Korsledsinstabilitet

Korsledsinstabilitet er en sygdom mellem korsbenet og sidste lændehvirvel, der forårsager smerte i lænderegionen. Den ses især hos større hunderacer og navnlig hos arbejdende hunde.

Lænden er opbygget af en række hvirvler, der støder op til hinanden i tætte led. I overgangen mellem sidste lændehvirvel og korsbenet er bevægeligheden mindre end mellem de øvrige hvirvler. Den indskrænkede bevægelighed gør hunden udsat for bl.a. diskusprolaps og overstramning af ledbånd.

Smerten kan også skyldes en betændelsestilstand i ledbrusken mellem korsbenet og den sidste lændehvirvel.

Hvad er symptomerne på korsledsinstabilitet? 

• Krumrygget gang
• Smerter over lænden
• Stiv bagbensbevægelse
• Evt. kløe eller overfølsomhed over lænden
• Ofte er neglene på bagbenene slidt meget
• Problemer med at sidde, springe eller gå op ad trapper
• I visse situationer kan der være halthed på et bagben
• Halen kan være lammet eller delvist lammet
• Hunden kan have svært ved at holde på urin og/eller afføring

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen korsledsinstabilitet?
Det kan være svært at stille en præcis diagnose, fordi flere lidelser har lignende symptomer. Derfor er det vigtigt at give din dyrlæge så mange oplysninger om de forudgående symptomer som muligt.

I de karakteristiske tilfælde er smerte over lænden et vigtigt tegn. Når man lægger tryk på lænden, kan der udløses en smertereaktion, evt. ved at  man samtidig trækker bagbenene helt bagud.

Fordi mange af symptomerne kan ligne hofteledsdysplasi eller diskusprolaps, vil dyrlægen gennemføre nogle neurologiske tests. Desuden vil der blive taget røntgenbilleder af hundens ryg og lænd. Det kan også være nødvendigt at udføre en kontrastoptagelse (myelografi), hvor man sprøjter kontraststof ind i rygmarvskanalen, før man tager røntgenbilleder. Dyrlægen kan så se, om der er noget, der trykker på den bagerste del af rygmarven. Røntgen er dog ikke altid et endeligt bevis på, om der er problemer i korsleddet eller ej.

Hvordan behandles korsledsinstabilitet?
Hvis der kun er tale om smerter, og hunden ikke har problemer med lammelser eller afsætning af urin og afføring, vil en behandling med smertestillende midler måske kunne løse problemet. 
 
Hvis der er tale om alvorligere symptomer, som skyldes tryk på rygmarven eller nerver, eller hvis smertebehandling ikke hjælper, vil behandlingen være en operation. Under operationen fjernes "taget" over det sted, hvor der er tryk på rygmarven. Det sker ved, at dyrlægen klipper og/eller rasper noget af knoglevævet på sidste lændehvirvel og korsbenet væk, så der bliver plads til rygmarven.
Hvis nogle af nerverødderne er i klemme, vil de blive frigjort, når man fjerner knoglematerialet omkring dem.

Som efterbehandling vil der blive ordineret smertestillende medicin og ro i en periode på ca. 8 uger.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har korsledsinstabilitet?
Hvis din hund bliver behandlet, inden der er kommet nervemæssige forstyrrelser i bagben, blære eller endetarm, er fremtidsudsigten for din hund god. Hvis der er tale om en hårdt arbejdende hund, vil den ikke altid være i stand til at udføre det samme arbejde efter operationen.

Langt de fleste hunde, der bliver behandlet, vil kunne leve en tålelig tilværelse.

Hvorfor får hunde korsledsinstabilitet?
Man ved ikke, om der er genetiske faktorer involveret i lidelsen, men man ved, at schæfere er den race, som er hyppigst angrebet.

Unge hunde af store racer, der trænes hårdt, har en større risiko for at udvikle sygdommen, end hvis de ikke trænes. Det er muligvis den store belastning, som gentagne gange pålægges leddet, når hunden skal springe eller løbe meget, der ødelægger leddet. Det svarer til, at mennesker, der belaster deres lænd hårdt eller forkert, har større risiko for at få diskusprolapser eller ømhed i lænden.

Hvad er risikoen for, at din hund får korsledsinstabilitet?
Store og hurtigtvoksende hunde, der trænes hårdt, har størst risiko for at få korsledsinstabilitet. Schæfere har især en forøget risiko. Af og til ser man dog også lidelsen hos mindre racer.

Der er stor aldersvariation med hensyn til, hvornår lidelsen opstår.