Føllets udvikling under drægtigheden

Af dyrlæge Steen Bo Larsen.

I det følgende er der lavet en oversigt over føllets udvikling under drægtigheden. Da der foregår en spændende udvikling i de første uger, er disse fremhævet.

Den første uge

Den første celle deler sig til 2 celler efter ca. 24 timer, hvorefter cellerne igen deler sig, og på dag 4-5 er der 16-32 celler i den cellemasse, der skal blive til et føl. Cellemassen i den tidlige drægtighed betegnes frem til ca. dag 40 under et som etembryon. På dag 40 er cellemassen så veludviklet, at den set ved scanning er tydeligt sammenlignelig med et miniature-føl.

Befrugtningen og de første delinger foregår i æggelederen.

Den anden uge

Efter 7 dage glider embryonet fra æggelederen ned i selve livmoderen. Embryonet er nu ca. 0,4 mm i diameter og omgivet af en kapsel, som gør det helt kugleformet. Inde i denne kapsel er der ved at blive dannet en lille væskeblære, en "blommesæk". Drægtigheden kan følges af dyrlægen ved hjælp af scanning; her ses blommesækken som en sort aftegning, hvorimod embryonet ses som et hvidt ekko.

På dag 11 ses drægtigheden ved scanning som en sort kugle på 3-5 mm i diameter, idet det kun er blommesækken, der er synlig med det blotte øje. De celler, som bliver til fosteret, ligger nederst i blommesækken som en lille cellehøj (embryon-skiven).

Den tredie uge

På dag 14 er drægtigheden ved scanning ca.15 mm i diameter. Drægtigheden kan findes labilt flere steder i livmoderen. Ved observation under mikroskop er det muligt at se, at den lille cellehøj nu er pæreformet, og begynder at få enkelte, primitive træk. Nogle dyrlæger scanner for tvillingedrægtighed på 14.-dagen, mens andre foretager dette samtidig med drægtighedsscanning på 17.-19.-dagen.

Efter 17 dage er drægtigheden vokset til 21 mm i diameter. Embryonet er endnu ikke synligt, men under mikroskop ses, at det er ved at blive c-formet, og at segmenter og rygrad er ved at blive dannet. Den kapsel, som omgav embryonet og blommesækken i starten, er under nedbrydning, hvilket muliggør at kontaktfladen mellem livmoderen og drægtigheden øges. På dag 17 er kontakten så stor, at drægtigheden ikke længere kan svømme frit rundt i livmoderen. Frem til dag 17 voksede drægtigheden med ca. 3 mm pr. dag; denne vækst stagnerer nu, hvor kapslen er helt væk, og ved scanning ses, at drægtigheden heller ikke mere er helt kugleformet.

Drægtighedsscanning foretages på dag 17-18-19 for at erkende, om hoppen er normalt drægtig, eller om hun ikke er drægtig. Den ikke-drægtige hoppe kan befrugtes igen ved en ægløsning som forventes at ske på dag 20-21

Den fjerde uge

På dag 22 er drægtigheden scanningsmæssigt set ved at blive klokkeformet. Den er ca. 25 mm i diameter, og nederst i klokken ses embryonet som en hvid skygge på ca. 3 mm. Embryonet er ved at danne indre organer, de første hjerteslag erkendes på scanneren og lemmerne er ved at dannes.

På dag 26 er drægtigheden ca. 28 mm i diameter, embryonet er ca. 10 mm og fosterhinderne begynder at blive synlige. På embryonet ses de spæde anlæg til hoved (3 mm) krop (5 mm), hale (6 mm) og lemmer (2 mm). I hovedet er øjnene ved at dannes og er ca. 0.5 mm i diameter.

Den femte uge

På dag 33 er drægtigheden på scanneren blevet ca. 38 mm. Embryonet (15 mm) befinder sig midt i billedet med blommesæk over sig og fostervand under sig. Væskerne er adskilt af fosterhinder.

Lemmerne er dannet og er ved at udvikle bruskstrukturer, som skal blive til knogler. Den 2. og 4. tå på hvert ben, som ikke bliver dannet færdig hos hesten, men som bliver til griffelbenene, er synlige. Hovedet er tydeligt aftegnet; ører og øjne kan erkendes. De indre organer, lever og hjerte er synlige under stærkt lys, og kønsforhøjningen er dannet mellem bagbenene.

På dag 40 er drægtigheden 55 mm i diameter, embryonet 28 mm, blommesækken er blevet tømt og væsken omkring embryonet er nu udelukkende fostervand. Embryonet hænger ned fra loftet i navlesnoren. Embryonet er nu stort set færdigdannet som et lille føl med hoved, krop, hale og lemmer. Endvidere er de hormoner, som holder på drægtigheden, stabiliseret. Fra denne dag omtales drægtigheden som et foster.

Fra dag 20 og frem til dag 40 er der gradvist blevet dannet en bedre og bedre forbindelse mellem hinderne omkring drægtigheden (moderkagen) og den indvendige side af livmoderen. Via denne forbindelse (placenta), og derfra ned igennem navlesnoren, ernæres fosteret frem til fødslen af næringsstoffer optaget af hoppen.

Det store problem i drægtigheden hos hopper ligger i perioden fra dag 0 og frem til dag 40. I denne periode sker 80 pct. af alle aborter, nærmere betegnet som tidligt embryontab.

Passeres dag 40 i drægtigheden, og ses der ved scanning et foster i den rigtige størrelse, med et hjerte, der slår, er det et af de sikreste tegn på, at der er et levende føl i vente.

Det er derfor almindeligt, at dyrlægen enten scanner eller håndprøver hoppen på dette tidspunkt.

2. drægtighedsmåned

Det vigtigste for at opnå målet, er at holde hoppen under så naturlige/almindelige betingelser som muligt. Herved forstås at undgå foderskift, undgå ændring i træningsintensitet, undgå at flytte hoppen, undgå stress og bibeholde motion og ridning, hvilket kan opnås ved at holde hoppen på fold så meget af dagen som muligt.

Det er på dette tidspunkt ikke muligt at se på hoppen, at hun er drægtig, men hoppens hormonstatus har undergået en væsentlig ændring, som ofte vil give sig udslag i, at hun er meget rolig at omgås.

På dag 60 er fosterets øjenlåg lukkede, næseborene er 1 mm smalle slidser og albuer, knæ, forknæ og haser er synlige. Kønsforhøjningen mellem bagbenene er ligeledes synlig. Hos handyrene er der en tendens til, at denne forhøjning er tættere på navlestedet end hos hundyrene; en parameter, der kan bruges til kønsbestemmelse af fosteret.

3. drægtighedsmåned

Nogle forsikringsselskaber kræver, at din hoppe på 70.-dagen eller 90.-dagen er erklæret drægtig af en dyrlæge, førend tegning af en foster-/følforsikring tillades.

På 70.-90.-dagen falder 2. rate af bedækningshonoraret til hingsteejeren, såfremt hoppen er drægtig. Har du mistanke om, at din hoppe ikke er drægtig, skal du have din dyrlæge til at undersøge den, og erklære den ikke-drægtig.

På dag 80 er føllets hoved og hals kommet i position og skuldre og hofter er tydelige. Hos hoppeføl ses anlæg til mælkekirtler, og på hingsteføl ses en hævelse 2 cm. bag ved navlen.

4.drægtighedsmåned

Efter 100 dage er ørene 1 cm lange, øjnene buler ud og hovedet er rettet ud til normal position. Der ses begyndende hårvækst på læberne. Skuldre og bækkenparti begynder at tage form. Hovene ses med tydelig hævelse i kronranden. Længden på fosteret er ca. 20 cm.

På dag 120 ses udvikling af de ydre kønsorganer og hårvækst på kinder, mule og øjenlåg.

5. drægtighedsmåned

Efter 160 dage er hovedet veludviklet med ører og hår på kinder, mule og øjenlåg. Fosteret er ca. 40 cm fra hoved til hale, dvs. på størrelse med en lille kat, og vejer ca. 2 kg.

I 5. drægtighedsmåned skal du kontakte din dyrlæge vedrørende vaccination mod virusabort.

6. drægtighedsmåned

Fra dag 200 begynder fosterets vægt at stige. Det er derfor væsentligt - specielt de sidste 3 drægtighedsmåneder - ligeledes at lade hoppens foderindtag stige, for herved at sikre føllets behov.

Kontakt din dyrlæge for at få lavet en korrekt foderplan, som dækker føllets såvel som hoppens behov.

Hoppen begynder afhængigt af alder og antal folinger så småt at se drægtig ud. Ryggen svajer og sænkes, og bugen bliver mere hængende.
Igennem hele drægtigheden er det vigtigt at motionere hoppen for at holde hende i god kondition og herved optimere fødselsforløbet.

7. drægtighedsmåned

På dag 220 har fosteret tydelige hår på man og hale, fosteret er nu ca. 60 cm langt og vejer ca. 10 kg. Føllets aftegninger er synlige.

I de sidste 3-4 måneder før fødselsterminen stiger antallet af aborter igen, ofte som følge af infektioner (bakterier eller virus). Disse sene aborter adskiller sig fra de tidlige aborter (før dag 40) ved, at fosteret, der nu er på størrelse med en lille hund, oftest er under observation. Det er vigtigt for andre hoppeejere, at det aborterede foster undersøges, så der kan stilles en diagnose, som eventuelt kan bruges til at redde andre føl mod at aborteres.

Opdager du, at din hest har mælkeløb i 7. måned, skal du straks kontakte dyrlæge, da der er risiko for tvillingedrægtighed og truende abort.

8. drægtighedsmåned

På dag 260 er føllet ca. 60 cm langt og vejer ca. 20 kg.

Der ses nu hår på ørerne og ved halen.

9. drægtighedsmåned

På dag 300 er føllet fuldt behåret og alle aftegninger er synlige. Fosteret er ca. 80 cm langt, og vejer ca. 50 kg.

Det er ofte i 9. drægtighedsmåned at hoppen vaccineres mod stivkrampe og influenza.

10. drægtighedsmåned

Alt er klar til fødslen.

Terminsdagen sættes ofte til 11 måneder efter befrugtningen, dvs. 330 dage. Fødsler først på året (januar-marts) kommer gerne en uge til 14 dage for sent, senere fødsler overholder terminen og fødsler midt på sommeren kommer ofte for tidligt. De fleste føl er i stand til at overleve fødsel 14 dage for tidligt, hvorimod en måned for tidligt oftest giver problemer.

De sidste 14 dage før fødslen, begynder hoppen at blive slap i ligamenterne over krydset, haleroden bliver mere synlig.

90 pct. af alle hopper sætter vokspropper 6 til 48 timer, før fødslen går i gang.
Disse opløses 12-24 timer senere, og der begynder at dryppe råmælk ud af yveret.

78 pct. af alle fødsler finder sted mellem kl.18.30 og kl. 8.30, med hovedvægten mellem kl. 23.00 og kl. 01.00. Inden, fødslen går i gang, ses en periode, hvor hoppen bliver urolig, rastløs og begynder at træde i sved. Omkring en time senere er føllet der.

I den urolige fase op til fødslen drejer føllet sig fra sideleje og op i brystleje, med forbenene strakt frem i fødselsvejen.