Sponsoreret
Foling
Af dyrlæge Gunnar Yde.
Hvor længe er en hest drægtig?
Den normale drægtighedsperiode for en hoppe er ca.11 måneder efter bedækning eller inseminering. Længden af perioden kan dog variere fra 2 uger før til 4 uger efter normal termin, uden at der er noget galt.
De sidste måneder inden folingen
Fodringen af den drægtige hoppe er specielt vigtig i de sidste 3 måneder af drægtighedsperioden. Hoppen skal være ved passende huld og i god kondition. Energi, protein, vitaminer og mineraler har afgørende betydning for især føllets fremtid.
Den drægtig hoppe skal anbringes i folingsmiljøet mindst 4-6 uger før foling. Hoppen skal vænnes til miljøet og forholdene. Den skal have mulighed for at danne vigtige antistoffer, der, via modermælken, kan overføres til det nyfødte føl.
Hoppen foler mest naturligt i det fri. Men af hensyn til overvågning er det bedst, at hoppen foler indendørs i foleboksen. Foleboksen skal være af tilpas størrelse, mindst 3 x 4 meter og gerne større, afhængig af hoppens størrelse. Der skal være plads til, at hoppen kan vende og dreje sig frit. Der må ikke være skarpe kanter eller revner. Især må der ikke være mulighed for, at føllets ben kan komme i klemme ved boksdør eller under boksvæg.
Boksen skal være rengjort og velstrøet med tørt halm. Der skal være en "madras", så føllet ikke glider og får hudafskrabninger, når det skal lære at rejse sig op.
Det er en god rutine at vaccinere hoppen mod influenza, stivkrampe ca. 1-2 måneder før foling. Derudover skal hoppen vaccineres mod virusabort i 5. 7. og 9. drægtighedsmåned. Mange vælger endvidere at give hoppen ormekur ca. 1 måned før folingen.
Før, under og efter fødsel
Fødselsperioden opdeles i 4 faser:
- Forberedelsesperioden
- Opblokningsperioden
- Selve folingen
- Efterbyrdsperioden
Forberedelsesperioden:
De sidste uger op til folingen kaldes forberedelsesperioden. Her begynder hoppens krop at indstille sig på den forestående fødsel. Bugomfanget er forøget, og nogle hopper får væskeansamlinger under bugen og i benene.
De fleste hopper får afslappede bækkenbånd, den såkaldte lødning. Hvis ikke det tydeligt kan ses, kan man mærke lødningen ved at føle blødhed på krydset, på hver side af haleroden. De sidste dage før folingen bliver lødetegnene ofte mere tydelige.
Hoppens yver vokser tydeligt de sidste uger før foling. Hos mange hopper ses "voksperler" på pattespidserne ca. 24-48 timer før foling. Det er indtørret sekret eller råmælk. Det sikreste tegn på nært forestående foling er et spændt yver med mælk i patterne.
Enkelte hopper viser ikke disse tydelig tegn på nært forestående foling. Derfor er rutinemæssig overvågning altid vigtig.
Opblokningsperioden:
Den næste fase varer normalt fra 1-2 timer til 5-6 timer. Hos nogle hopper dog i 1-2 dage. Under opblokningen begynder livmoderhalsen at åbne sig.
Hoppen har så småt ændret adfærd med let kolikagtig uro. Hvis hoppen går ude, søger hun i opblokningsperioden væk fra flokken. Hun lægger og rejser sig i korte perioder, har hyppig urinering og gødningsafgang, krænger overlæben, tager lidt halm i munden, skraber med et forben og kigger mod baglivet.
Mod slutningen begynder hoppen som regel at svede. Nogle hopper viser dog ikke disse typiske tegn, men går pludselig i gang med at fole.
Afgang af fostervand markerer overgangen til uddrivningsfasen eller selve folingen.
Uddrivningsfasen/folingen:
Føllet ligger normalt halvt på siden og halvt på ryggen med bøjede ben før selve folingen. Under opblokningen og under folingen rettes benene ud og hovedet strækkes frem, samtidig med at føllet drejer sig op og lægger sig forlæns i fødselsvejen med strakte ben og hals.
Efter sprængning af den yderste fosterhinde og afgang af fostervand er folingen i gang. Der kommer i løbet af ca. 5 minutter en blålighvid hinde til syne i skedeåbningen. Det er den inderste fosterhinde, "hammen". Hoppen lægger sig ned, og veerne bliver kraftigere. Føllets ben og mule kommer snart frem og folingen afsluttes i løbet af 5-20 minutter. Man kan godt hjælpe til med folingen, hvis hoppen virker træt, og det går for langsomt. Man skal så tage fat i føllets piber og trække fremad/nedad samtidig med hoppens veer. Det er dog som regel ikke nødvendigt.
Straks efter folingen viser føllet tydelige livstegn. Det løfter hovedet og pruster, og det bevæger forbenene. Føllets næse skal være fri af hammen, der godt kan være en meget sej hinde, - ellers skal denne straks gennembrydes. Det er en fordel, at hoppen bliver liggende og slapper af i 5-10 minutter efter folingen. Nogle gange ligger føllets bagben stadig inde i hoppen. Føllet kan modtage op til 1-1½ liter blod fra hoppen via navlestrengen i de første minutter. Når hoppen rejser sig op, brister navlestrengen på et forudbestemt sted ca. 2-3 cm fra føllets bugvæg. Det er en god ide at rengøre navlestedet med en opløsning af idosprit. Når hoppen har rejst sig, begynder den straks at slikke føllet.
Efterbyrdsperioden:
Nogen gange afgår efterbyrden, "moderkagen", næsten umiddelbart efter folingen. Men som regel får hoppen efterbyrdsveer 15-30 minutter efter folingen. Efterbyrden skal som hovedregel være afgået inden 2-3 timer. Det er vigtigt at undersøge efterbyrden efter folingen. Først og fremmest for at kontrollere, at hele efterbyrden er kommet ud. Under alle forhold skal efterbyrden være afgået inden 6-9 timer. Hoppen kan blive alvorligt syg, hvis ikke hele efterbyrden afgår.
Overvågning af fødsler
Langt de fleste folinger - over 90 % - foregår naturligt og uden problemer. Hoppen har meget kraftige presseveer, og hvis der opstår en fødselshindring, er hurtig indgriben helt afgørende. Under selve folingen, og i de sidste timer af opblokningen, er regelmæssig overvågning derfor meget vigtig. Man kan tilse hoppen med jævne mellemrum, men det giver nemt uro i stalden. Derfor kan anvendelse af folealarmer, der spændes på hoppen, være en god idé. Nogle typer alarmer reagerer på hoppens svedudbrud, andre på hoppens sideleje i mere end 5 minutter. En anden god mulighed er video-overvågning, hvor hoppen får den fornødne ro, samtidig med, at du har mulighed for at følge med i, hvad der sker.
Igangsætning af foling
Hvis opblokningsperioden trækker ud i unormalt lang tid, kan man vælge at få folingen sat i gang. Det skal foretages af dyrlægen, efter en undersøgelse af hoppen. Hoppen får eventuel en indsprøjtning, og folingen går igang efter ca. en halv time - eller efter nogle timer- afhængig af det valgte medikament.
Der er 3 afgørende forudsætninger for at igangsættelsen kan foretages:
- Drægtighedsperioden skal være over 330 dage
- Der skal være råmælk i yveret
- Der skal være begyndende åbning af livmoderhalsen
Huskeliste til alle folinger:
- Rent lunkent vand, evt. desinficerende sæbe (eks. mycosol el. klorhexidin)
- Rene håndklæder
- Ur
- Lommelygte
- Jodspiritus til navledesinfektion
- Telefon samt telefonnummer til dyrlæge
Når alt ikke forløber normalt...
I drægtighedsperioden kan det ske, at hoppen pludselig får mælk i yveret flere uger før forventet foling. Det kan være tegn på tvillingdrægtighed, hvor den ene tvilling går til grunde, og bliver til et stenfoster, eller det kan være tegn på en truende abort. Mælk i yveret lang tid før foling kan også være tegn på problemer med moderkagen, men behøver dog ikke altid at ende med problemer.
Hvis opblokningsperioden er længere end normalt, kan det ligeledes være tegn på komplikationer. Føllet kan ligge forkert. Der kan evt. være tvillinger eller børslyngning. Alle tilstande er dog heldigvis sjældne.
Efter afgang af fostervand skal hammen (den føromtalte blålighvide hinde) komme til syne inden for ca. 5 minutter, og fosterdele skal komme til syne inden for 5-10 minutter. Hvis ikke der sker noget, kan der være tale om en fødselshindring. Man skal så straks tilkalde dyrlæge.
I ventetiden er det normalt vigtigt at forsøge at stoppe hoppens veer. Det gør man bedst ved at trække rundt med hoppen. Hvis veerne ikke stoppes er der større risiko for, dels at føllet kommer i klemme, dels større risiko for tidlig løsning af fosterhinder, hvorved føllet dør.
Hvis der i stedet for den blåhvide hinde kommer en rødbrun nubret hinde frem i skedeåbningen, kan det være tegn på, at fosterhinderne er løsnet for tidligt. Så skal føllet ud hurtigst muligt, og dyrlægen skal straks tilkaldes.
Andre mulige komplikationer ved foling er udrivninger i fødselsvejen af forskellig grad, blødning og hævelse i fødselsvejen, blødning efter foling. Alle komplikationer kræver dyrlægehjælp.
Efter folingen kan hoppen få kraftige efterveer, som kan være svære at adskille fra alvorlige koliksymptomer.
Enkelte - specielt førstegangsfødende - hopper bliver nervøse ved det nye føl, og det sker, at hoppen ikke vil lade føllet komme til at patte. Nogle hopper hviner, og kan slå efter føllet, når det forsøger at drikke. Måske er hoppen øm i patterne, eller den kan være kilden.
Du skal kontakte dyrlægen hvis:
- Hoppen får mælkeløb før foling
- Opblokningsperioden er længere en 1-2 dage
- Opblokningsveer varer mere end 30-45 minutter uden afgang af fostervand
- Der ikke kommer fosterdele til syne indenfor 10-15 minutter efter afgang af fostervand
- Der er presseveer i mere end få minutter, uden fremkomst af fosterdele
- Der kun kommer eet ben frem i fødselsvejen. Benene er dog normalt let forskudte
- Hovedet/mulen ikke kommer til syne, når forknæene har passeret skedeåbningen
- Hovene vender opad
- Veerne ophører efter at fostervandet er afgået
- Efterbyrden ikke er afgået indenfor 6 timer
- Hoppen får kolik efter foling
- Hoppen ikke vil lade føllet forsøge at drikke