Diskusprolaps

Diskusprolaps er er en smertefuld lidelse, hvor rygmarven kommer under tryk fra de båndskiver, som ligger mellem ryghvirvlerne. Skiverne fungerer som stødpude og ledforbindelse mellem knoglerne. Selve båndskiven består af en geléagtig bruskskive, som er pakket ind i en kapsel af bindevæv. Ved en diskusprolaps trænger noget af båndskivens bruskagtige materiale ud og giver et tryk på rygmarven.

Hvad er symptomerne på diskusprolaps?

I lette tilfælde kan der være tale om rygsmerter, svag forstyrrelse af balanceevnen og nedsat bevægelighed. Hunden kan f.eks. ikke springe, som den plejer.

I svære tilfælde giver diskusprolaps rygsmerter, som får hunden til at slæbe bagbenene efter sig, fordi dens følesans og reflekser i bagbenene er nedsat eller helt væk. Sygdommen kan også påvirke hundens urin- og endetarmsreflekser.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen diskusprolaps?

Din dyrlæge kan stille diagnosen diskusprolaps ved en grundig undersøgelse af hundens reflekser (også kaldet en neurologisk undersøgelse) kombineret med en røntgenundersøgelse af hundens ryg.

I de alvorlige tilfælde, hvor hunden skal opereres, laves der en kontrastundersøgelse af rygsøjlen (myelografi) med henblik på at finde ud af, præcist hvor rygmarven er i klemme eller ved en MR-scanning.

Hvordan behandles diskusprolaps?

I de lette tilfælde består behandlingen i at give hunden absolut ro. Lad den opholde sig i et lille bur, hvor den er forhindret i at springe op ad siderne. Hunden behandles under hvileperioden med forskellige typer medicin.

De første dage bør hunden være indlagt, for at dyrlægen nøje kan følge udviklingen i dens reflekser. Når hunden er i bedring, kan den komme hjem, men den skal stadig opholde sig i et mindre bur i 2 til 4 uger.

Du skal sørge for at gå små ture med din hund hver dag. Det er vigtigt, at hunden er i snor. Hvis udviklingen er tilfredsstillende, kan du tage den med på længere lufte-ture og lade den gå frit omkring, når burperioden er overstået, og dyrlægen giver dig lov til det.

I de svære og alvorlige tilfælde skal hunden opereres. Det er ikke alle dyrlæger, som foretager den type operationer. I de tilfælde, hvor egen dyrlæge ikke opererer, vil du blive tilbudt en henvisning til en klinik, som har speciel erfaring med diskusprolaps. I Den danske Dyrlægeforening er der etableret en liste af dyrlæger med speciel interesse i ryglidelser, som gerne modtager henvisninger.

Operation kan have forskellige formål. Enten kan man operere for at forebygge en diskusprolaps, eller man kan operere for at fjerne trykket på rygmarven, når prolapsen er udviklet.

Efter en operation vil hunden være indlagt, indtil den igen kan styre urin- og afføringsreflekserne. Selve genoptræning starter forsigtigt, så snart hunden er frisk efter narkosen.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den får diskusprolaps?

I de lette tilfælde bliver de fleste hunde fuldstændigt raske igen. En del hunde får dog tilbagefald.

I de alvorlige tilfælde er det meget vigtigt, at hunden behandles hurtigt. Hunde, som bliver opereret indenfor 24 timer, har en helbredelsesprocent på 70-80%, men hvis der går længere tid, falder helbredelsesprocenten til 40-50%.

Hvorfor får hunde diskusprolaps?

Diskusprolaps opstår, når en båndskive mellem ryghvirvlerne bliver mindre eftergivende. Det betyder, at den geléagtige bruskskive i båndskivens centrum ændres til en mere tør og tandpasta-agtig konsistens. I det stadie hvor båndskiven har en tandpasta-agtig konsistens kan man se fordringen på røntgenoptagelser. Man betegner båndskiven som forkalket. Når skiven er tilstrækkelig svækket på grund af forkalkning stiger risikoen for, at den springer. Hvis det sker, vil noget af den oprindelige geléagtige masse trænge ud og trykke på rygmarven.

Sværhedsgraden afhænger af, hvor hurtigt det sker, og hvor meget masse der trænger ud. Rygsøjlen på hunde har to områder, som er særligt udsatte for diskusprolaps, nemlig lænden og halsen. Lænden tegner sig for 85% af tilfældene af diskusprolaps, og halsen tegner sig for 15% af tilfældene.

Hvad er risikoen for, at din hund får diskusprolaps?

Hos de disponerede hunderacer ses de første tilfælde af diskusprolaps fra treårsalderen. Hos andre  racer ses diskusprolaps typisk først i seks-otteårsalderen. Risikoen stiger med alderen.

Sygdommen kan ikke forebygges ved at undgå voldsom leg eller færdsel på trapper, fordi den væsentligste årsag er den nedsatte eftergivelighed i rygsøjlens båndskiver.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få diskusprolaps?

Gravhunde er særligt udsat, hvor der ses 10 gange så mange tilfælde i forhold til alle andre racer. Pekingeser, shih tzu, lhasa apso, welsh gorgi  miniature puddel og beagle er racer med 2-3 gange flere tilfælde end gennemsnittet af hunderacer.

Arveligheden af diskusprolaps er forsøgt fastlagt gennem flere undersøgelser af grupper af gravhunde. Den seneste undersøgelse er en dansk undersøgelse, som er foretaget ved røntgenfotografering af ruhåret standard gravhunde i alderen 24-36mdr. I undersøgelsen er røntgenbillederne taget for at vurdere antallet båndskiver med forkalkning og dermed nedsat eftergivelighed med øget risiko for diskusprolaps til følge. Konklusionen blev at arveligheden er særdeles stor (Heritabilitet: 0,6)

Avlsprogram for gravhunde ved røntgenscreening

I foråret 2001 har gravhundeklubben i samarbejde med Dansk Kennel Klub startet et avlsprogram med det formål at nedsætte antallet af gravhunde med diskusprolaps.  Alle hunde, som bruges i avlen, anbefales røntgenfotograferet. Man ønsker 5 standardiserede optagelser af hele ryggen på hver hund. Hundene skal være i alderen 24-36 måneder, men i undersøgelsens opstartsfase accepteres hunde i alderen op til 48 måneder. Alle billederne vurderes af en person udpeget af gravhundeklubben. Vurderingen går på at finde antallet af forkalkede båndskiver hos hver hund.

Undersøgelser har vist en stor sammenhæng mellem antallet af forkalkede båndskiver og risikoen for at udvikle diskusprolaps.  77% af de ruhårede gravhunde i standard størrelse har forkalkede båndskiver, 44% har mere end 2 forkalkninger og 27% har 4 eller flere forkalkninger i deres rygsøjle. Når man om 1-2år kender forekomsten af forkalkede båndskiver hos alle varianterne af gravhunde er målet at indføre avlsrestriktioner på hunde med for mange forkalkninger. Ind til videre fraråder man avl på hunde med mere end 5 forkalkninger.

Dyrlæger som ønsker at røntgenfotografere gravhunde til avlsprogrammet skal have deltaget i et certificeringskursus samt have et røntgenudstyr med de krævede kapaciteter til apparatets ydeevne og evne til at vise fine nuancer.

Anden viden om diskusprolaps hos hunde

Svømmetræning er en ideel måde at genoptræne hunde, som har haft diskusprolaps. Til mindre hunde som gravhunde og beagler er en stor plastbalje med 37 grader varmt vand tilstrækkeligt. Vandet må ikke være dybere end, at hunden kan bunde. Det varme vand og den delvise vægtløshed i vandet gør, at hunden kan arbejde bedre med sine ben og dermed hurtigere blive gående igen.

Fysioterapi i form af massage af ryggen og benene virker ligesom svømning befordrende på helingsprocessen, idet blodgennemstrømningen øges