Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her
395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her
679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her

Sponsoreret



Anafylaktisk chok

Latinsk navn: Shock anaphylacticus

Af dyræge Mette Pilgaard Kristensen

Hvad er anafylaktisk chok hos hunde?
Anafylaktisk chok er en meget alvorlig allergisk reaktion. Den kan f.eks. opstå, hvis din hund modtager visse typer af medicin, som den reagerer stærkt allergisk overfor. De medicintyper, der hyppigst er ansvarlige for udviklingen af anafylaktiske chok-reaktioner, er vacciner, visse lokalbedøvende midler og antibiotika, som f.eks. penicillin.

Desuden er enkelte hunde så allergiske overfor f.eks. bistik eller slangebid, at sådanne episoder kan udløse anafylaktisk chok hos dyret.

Hvad er symptomerne på anafylaktisk chok?

  • Hurtig svag puls
  • Blålige slimhinder
  • Kold hudtemperatur, især på ører og poter
  • Hurtig, overfladisk vejrtrækning
  • Ændret adfærd, herunder uro og angst
  • Kramper

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen anafylaktisk chok?
Symptomerne på anafylaktisk chok opstår som regel meget hurtigt efter tildelingen af den pågældende medicintype, hyppigst indenfor få minutter.
I forbindelse med den kliniske undersøgelse vil dyrlægen især lægge mærke til hundens vejrtrækning. De fleste hunde i anafylaktisk chok har nemlig svært ved at trække vejret på grund af et øget tryk i lungerne.

Dyrlægen vil også lytte på hjertet og vurdere, om hundens pulsslag er tilstrækkeligt stærke og regelmæssige. Desuden er det vigtigt at bedømme, hvordan kredsløbet fungerer. Derfor undersøger dyrlægen, hvor god blodgennemstrømningen er til de forskellige væv og organer. Hvis hundens blodkar ikke kan forsyne alle celler med tilstrækkelige mængder ilt, tager cellerne nemlig skade, og det kan være med til at forværre chok-situationen.

Da denne sygdom kan være livstruende for hunden, er det meget vigtigt, at behandlingen påbegyndes straks, diagnosen er stillet.

Hvordan behandles anafylaktisk chok?
Ved behandlingen af anafylaktisk chok er det vigtigt at sikre sig, at hundens blodtryk ikke falder til et kritisk niveau. Derfor startes behandlingen med at give den adrenalin direkte ind i en blodåre. Adrenalin virker ved at sammentrække alle de små blodkar i kroppen. Desuden hjælper det til at mindske trykket i lungerne, så hunden får nemmere ved at trække vejret.

Det næste skridt i behandlingen er at sikre, at alle hundens celler modtager tilstrækkelige mængder væske og energi, så de ikke tager yderligere skade. Derfor vil dyrlægen straks give hunden væske i et drop. Nogle hunde kan desuden have så svært ved at trække vejret, at dyrlægen vil vælge at tilføre den ilt.

Desuden er det vigtigt, at dyret hele tiden holdes varm, da mange patienter i anafylaktisk chok er i risiko for at blive underafkølet. Endelig vil dyrlægen give hunden binyrebarkhormoner, fordi de modvirker den meget voldsomme allergiske reaktion, som ligger til grund for chokkets udvikling.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har anafylaktisk chok?
Sygdommen er meget alvorlig og ofte livstruende. Derfor er det yderst vigtigt, at hunden kommer i behandling med det samme. Kun ved en omfattende og øjeblikkelig indsats kan man redde hunden.

Det er derfor meget vigtigt, at du observerer din hund meget nøje, efter den har modtaget medicin, som den ikke tidligere har fået. Som regel vil eventuelle reaktioner heldigvis vise sig meget hurtigt efter, at hunden har fået medicinen.

Hvorfor får hunde anafylaktisk chok?
Anafylaktisk chok er en lidelse, som opstår i forbindelse med en meget voldsom allergisk reaktion. De stoffer, som kan udløse denne allergiske reaktion, er hyppigst forskellige vacciner, lokalbedøvende medicin eller antibiotika, typisk penicillin.

Når kroppens immunforsvar kommer i kontakt med et stof, som det er stærkt allergisk overfor, reagerer det ved at producere en lang række stoffer, heriblandt histamin. Disse stoffer virker primært på blodkarrene, hvor de først stimulerer til en lukning af de små blodkar. Siden fører stofferne til en øget blodgennemstrømning igennem karrene. Det er disse påvirkninger, som er årsagen til den dårlige ilttilførsel til kroppens celler og det livstruende blodtryksfald.

Hvad er risikoen for, at din hund får anafylaktisk chok?
Lidelsen ses heldigvis sjældent hos hunde, og dyrlægen er altid opmærksom på de beskrevne symptomer, hver gang han/hun giver medicin. I meget få tilfælde viser symptomerne sig dog først nogle timer efter, at hunden har modtaget medicin. Derfor er det meget vigtigt, at du altid holder nøje øje med din hund, hver gang den har modtaget en ny type medicin.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få anafylaktisk chok?
Collie-hunde og Collie-blandinger har vist sig at være særligt udsatte for at udvikle anafylaktisk chok, hvis de behandles med medicin, som hører til gruppen af GABA-agonister. Derfor bør denne type præparater ikke anvendes til disse hunderacer.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop