andre heste går meget snævert og laver strygninger som i nogle tilfælde udvikles til sår. I nogle tilfælde træder de sig selv ned over benene. Dette forværres meget, når de går med mordax.

Hvordan behandles sår?

Sårbehandling varierer fra sår til sår. Det er vigtigt at tilkalde dyrlæge tidligt i forløbet, så den bedst mulige behandling kan iværksættes. Der kan være tilfælde, hvor hesten er alment påvirket af sårene. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor såret er inficeret og hesten får feber, eller tilfælde med stort blodtab, hvor hesten kan begynde at gå i chok.

Dyrlægen vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilken behandlingsform, der vil være mest hensigtsmæssig. Behandlingen skal understøtte hudens reparation. Derfor ændres behandlingen gennem helingsforløbet.

Syninger den mest fordelagtige sårbehandling, da såret herved heler hurtigere. Forudsætningen for at kunne sy et sår, er at det højst må være 6-8 timer gammelt. Undgå at behandle et frisk sår lokalt med pudder, jod, sæbe m.m. Dæk såret med en steril bandage indtil dyrlægen har undersøgt såret. Større sår eller sår, som omfatter f.eks. de store sener, kræver hospitalisering, hvor hesten kan sys i fuld narkose. Men i langt de fleste tilfælde kan man sy sårene ude i stalden. Hesten får noget beroligende medicin, så den står stille, og der lægges derefter lokalbedøvelse omkring såret. Herefter fjernes alt ødelagt væv, indtil man kan se frisk blødning. Såret skylles grundigt med sterilt saltvand. Dyrlægen undersøger såret og mærker efter, om der er fremmedlegemer i sårhulen. Hvis det bløder meget fra såret, kan det være nødvendigt, at lukke de små blodkar, der bløder. Alt efter, hvor dybt såret er, sys der i flere lag. Ved meget dybe sår eller sår med hulrum kan man ilægge et dræn, for at skaffe afløb af vævsvæske.

Når såret er syet, anlægges en tør forbinding, dels for at opsuge sårvæsken og for at beskytte såret.

Denne forbinding skal skiftes og tilses af dyrlægen.

Der behandles med antibiotika og smertestillende medicin.

Det er vigtigt, at kende hestens vaccinationsstatus mod stivkrampe. Hvis hesten er vaccineret for nylig, gives en booster vaccine, ellers behandles med stivkrampeserum.

Som ejer er det vigtigt efterfølgende at holde øje med tegn på infektion fra såret. Dette kan være nedsat ædelyst, feber, smerter, varme og lugt fra såret. Et sår, som er syet, kan springe op igen af flere årsager. Oftest er det fordi, man ikke kan holde hesten i ro Derved springer såret let op, og der går betændelse i det. Huden hæver, og det væsker fra såret. I disse tilfælde må man behandle det efterfølgende som et åbent sår.

Hvis dyrlægen vurderer, at såret ikke kan sys, skal det behandles alligevel. Man taler så her om åben sårbehandling.

Denne behandlingsform anvendes ved sår, som er mere end 8 timer gammelt, hvor der mangler meget væv eller ved sår, som er stærkt inficerede. Denne form for sårbehandling skal stimulere og understøtte helingsprocessen.

Hesten får noget beroligende medicin, så den står stille, og der lægges derefter lokalbedøvelse omkring såret. Herefter fjernes alt ødelagt væv, indtil man kan se frisk blødning. Såret skylles grundigt med sterilt saltvand. Dyrlægen undersøger såret og mærker efter, om der er fremmedlegemer f.eks. træsplinter i sårhulen.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at behandle med antibiotika direkte ind i såret. Derudover behandles hesten med antibiotika og smertestillende medicin. Hvis hesten er vaccineret for nylig mod stivkrampe, indgives en booster mod stivkrampe. Ellers behandles med stivkrampeserum.

Der anlægges en forbinding, som har til formål at transportere væsken væk fra såret. Dette kaldes en sugende forbinding. Derved transporteres alle sårets affaldsprodukter væk fra helingsområdet, hvorved helingen foregår hurtigere. Forbindingen beskytter derudover såret mod gødning og urin.

Her kommer nogle grove retningslinier for forbindingsskiftene:

• De første 4 dage skiftes forbindingen 1 gang dagligt. I meget alvorlige tilfælde f.eks. ved infektion i såret og meget sårvæske skiftes 2 gange dagligt.
• Herefter skiftes forbindingen hver 2. dag de næste 8-10 dage. Dyrlægen rådgiver med hensyn til valg af forbindingsmaterialer. På dette tidspunkt bliver såret fint lyserødt, og herefter er behandling sjældent nødvendig.
• Dyrlægen bør derudover tilse såret 1 eller 2 gange yderligere, for at kontrollere, at det sårhelingen forløber, som den skal. Heste har en udpræget evne til at danne overskydende arvæv i forbindelse med sår. Sår, som er placeret på hestens ben, vil ofte under ophelingsfasen danne en del, eller en masse af dette overskydende væv, såkaldt blomkålsvæv. Det kan blive nødvendigt, at skære dette væv væk under processen og ætse såroverfladen, for at såret kan hele helt op.

Hvis sårene er store eller involverer de store sener, er det nødvendigt at behandle hesten på et hospital. Her foregår hele den indledende sårbehandling i fuld narkose. Nogle sener kan desværre ikke sys sammen. I de tilfælde vælger man at rense op i det ødelagte væv og lette den åbne sårbehandling. Sådanne store sår har ofte et meget langt helingsforløb efter operationen, måneders behandling er ikke unormalt.

Der findes småsår, hvor det er tilstrækkeligt at vaske og smøre det med salver. Tal med dyrlægen om hvert af disse tilfælde, inden du begyndes at behandle såret

I forbindelse med især åbne sår om sommeren, skal man være opmærksom på, at sårene er rene og tørre, da sårene kan inficeres med fluer. I de værste tilfælde inficeres såret med spyfluer, hvilket resulterer i, at der kommer maddiker, såkaldt spy, i såret. Dette ses oftest i forbindelse med uopdagede sår. Man kan behandle sig ud af dette med oprensning og diverse vaske. Ofte er det forbundet med stor gene og ulempe for hesten, at være angrebet af disse maddiker.

Hvad kan du gøre for at forebygge, at din hest får sår?

• Du skal med jævne mellemrum tilse hegnet på foldene, således at hegnet kan repareres i tide.
• Du skal med jævne mellemrum kontrollere folden, for skarpe genstande, søm og lign.
• Du skal med jævne mellemrum tilse staldinventar og bokse, for søm og skruer der sidder ud i rummet og kan rive din hest.
• Du skal være opmærksom på at der ikke er for mange heste ude på en lille fold. Dette øger sandsynligheden for slagsmål og dermed for sår.
• Står din hest i spiltov er det bedre at anvende hampreb end nylon reb.
• Trense, især bid, sadel og seletøj skal passe til den hest, der bruger det.
• Undgå at ride i trafikken, hvis hesten ikke er helt trafiksikker.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

• Din hest har fået et sår. Jo hurtigere din dyrlæge kommer ind i behandlingsforløbet, des bedre resultat for helingen.
• Din hest er i behandling for sår og får feber.
• Din hest er i sårbehandling og får nedsat ædelyst.
• Din hest er i sårbehandling, og du synes, at forbindingen lugter grimt.
• Din hest er i sårbehandling, og sårområdet hæver op.
• Din hest er i sårbehandling, og benene hæver meget.