Scanning af hest

Af dyrlæge Kiwa Riise Olesen.

Hvad er scanning?

Scanning giver os en enestående mulighed for, på en helt utraumatisk og smertefri måde, at se, hvad der foregår, og hvordan der ser ud inde i hesten.

Ultralydsscanning foregår ved at dyrlægen bevæger en "transducer" henover det område, der ønskes scannet. Æggestok, livmoder og skede kan scannes via endetarmen. Sener, ledbånd m.m. kan scannes gennem huden efter klipning, rengøring og påsmøring af gel, eller ved brug af anden form for kontaktmiddel. I transduceren findes krystaller, som udsender ultralydbølger efter at være påvirket af elektrisk strøm. Disse lydbølger går i større eller mindre grad igennem de strukturer/væv, man ønsker at se.

De forskellige væv har forskellig struktur og vævstæthed, hvilket gør at lydbølgerne tilbagekastes (reflekteres) forskelligt.

De reflekterede lydbølger modtages i transduceren, hvorefter signalerne omdannes til billeder i selve scanningsapparatet. Billederne, som gengiver et tværsnit af det scannede væv, vises på en skærm, hvor dyrlægen så kan underkaste dem en diagnostisk vurdering.

Hvad kan scanning bruges til?

Ultralydsscanning kan anvendes til stort set alle bløddelsstrukturer, som f.eks. sener, muskler, hjerte, livmoder, æggestokke, testikler og hingstens øvrige kønskirtler. Lydbølgerne kan ikke passere luft og knogler.

Ultralydsscanning af hopper:

Gynækologisk undersøgelse

Scanning kan foretages før bedækningssæsonens start, for at vurdere om hoppen har påbegyndt sin ovulatoriske (ægløsnings-) sæson. Mange hopper er ikke i brunst i vintermånederne.
Livmoderen kan vurderes med henblik på at bestemme størrelse, symmetri, tilstedeværelse af cyster i slimhinden, arvævsdannelser og væskeophobning. Væske i livmoderen kan være et udtryk for infektion eller hormonel ubalance.

Follikelkontrol

Ultralydsscanning i brunstperioden kan give særdeles værdifulde oplysninger om folliklernes (æggenes) antal og udvikling. Det kan ligeledes afsløres, om der overhovedet sker en ovulation (ægløsning). Det er nemlig ikke alle follikler, der resulterer i en ovulation, selvom de opnår den rette størrelse. Da ægløsning er en betingelse for befrugtning, er det en meget væsentlig oplysning at få. En normal follikel vokser gerne ca. 2 mm i døgnet, og de fleste hopper har ægløsning, når folliklen er 35-45 mm i diameter. Follikler under 30 mm har sjældent værdi. Nogle hopper har to, og i sjældne tilfælde tre, ovulationer i en brunstperiode.

Afvikling og udvikling af det gule legeme kan ligeledes følges på scanneren.
Det gule legeme dannes efter ovulationen på det sted, hvor ægløsningen er sket.
Det gule legeme er hormonproducerende, og er med til at bevare drægtigheden i starten.

Æggestokkenes hormonproduktion påvirker livmoderens udseende og størrelse, idet livmoderens slimhinde hæver i brunstperioden, og giver et meget karakteristisk billede. Disse ændringer kan ses på scanneren og give vigtige oplysninger om hormonniveauet og kvaliteten af brunsten.

Væskedannelse i brunstforløbet vil også kunne observeres. For meget væske nedsætter muligheden for, at hoppen kan blive med føl.

Drægtighedsdiagnostik

Med ultralydsscanning er det blevet muligt at stille en positiv drægtighedsdiagnose allerede på dag 10-12 efter sidste inseminering/bedækning. Den negative diagnose er lidt mere usikker på grund af fosterets meget beskedne størrelse (6-10 mm), hvorfor de fleste dyrlæger anbefaler scanning på 15.-17. dag. På dette tidspunkt er fosterblæren 20-25 mm. Fosterets vækst går derefter i stå til ca. 28. dagen, hvorefter væksten igen stiger kraftigt.

Risikoen for at hoppen aborterer er faldende med tiden - også derfor er værdien af en meget tidlig scanning begrænset.

Ved scanningen kan det konstateres, om hoppen er drægtig med tvillinger. Fosterblærerne bliver da vurderet efter størrelse, udseende og beliggenhed. På dette grundlag kan det besluttes, om den ene tvilling skal klemmes (så fosteret dør), eller om der skal foretages endnu en scanning inden for nogle dage.

Begrundelsen for at vente kan være, at fostrene ligger så tæt, at en klemning med stor sandsynlighed vil beskadige begge fostre. En anden grund til at vente kan være, at den ene fosterblære er mindre end den anden eller uregelmæssig i konturerne, hvilket kan betyde, at en naturlig destruktion er i gang.

En evt. klemning skal helst foregå inden 25. eller 26. dag, da risikoen for at begge fostre går til grunde, stiger med tiden. Ved dag 35-36 begynder fosterhinderne at producere hormoner, hvilket vil udsætte en evt. fornyet inseminering/bedækning med mindst 120 dage.

Selvom de i givet fald er der, vil det i sjældne tilfælde være umuligt for dyrlægen at se tvillinger, hvis de ligger lige over for hinanden - som jorden skygger for månen i en måneformørkelse. Her vil en omhyggelig scanning frem og tilbage henover livmoderen sommetider kunne afsløre en "halvmåne". Andre gange er en fornyet, senere scanning, nødvendig.
 
Fosterblæren bevæger sig frit rundt i livmoderen de første 15 døgn, for derefter at sætte sig fast. Den frie bevægelse sker sandsynligvis for at signalere drægtighed til hoppen, så hormonproduktionen indretter sig herefter. Tvillingedrægtighederne sætter sig fast et til to døgn senere.

Ved scanning er det tillige muligt løbende at følge fosterudviklingen, så en evt. tidlig fosterdød kan diagnosticeres.

Ultralydsscanning af hingste:

Kryptorchisme (klaphingste)

På kryptorchide hingste kan man, ved hjælp af scanning, i reglen afgøre om testiklerne ligger i lyskekanalen (inguinal kryptorchid), eller om de ligger i bughulen (abdominal kryptorchid), hvilket har stor betydning for en evt. operation/-kastration. Kryptorchide hingste kan ikke indgå i avlen, da tilstanden er arvelig.

Bedækningshingste

Ved uregelmæssigheder - som f.eks. blod - i sæden kan scanningen anvendes til at vurdere kønskirtlernes udseende, størrelse og symmetri.

Har hingsten været udsat for traumer (slag eller lignende), eller har den af anden grund hævelser på kønsorganerne, kan ultralydsscanningen - evt. sammen med andre undersøgelsesmetoder - give meget værdifulde oplysninger, som kan føre til en præcis diagnose og efterfølgende iværksættelse af den rigtige behandling.

Har ultralydsscanningen nogen skadelig effekt?

Der er lavet flere undersøgelser med meget hyppige og langvarige ultralydsundersøgelser af store antal hopper, uden at der har kunnet påvises nogen negativ effekt på hverken drægtighed eller det nyfødte føl. Der er med andre ord ingen grund til bekymring.

Ultralydsscanning er i reproduktionen således et særdeles værdifuldt og uundværligt værktøj, som giver dyrlæger og hesteejere mange vigtige oplysninger. Disse oplysninger danner, sammen med en god klinisk undersøgelse og en omhyggelig anamnese (forhistorie) på de enkelte hopper, grundlag for at kunne følge brunstcyklus - og dermed inseminere - på det rette tidspunkt, samt  stille en korrekt diagnose og iværksætte behandling, når der er tale om afvigelser eller sygdom.