Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

164,00 kr

Virbac Eye Clean, 125 ml Køb her
Mængderabat
89,00 kr
Ned til
749,00 kr

Aptus Sentrx eye gel, 3 ml Køb her
179,00 kr

Aptus SentrX eye drops, 10 ml Køb her
110,00 kr

CleanOcular, 100 ml Køb her
70,00 kr

VetPro øjenbad, 100 ml Køb her
129,00 kr

Lubrithal, 10 g Køb her

Sponsoreret

Glaukom

Latinsk navn: Glaukom

Af dyrlæge Peter Kierk.

Hvad er glaukom?

Glaukom eller grøn stær skyldes et øget tryk i øjet. Det øgede tryk er forårsaget af en forstyrrelse i de dele af øjet, der henholdsvis enten producerer, "opsuger" og regulerer øjets væske.

Årsagen til denne stigning i trykket i øjet kan være arvelig og bero på en anatomisk forsnævring på vinklen mellem hornhinden og regnbuehinden (primært glaukom).

Andre årsager til glaukom kan være, at øjets linse skifter position, en betændelse i øjet (uveitis) eller en svulstdannelse. Disse tilstande vil ligeledes forårsage tryk-ændringer i øjet (sekundært glaukom).

Hvad er symptomerne på glaukom?

Symptomerne på glaukom er:  

  • smerter i øjet
  • hævelse i øjenæblet
  • uklarhed i øjet
  • adfærdsændringer og depression hos dyret
  • Efterhånden som lidelsen udvikler sig, kan den føre til blindhed

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra dyrlægens kliniske undersøgelse af dyret. Øjet er typisk rødt, hævet og meget ømt. Der findes instrumenter, som kan måle øjets tryk. Ved et akut glaukom vil trykket ofte være forøget to til to en halv gange det normale.

Hvordan behandles glaukom?

Behandlingen af glaukom vil altid i den akutte fase være medicinsk. Det gælder først og fremmest om at få trykket i øjet nedsat, og der findes forskellige præparater til dette formål. Det er ligeledes vigtigt at smertebehandle, eftersom lidelsen er meget smertefuld.

Medicinsk behandling er på langt sigt ikke effektivt, hvorfor operation kan komme på tale. De forskellige operationer, der kan foretages i forbindelse med glaukom, går alle ud på at få reetableret en normal drænage af den væske, der produceres i øjet.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har glaukom?

Prognosen for et glaukom, og dermed sandsynligheden for at dyret kommer sig, er meget dårlig. Op mod 90% af de hunde, der udvikler glaukom, vil ifølge engelske undersøgelser miste synet inden for et år. Tidlig behandling af sygdommen er altafgørende, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at bevare synet.

Udtalt hævelse af øjenæblet er i reglen et dårligt varsel for sygdommens forløb. Prognosen for det enkelte glaukom afhænger af udviklingen af trykket i øjet, af synsopfattelsen og af smerteniveauet hos dyret.

Hvordan forebygges glaukom?

Det er meget svært at forebygge glaukom. Hos de hunderacer, der har tilbøjelighed til at udvikle lidelsen, vil man kunne forsinke udviklingen. Dette gøres på et tidligt tidspunkt ved hjælp af målinger af trykændringer og tidlig behandling som følge heraf.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få glaukom?

Primært glaukom er som nævnt en arvelig lidelse. Der er flere hunderacer, som er disponeret for at udvikle glaukom. Her kan for eksempel nævnes Amerikansk Cocker Spaniel, Bassethund, Beagle, Chow Chow, Engelsk Cocker Spaniel, Engelsk Springer Spaniel, Norsk Elghund, Samojedespids, Shar Pei og Welsh Springer Spaniel.

Sekundært glaukom kan ses hos alle racer og er ikke arveligt. Der er imidlertid statistikker, der redegør for, at terriers har en øget risiko for at udvikle netop sekundært glaukom.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop