Klovoldsbetændelse

Der er tale om en sjælden, sygelig tilstand ved hundens kløer, som starter på det sted ved kloens basis, hvor kloen dannes, den såkaldte klovold. Kløerne bliver løse og falder af, enten på én eller på flere poter. Tilbage sidder det yderste tåled, klobenet.

I starten, hvor klokapslen sidder og rokker, vil der være smerte og hunden vil slikke på stedet. Men når kloen er faldet af, tørrer stumpen ind og holder som regel op med at genere hunden.

Hvad skyldes klovoldsbetændelse?

Klolidelser hos hunde kan have mange årsager og det kan være ret udfordrende for dyrlægen at stille den rigtige diagnose. Symptomerne kan ligne hinanden temmelig meget, men de bagved liggende årsager kan være ret forskellige :

• Infektion
• Tilskadekomst
• Autoimmune sygdomme
• Foderallergi
• Hårsækmider
• Kræft
• Lægemiddelreaktion

Det har betydning for diagnosen, om det er én eller flere kløer, der mistes, om sygdommen udvikler sig akut eller kronisk og hvilken race den pågældende hund tilhører.

Falder mange, evt. alle kløer af, kan der være tale om forskellige autoimmune sygdomme, dvs tilstande, hvor hundens egen organisme reagerer mod sig selv. Her vil dyrlægen undersøge om der er andre tegn på disse sygdomme, bl.a. ved at checke slimhindernes overgang til huden i munden, ved kønsåbningen og ved endetarmsåbningen. Forøget drikkelyst og halthed kan pege i samme retning.

Det vil også være aktuelt med en blodprøve.

Der er også tilfælde, hvor kløerne ikke falder af, men pga af en betændelse ved klovolden bliver deforme og evt. skøre. Det ses især ved kroniske infektioner. Hyppigst er det bakterier, der er årsag, -  svampeinfektion er ret sjældent.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Udover en grundig klinisk undersøgelse, vil det være nødvendigt med forskellige laboratorieundersøgelser. Det kan være vanskeligt at udtage brugbare prøver på disse ret små områder.

Der kan foretages svaberprøver af klovolden for at fastslå, hvilke bakterier eller svampe, der måske er tilstede og i mikroskop vurderes, hvordan cellerne ser ud. Hårsækmider kan opdages ved at foretage skrab af klovolden og en blodprøve er meget væsentlig for at afsløre, om der skulle ligge en autoimmun lidelse bag problemet med kløerne.

For at få en vævsprøve af det ramte sted kan det blive aktuelt at amputere det yderste af en tå. Dette kan virke noget drastisk, men kan være nødvendigt for at konstatere om der er f.ex. kræft til stede.

Tingene kompliceres af, at det samme udseende af de ramte kløer kan have så mange forskellige årsager. Derfor må dyrlægen vurdere mange ting samlet.

Er tilstanden akut, skal der tænkes tilskadekomst eller autoimmune sygdomme.

Er den kronisk, ses der misdannelse af kloens horn og/eller svampeinfektioner

Er det én enkelt klo, vil man hos en ung hund tænke på traume og hos en ældre på kræft.

Er det flere, evt. alle kløer, kan der være tale om en autoimmun lidelse eller foderallergi

Hvordan behandles klovoldsbetændelse?

Behandling af lidelsen afhænger helt af den udløsende årsag. Meget ofte er både bakteriel infektion og infektion med svampe sekundære til andre lidelser som f.eks hårsækmider, kræft og autoimmune sygdomme. Mens dyrlægen prøver at finde den egentlige årsag, kan der igangsættes behandling med:

•      Potebadning med f.ex  klorhexidin shampoo flere gange dgl.
•      Antibiotika behandling
•      Evt. svampebehandling

Abnorm klodannelse, hvor kløerne bliver deforme, uden nogen påviselig årsag forekommer også. Det ses især hos ældre hunde og som regel er flere kløer påvirket. Visse racer angribes hyppigere : rottweiler, cocker spaniel,  rhodesian ridgeback, siberian husky, gravhund.

Her vil behandlingen bestå i :

•      Hyppig klipning af kløer
•      Fjernelse af løse kløer
•      Antibiotika behandling 
•      Tilskud af omega-3 fedtsyrer (fiskeolier)
•      Tilskud af B-vitamin (biotin)

SLO – symmetrisk lupoid onycodystrofi

Dette er en relativt hyppig klolidelse, der udgør en gruppe for sig selv og derfor skal nævnes separat. Den skyldes en autoimmun lidelse – lupus – men er kendetegnet ved, at den kun rammer kløerne og ikke andre steder på hundens krop. Sygdommen har et akut forløb, hvor en klo løsnes og falder af. Derefter gror en lille, tør og deform klo ud. Det starter med én klo, men i løbet af kort tid har hunden tabt alle kløerne. Aarsagen er ukendt.

Tilstanden er smertefuld hos ca halvdelen af hundene, mens kløerne falder af.

Det er især schæfer, rottweiler og bearded collie der rammes af SLO, men lidelsen ses også hos andre racer.

Behandlingen består i :

•     Fjernelse af løse kløer
•     Kløerne holdes nedklippede
•     Smertestillende medicin
•     Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie)
•     Ciclosporin (immunhæmmende medicin) i minimum 2 måneder
•     Evt. antibiotika

Når først klokapslen er tabt, er der en lille smertefri stump tilbage, som hunden fint kan leve med resten af livet. Risikoen for infektion i stumpen er minimal, hvis kapslen er tabt spontant. Modsat kan der lettere opstå infektion, hvis kloen er hevet eller opereret af.

Hvad er risikoen for, at din hund får klovoldsbetændelse?

Klolidelser, som skyldes sygdom, er sjældne hos hunde, men ses dog hyppigere hos visse racer. Det er derimod ikke så sjældent, at en klo kan flække, men i disse tilfælde vil en ny klo vokse ud igen, -  se mere her flækkede kløer.