Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat
149,00 kr
Ned til
137,00 kr

VetPro Senior hundefoder, 2 kg Køb her
259,00 kr

Canosan tyggetabletter til hund, 60 stk Køb her
709,00 kr

Virbac HPM Senior Dog, Large & Medium, 12kg Køb her
139,00 kr

SPECIFIC CGW Senior All Breeds, 6 x 300 g Køb her
229,00 kr

Hill's VetEssentials Mature Senior Medium/Large breed, chicken 2 kg Køb her
Tilbud
399,00 kr
278,00 kr

VetPro Senior hundefoder, 8 kg Køb her

Sponsoreret



Cushings syndrom

Hvad er Cushings syndrom hos hunde?

af dyrlæger Henrik Strange og Kirsten Boeck

Cushings syndrom er betegnelsen for et sygdomskompleks, der opstår, når organismen igennem længere tid udsættes for en øget mængde binyrebarkhormon. Disse stoffer udskilles, som navnet siger, fra binyrerne, som er nogle små strukturer, der er placeret foran nyrerne. Udskillelsen styres fra hjernen, nærmere bestemt fra hypofysen.

Man skelner mellem tre former for Cushing:

  • En form, der skyldes en overstimulation fra hjernen til binyrerne, så der overproduceres binyrebarkhormon (en hypofysært betinget form)
  • En form, der skyldes overproduktion af binyrebarkhormon i binyrerne (en binyrebetinget form)
  • En form, der skyldes behandling med binyrebarkhormon (en sekundær form) 

Hvad er symptomerne på Cushings syndrom?

  • Øget drikkelyst og tissetrang
  • Øget appetit
  • Hårtab
  • Sløvhed og muskelsvaghed
  • Øget bugomfang

Den øgede mængde binyrebarkhormon, der cirkulerer i blodet, påvirker kroppen på mange måder. Den medfører øget appetit og drikkelyst. Musklerne bliver svagere. Det gælder også bugmusklerne, hvorfor hunden får hængebug. Den bliver træt og ugidelig. Pelsen bliver tynd og virker tør, og nu og da kan ses udfældninger af kalk i huden, det såkaldte calcinosis cutis.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen Cushings syndrom?

Dyrlægen stiller diagnosen ud fra hundens symptomer samt ud fra urin- og blodprøver. Hundeejeren skal medbringe to urinprøver, der er taget to morgener i træk. Det er vigtigt, at prøverne tages derhjemme, fordi hvis hunden bliver stresset af hospitalsopholdet, kan det påvirke resultatet af undersøgelsen. I urinen måles indholdet af et binyrebarkhormon, cortisol.

Hvis urinundersøgelsen bekræfter dyrlægens mistanke om Cushings syndrom, fortsætter undersøgelsen med, at dyrlægen tager flere blodprøver. Blodprøverne kan afsløre, hvilken form af sygdommen der er tale om. Dermed kan det fastlægges, hvilken behandling der skal iværksættes.

Hvordan kan Cushings syndrom behandles?

Cushings syndrom kan behandles enten med medicin eller med en operation (kirurgisk behandling).

Ved den kirurgiske behandling fjerner man den syge binyre, men operationen er vanskelig og risikofyldt. Derfor er medicinsk behandling langt den mest almindelige.

Man behandler med medicin, som har en hæmmende virkning på nogle enzymer og derigennem blokerer for kroppens produktion af binyrebarkhormon.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har Cushings syndrom?

Behandling med er ret effektiv, og der indtræder ofte en bedring af symptomerne efter 10 dage. Der skal tages blodprøver både før opstart af behandling - for bl.a. at kontrollere nyre- og leverfunktion samt blodprocent - og efterfølgende for at følge, at doseringen er korrekt. Bivirkninger ses sjældent, men ved overdosering ses træthed, manglende ædelyst, opkastning og diarre. Det er dog sådan, at der hele tiden skal holdes øje med, om medicineringen er korrekt. Hvis ikke, skal den justeres.

Svulsterne i hjerne og binyre kan være ondartede og vil i nogle tilfælde sprede sig til andre organer. I så fald vil sygdommen forkorte hundens liv.

Når Cushings syndrom er forårsaget af behandling med binyrebarkhormon, vil den lidelse, der er årsag til behandlingen, som regel være afgørende for fremtidsudsigterne.

Hvorfor får hunde Cushings syndrom?

Man ved ikke, hvorfor nogle hunde spontant udvikler en overproduktion af binyrebarkhormon i kroppen. Den anden gruppe, hvor binyrebarkhormon tilføres udefra, f.eks. for at kontrollere hudkløe, kan betegnes som en medicinpåvirkning.

Ved overproduktion i kroppen skelner man mellem to former af sygdommen, nemlig en overproduktion af styrende hormoner i hjernen og en overproduktion af binyrebarkhormon i binyrerne. Overproduktionen er som regel en følge af svulster de pågældende steder. Derfor er den hyppigste årsag til Cushings syndrom en svulst i den del af hjernen, der kaldes hypofysen.

Hvad er risikoen for, at din hund får Cushings syndrom?

Blandt hormonelle lidelser hos hunde er Cushings syndrom er en af de hyppigste. Men som sygdom er lidelsen alligevel relativt sjælden. Cushings syndrom ses mest hos ældre hunde, typisk når de er 8-11 år gamle. 

Hvilke racer er særligt udsatte for at få Cushings syndrom?

Den hypofysært betingede form ses hyppigst hos gravhund, bostonterrier, beagle, dværgpuddel og boxer.
Den binyrebetingede form ses mest hos store hunderacer, og hyppigere hos tæver end hanhunde.

Produkter fra vores butik

139,00 kr

SPECIFIC CGW Senior All Breeds, 6 x 300 g Køb her
Mængderabat
149,00 kr
Ned til
137,00 kr

VetPro Senior hundefoder, 2 kg Køb her
Tilbud
399,00 kr
278,00 kr

VetPro Senior hundefoder, 8 kg Køb her
229,00 kr

Hill's VetEssentials Mature Senior Medium/Large breed, chicken 2 kg Køb her
259,00 kr

Canosan tyggetabletter til hund, 60 stk Køb her
709,00 kr

Virbac HPM Senior Dog, Large & Medium, 12kg Køb her
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop