Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Røgforgiftning af hunde skyldes inhalation af røg, som regel i forbindelse med ildebrand i det hus, hvor dyret lever.
Symptomerne på røgforgiftning er:
Diagnosen røgforgiftning er ikke vanskelig at stille, da dyret selvsagt lugter af røg og indleveres til dyrlægen i forbindelse med en husbrand.
Røgforgiftning vil altid som udgangspunkt blive behandlet med ilt. Dette kan gøres ved hjælp af et såkaldt ilttelt (en maske) eller ved indførsel af en iltslange i næse eller luftrør. Fra indledningsvis at give en meget høj koncentration af ilt vil man langsomt reducere den indgivne mængde, efterhånden som dyret kommer sig.
Er dyret i chok, vil væskebehandling komme på tale, men det er meget vigtigt, at dette ligeledes sker langsomt, så man ikke forværrer væskeansamlingerne i lunger og hjerne. Da tilstanden er forbundet med smerte, skal dyret smertebehandles. Lungebetændelse er en meget almindelig komplikation i forbindelse med røgforgiftning, og behandling med antibiotika er derfor også nødvendig.
Prognosen afhænger af, hvor tidligt i forløbet, der iværksættes en korrekt behandling af patienten. Beskadigelserne i lunger og hjerne kan være så omfattende, at de medfører døden. Da dyr reddet fra brandende huse tillige ofte har brandsår, kan komplikationerne ved disse gøre prognosen dårligere.
Det er svært at sige, hvordan man undgår røgforgiftning, da husbrande ofte er uheld. Man kan dog på sin hoveddør skilte med, at der befinder sig dyr i huset eller lejligheden, så de ikke bliver glemt under en ildebrand. Sådanne dørmærker kan bestilles gratis på www.dyrefondet.dk.
De røgforgiftninger, man som dyrlæge ser, har meget ofte været forårsaget af mad, der er brændt på i et køkken, hvor en kat eller hund har opholdt sig. Det er, ud over at få slukket en eventuel brand og få luftet ud, i dette tilfælde meget vigtigt at få dyret bragt til dyrlæge med det samme. Selvom der ikke nødvendigvis er noget at se på hunden eller katten, vil der efter en eller to dage ofte udvikles en voldsom, irriteret hoste og eventuelt opstå andre komplikationer.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik