Udbinding af heste

Af dyrlæge Peter Fog.

Hvordan skal hestene fodres ved udbinding?

Dagene er ved at blive længere, og foråret nærmer sig pludseligt med hastige skridt.

Lyset og varmen indfinder sig i slutningen af april eller i begyndelsen af maj. Det varme vejr får græsset til gro. Ofte vil græsset vokse næsten eksplosivt i den tidlige vækstperiode og have et højt indhold af næringsstoffer; specielt et højt indhold af kulhydrater og proteiner.

Hestens foder har vinteren igennem hovedsagligt bestået af tørrede og/eller konserverede grov-fodermidler som eksempelvis halm, hø, ensilage og wrap, samt et tilskud af korn og/eller en fuldfoder-/tilskudsfoderblanding. Men i den kommende forårs- og sommerperiode skal hesten ernære sig af græs.

Det er vigtigt at forberede hesten korrekt til den kommende græsning, hvis fordøjelsesproblemer eller hermed beslægtede problemer skal undgåes.

Hvordan udnytter hesten fodermidlerne?

Hesten er udviklet over millioner af år til at leve af forskellige sorter af græs og planter. Hestens fordøjelseskanal er indrettet til at kunne nedbryde og udnytte store mængder af græs og planters indhold af plantefibre.

På en naturmark med et stort og varieret antal planter, bruger hesten næsten hele døgnet til at æde.

Hvordan er hestens anatomi og fysiologi?

Hestens fordøjelseskanal er karakteriseret ved en lille mavesæk, en lang tyndtarm (ca. 20 meter), en stor og meget veludviklet blindtarm og stortarm. I blind- og stortarm foregår den mikrobielle nedbrydning af foderets plantefibre:

• Hestens fordøjelseskanal er som et oliefyr, der konstant skal have tilført olie; ligeledes skal heste have adgang til foder hele døgnet.
• Hestens lille mavesæk medfører, at den ikke kan æde store mængder foder ad gangen, men lidt ad gangen, hele tiden. Det er derfor, at heste på græs æder de fleste af døgnets timer.
• Efter kort tid i mavesækken føres foderet videre til den mere end 20 meter lange tyndtarm. Via tyndtarmen transporteres foderet videre til blindtarmen. Passagetiden i tyndtarmen er ca. 4-8 timer. I tyndtarmen sker en enzymatisk nedbrydning af letfordøjelige kulhydrater, kortkædede fedtsyrer og proteiner til simple kulhydrater, frie fede syrer og aminosyrer, som optages gennem tyndtarmens slimhinde. Tyndtarmens enzymer kan ikke nedbryde plantefibrene i foderet.
• Hestens blindtarm er meget stor med et volumen på 25-30 liter. I blindtarmen foregår ved hjælp af tarmbakterier en nedbrydning af foderets plantefibre, hvorefter foderet føres videre til stortarmen. Denne er hos hesten, som navnet antyder, stor og også meget veludviklet med kapacitet til 70-75 liter.
• Passagetiden af foderet i blind- og stortarm er ca. 40 timer, afhængig af fodringsbetingelserne - ved vinterfodring med tørret foder er passagetiden mere end 40 timer, mens passagetiden ved fodring med frisk græs er væsentligt kortere.
• Hestens egne enzymer kan ikke nedbryde foderets indhold af plantefibre. Men blind- og stortarmen indeholder milliarder af bakterier og svampe, som mikro-bielt kan nedbryde plantefibrenes komplekse kulhydrater og proteiner til simple kulhydrater, frie fede syrer (eksempelvis eddikesyre, propionsyre, smørsyre og aminosyrer), som optages gennem tarmens slimhinde eller benyttes af andre tarmbakterier til vækst.
• Hesten kan ved hjælp af blindtarmen og stortarmens bakterier udnytte 50% af plantefibrenes næringsstoffer og energi.
• Hestens bakterier i blindtarmen og stortarmen har mange funktioner. Ved nedbrydning af plantefibrene dannes som nævnt næringsstoffer, som hesten kan optage og derved udnytte. Nogle af bakterierne er specialiserede, og danner B- og K-vitaminer, som hesten ligeledes kan optage og udnytte.
• Hestens fordøjelse fungerer, kort opsummeret, således:1) Enzymatisk fordøjelse i tyndtarmen af foderets indhold af letfordøjelige kulhydrater og proteiner fra korn, tilskudsfoderblandinger og græs.2) Mikrobiel nedbrydning i blind- og stortarm af foderets indhold af plantefibre fra hø, halm, wrap og græs.
• Skal hestens fordøjelse fungere optimalt, er det absolut nødvendigt at den mikrobielle nedbrydning i blind- og stortarm ikke forstyrres. Det vil sige, at der altid skal være tilstrækkeligt med plantefibre til rådighed ved den bakterielle nedbrydning.
• Ved en ændring i fodringen vil bakteriesammensætningen i blind- og stortarm ændres for at tilpasse sig det nye fodermiddels plantefibre. Sker foderændring brat, som f.eks. ved overgang fra vinterfordring til kraftigt forårsgræs, kan tarmbakterierne ikke tilpasse sig det nye foder, hvilket resulterer i fordøjelses-forstyrrelser. Foderskifte skal derfor ske gradvist over 2-3 uger, da det er den tid, det tager for tarmbakterierne at tilpasse sig det nye foder.
• Nye danske undersøgelser har vist en kraftigt forøget risiko for kolik ved foder-skifte, eksempelvis ved udbinding på græs om foråret og ved indbinding og opstart på vinterfodring i efteråret.

Hvilke sygdomme er aktuelle ved udbinding på græs om foråret?

Gæringskolik

I forbindelse med udbinding på kraftig forårsgræs ses hvert år heste med gærings-kolik. Dette kan forløbe meget voldsomt med kraftig kolik og i nogle tilfælde have en dødelig udgang.

Gæringskolik opstår ved, at hesten æder store mængder af frisk græs med et meget højt indhold af letfordøjeligt kulhydrat. Tyndtarmen kan ikke optage og udnytte den store mængde letfordøjelige kulhydrat, som så føres videre til blind- og stortarmen, hvor den særdeles hurtigt nedbrydes mikrobielt med dannelse af syre og gas til følge.

Dannelsen af syre medfører, at tarmens motorik lammes - tarmindholdet føres ikke videre - og at tarmbakterier dør på grund af den ændrede surhedsgrad i tarm-indholdet. Som følge af den manglende motorik, vil den dannede tarmgas ikke føres videre, men ophobes i lommer i tarmen med voldsom udspiling af tarmen til følge. Dette giver hesten kraftige koliksmerter.

Når tarmbakterierne dør, vil de opløses, og deres bestanddele vil virke som endo-toxiner, dvs. giftstoffer, der optages gennem tarmvæggen og giver koliksmerte.

Forfangenhed

De ovenfor nævnte endotoxiner vil endvidere påvirke de små blodkar, kapillærerne, i blandt andet hovene, og eventuelt bevirke at hesten bliver forfangen.

Forfangenhed viser sig ved, at hesten er særdeles ømbenet. Den forfangne hest står med begge forben foran sig og eventuelt begge bagben ind under sig. Hesten vil meget nødigt gå og da slet ikke baglæns.

Diarré

I forbindelse med udbinding på kraftigt græs kan ses let diarré eller kokasseagtig, vandig gødning. Dette normaliseres oftest, men kan i sjældne tilfælde medføre gæringskolik.

Hvad kan jeg gøre for at undgå sygdom ved udbinding?

• Hesten vænnes gradvist til det nye forårsgræs
  De første dage lukkes hesten kun ud på det nye græs ½-1 time dagligt. Efterhånden øges tiden på marken, således at hesten først efter tre uger er på græs hele døgnet. Tre uger er den tid, det tager hestens tarmbakterier at omstille sig til en ny fodringsform.
• Hesten fodres på stald, inden den kommer på græs
  Hver dag, inden hesten lukkes på græs, fodres den med fuld ration grovfoder og en mindre mængde af vinterens korn eller kraftfoder. Når så hesten lukkes på græs, vil den dels ikke være sulten, og dels vil tarmbakterierne være "i fuldt arbejde". Hesten vil derfor ikke foræde sig, og samtidig vil tarmbakterierne bedre være i stand til at nedbryde græsset, uden at uheldige fordøjelsesforstyrrelser opstår.
• Hesten tilbydes hø, når den kommer ind fra græsmarken
  Husk, at hestens fordøjelse kun fungerer optimalt, når hesten tilbydes foder hele døgnet.
• Tilbyd hestene hø på marken
  Det tidlige forårsgræs har et lavt indhold af træstof (plantefibre) og et højt vandindhold. Dette giver en meget hurtig mikrobiel nedbrydning og henfald af tarmbakterier med diarré eller kokasseagtig gødning til følge. I sjældne tilfælde ses kraftig gæringskolik. For at modvirke den hurtige omsætning, kan hestene tilbydes hø, eventuelt halm, på marken. Hestene vil mangle fylde/mætheds-fornemmelse i tarmen ved den rene fodring med græs med et lavt indhold af plantefibre. Tilbydes hestene hø på marken, vil de faktisk æde relativt store mængder af dette. Efter en tid stiger græssets indhold af plantefibre, og hestene vil da have tilstrækkeligt i græsset og ikke længere æde det tilbudte hø.
• Det mest energiholdige - og for hesten farlige - græs er førsteårsgræs, som samtidig er gødet kraftigt. Planlæg derfor forårsafgræsningen således, at hestene først afgræsser tidligere afgræsset, ikke kraftigt gødet græs. Benyt i stedet førsteårsgræsset til at lave et slæt af hø eller wrap, som er fremragende vinterfoder. Hesten må ikke være fed eller overvægtig.Overvægtige heste har en væsentlig risiko for at blive forfangne ved udbinding. Kan hestens sidste to ribben mærkes under huden, er hesten i passende huld.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...

• Hesten får kolik efter udbinding
• Hesten bliver stiv og ømbenet efter udbinding
• Hesten holder op med at æde efter udbinding
• Hesten får kraftig diarré