Tænder hos hest

Generel viden om tænder

Hestens tænder er specielle i forhold til mange andre dyrs, idet:

• Tænderne bryder fra tandhulen i kæben frem i munden ca. 2-3 mm om året, igennem hele hestens liv.
• Nogle af tænderne har ikke en mælketand som forløber.
• Hestens bid er asymmetrisk. Det vil her sige, at overmunden er bredere end undermunden.
• Tandrækkerne mødes således ikke lige overfor hinanden. Tyggefladen danner en vinkel på ca. 15° forrest i munden og op til 30° bagest i munden og det er bl.a. medvirkende til, at der dannes tandspidser.
• Hestens tænder har desuden en lang reservekrone. Det meste af reservekronen er gemt i knoglen. Jo ældre hesten bliver, jo kortere reservekrone har tanden.
• Tændernes frembrud, mælketændernes udskiftning til blivende tænder samt tændernes udseende, kan bruges til at aldersbedømme heste. Det er som regel en ret sikker bedømmelse, indtil hesten er ca. 5 år. Herefter er det helt usikkert.

Mælketænder, tandskifte og blivende tænder

Føl fødes som regel med få tænder, men i nogle tilfælde bryder tænderne først frem efter et par dage.

Føllets og plagens fortænder:

Føllet fødes med de to midterste fortænder i både over- og undermund.

Når føllet er ca. 6-8 uger gammelt, bryder den midterste fortand frem, og ved ca. 6-8 måneders alderen bryder den yderste fortand frem. Alle disse mælketænder skiftes, og erstattes af blivende /permanente tænder.

Mælketænderne skiftes fra 2½ års alderen, hvor de midterste/inderste fortænder skiftes først; som regel først i undermunden og herefter i overmunden. Ved 3½ års alderen skiftes de midterste fortænder, og ved 4½ års alderen skiftes de yderste fortænder.

Mælketænder har et anderledes udseende end de blivende tænder, - de er hvidere, bredere og mere skinnende.

Føllets og plagens kindtænder:

Ved fødslen har føllet tre kindtænder i hver side i både over- og undermund. Disse tre mælke-kind-tænder skiftes, og erstattes af blivende kindtænder når plagen er hhv. 2½ år, 3 år og 4 år gammel. Det er i denne forbindelse, der kan opstå problemer med tandkapper.

Udover de tre kindtænder, føllet fødes med, bryder den fjerde kindtand frem ved etårsalderen.

Når hesten er ca. 2 år gammel bryder den femte frem, og ved 3½-4 års alderen bryder den sjette og sidste i rækken frem.

Disse tre sidste kindtænder er fra starten blivende tænder, og skal derfor ikke skiftes.

Hingstetænder:

Ved 4-6 års alderen bryder den såkaldte hingstetand frem. Den kaldes hos kød-ædere for rovtanden, men hos heste bruges den til at slås og forsvare sig med. Som navnet antyder, er det handyr, der får denne tand. Den ses dog hos ca. 25 % af hopperne, men her mere som en rest af en tand, og dermed også lille.

Hingstetænder bryder frem i laderne, som er stykket mellem fortænderne og kindtænderne. Disse tænder kan blive meget skarpe, da der ikke er noget naturligt slid på dem, og dette er en af grundene til, at der på hingstetænderne dannes tandsten – især dem i undermunden.

Hingstetænderne er med til at holde tungen på plads inde i munden.

Der kommer som regel fire hingstetænder frem; de to i undermundens lader er typisk placeret lidt længere fremme, end de to i overmundens lader. Lige når disse tænder bryder igennem mundslimhinden kan der opstå ømhed omkring dem.

Det er meget sjældent at man fjerner hingstetænder på heste.

Ulvetænder:

Hos de fleste (85 %) heste bryder ulvetænderne frem ved 6-9 måneders alderen. De kan bryde frem i begge sider af overmunden, eller blot i den ene side. Ulvetænderne bryder kun sjældent frem i undermunden, kun hos ca. 5 % af hestene.

Ulvetænder er et levn fra urhesten, hvor det var den første kindtand på størrelse med de andre kindtænder. Dette forklarer tillige dens placering lige foran den første rigtige kindtand.

Når hesten har skiftet alle mælketænder, og alle nye tænder er vokset frem, kan der være op til 44 tænder i munden. Alle mælketænder og de blivende tænder der skal frem i munden - udskiftes og bryder frem i perioden fra 1 års alderen og frem til 5-6 års alderen. Dette er en voldsom aktivitet i munden over en forholdsvis kort periode.

I samme periode skal hesten have bid i munden for første gang og tilrides eller tilkøres, og det er derfor nærliggende, at der kan være en sammenhæng mellem dette og eventuelle problemer. Derfor er det vigtigt, at man får efterset og eventuelt ordnet tænder på sin hest.

Hvilke symptomer kan sættes i forbindelse med tandproblemer?

Problemer med tænderne kan resultere i ændret adfærd på grund af kortvarige eller konstante gener fra munden.

• Hovedrysten og kasten med hovedet
• Savlen under foderoptagelse
• Vægttab
• Tyggebesvær
• Nedsat ædelyst
• Foderspild fra munden under foderoptagelse
• Fund af hele kerner og ufordøjede stråpartikler i gødningen
• Problemer med biddet under ridning eller kørsel; f.eks. at hesten ikke vil gå til biddet, skæv hovedholdning, tværer på biddet.

Hvorfor skal min hest have efterset og ordnet tænder?

Tandeftersyn hører med til almindelig pleje og omsorg for hesten. Der er for tiden megen fokus på hestetænder. Dette gælder både forebyggende tandpleje og decideret behandling. Hesteejere og dyrlæger er blevet mere opmærksomme på, at mange problemer kan stamme fra tænderne og sygdomme forbundet hermed.

Det er langt fra i alle tilfælde, at problemer kan tilskrives tænderne, men de er en vigtig faktor i vurderingen af det samlede kliniske billede af hesten. Der findes flere eksempler på, at heste har haft svære problemer - især rideheste under ridning - og når så der fokuseres på tænderne og fejlene rettes, ophører disse problemer.

Der findes ikke nogle generelle retningslinier i forbindelse med kontrol af tænder. Det bør ske efter behov. Behovet kan være ret forskelligt fra hest til hest. Afhængig af hvordan man fodrer sin hest, bør tænderne efterses med intervaller fra 6 til 12 måneder. Unge og gamle heste hyppigere end de midaldrende dyr.

Problemer med tænderne kan være:

• Tandspidser: som, hvis de er skarpe, kan forårsage dybe sår i kindens slimhinde og på tungen.
• Tandkapper: afstødte mælkekindtænder, der har problemer med at komme helt fri af den blivende tand.
• Tandkroge: ses oftest på de to første kindtænder i overmunden, og på de to bageste kindtænder i undermunden. Disse kan også forårsage grimme sår i kindens slimhinde.
• Ulvetænderne kan give problemer med biddet.
• Trappebid og bølgebid giver en ujævn tyggeflade, og kan give tyggeproblemer.
• Overbid og underbid kan, alt efter graden af tilstanden, give problemer. Der skal meget kraftigt over- eller underbid til, før det generer hesten i en sådan grad, at den ikke kan leve med det.
• Caries eller huller i tænderne er også et problem hos heste.
• Tandrodsbetændelse er et problem, der generer hesten. Nogle gange lugter den grimt fra munden, og er øm, hvis biddet eller en tandrasper kommer i nærheden af den involverede tand. Andre gange giver det bihulebetændelse (sinuitis), med pus ud af næsen.
• En brækket tand kan også give problemer, hvor hesten bliver øm i munden. Dette ses især hvis der opstår betændelse omkring tanden der spreder sig til rødderne..

Er der en risiko ved at undlade at få efterset og ordnet tænder på min hest?

Risikoen ved at undlade tandeftersyn er, at tidlige stadier af tandproblemer ikke opdages, således at smertevoldende tilstande forværres med tiden - til stor gene for hesten

Hvis det er alvorlige tilstande, opdager man før eller senere tandproblemerne, men i de fleste tilfælde bliver fremtiden bedre for hesten, og dermed for ejeren, jo hurtigere problemerne opdages.

Hvordan udføres et normalt eftersyn af tænderne?

For at lave en grundig og ordentlig undersøgelse af tænderne og resten af mund-hulen er det altid nødvendigt at berolige hesten.

Når hesten står roligt, spules munden ren med vand tilsat desinfektionsmidddel, så foderrester skylles ud. Herefter påføres hesten et mundspekulum. Når dette er på og munden åbnes, kan man - uden risiko for fingrene – mærke på alle tænder. Der er nemlig stor forskel på blot at se ind i munden, og på konkret at føle eventuelle forandringer. Udover det anvendes ved mundhuleundersøgelse tandspejl og endoskoper eller oroskoper – så man kan komme rundt overalt i munden. Også såkaldte dental pickere til at undersøge om der f.eks er hul i tænderne eller tandkødslommer

Når forandringerne er fundet noteres de evt på et tandjournalkort, og så skal der korrigeres.

De mest hyppige forandringer er tandspidser og tandkroge, som kan raspes væk. Dette gøres, enten med håndraspere af forskellige typer, eller med en elektrisk rasper. Efter at dyrlægen har korrigeret alle forandringerne, tages det store mundspekulum af. Herefter checker dyrlægen så at hesten nu kan tygge frit og ubesværet fra side til side.

En typisk undersøgelse med bedøvelse af hesten, undersøgelse af mundhulen og efterfølgende korrektion tager omkring 40 til 50 minutter, når den er ordentlig og korrekt udført.

Der findes i dag meget forskelligt tandudstyr til at raspe tænder på heste. Der findes omkring 10 forskelligt udformede raspere, så man kan komme til alle 44 tænder i hestens mund uden at beskadige slimhinden, så den bløder. Der findes rigtig mange forskellige mundspekulum`er, og et utal af pandelamper. Der findes forskellige raspeplader, der er meget effektive når der raspes. Der findes også mange motori-serede tandraspere, og det er som regel et temperamentsspørgsmål, om dyrlægen bruger håndraspere eller de motoriserede.

Det er ikke ensbetydende med, at heste der er raspet med de motoriserede er blevet raspet bedre end dem der er raspet med håndraspere.

Nogle tandproblemer kræver et direkte kirurgisk indgreb; det kan være fjernelse af rådne eller brækkede tænder. Det er store og til tider meget tidskrævende indgreb Nogle af problemerne, f.eks. fjernelse af ulvetænder, er mindre indgreb, og kan udføres på staldgangen på en bedøvet hest.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

• din hest ikke har fået efterset sine tænder i lang tid
• din hest ikke fungerer ordentligt under ridning
• din hest har ændret opførsel under foderindtag
• din hest lugter grimt eller bløder fra munden eller næsen