Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her
Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her

Sponsoreret

Kræft i huden

Latinsk navn: Cancer cutis

Af John Nellemann Hvad er kræft i huden?

Kræft i huden (hudtumorer) ses som hævelser, der kan forekomme overalt i huden og have mange forskellige udtryk, afhængig af hvilken type kræft, der er tale om.
Mikroskopisk er kræftvævet kendetegnet ved, at celler i vævet begynder at vokse ukontrollerabelt. Som regel er det en bestemt vævstype, der dominerer kræftknuden, og kræftknuden benævnes da herefter. De fleste former for hudkræft opstår primært i huden, og kun sjældent ses spredninger fra andre steder i organismen.

Hvad er symptomerne på hudkræft?  

  • Kræft kan forekomme overalt i huden; således også i ører, næse og mundhule, på trædepuder og omkring endetarmen. Afhængig af placeringen kan hudkræft medføre store gener for hunden, og skal derfor afhjælpes så hurtigt som muligt.
  • Godartet kræft er oftest afgrænset (man kan mærke hele vejen rundt om knuden) og langsomt voksende. Ondartede former for kræftknuder har en tendens til at vokse diffust ind i huden og underhuden, og er som regel hurtigtvoksende.
  • Normalt er hunden ikke påvirket i starten, men hvis kræften er til gene, kan hunden klø sig og derved lave sår, som heler dårligt og bløder konstant. Ondartede kræftknuder kan sprede sig til resten af kroppen, og forårsage at hunden bliver træt, taber sig og evt. kaster op.

Hvordan behandles hudkræft?

Dyrlægen vil i de fleste tilfælde, hvor ejeren hurtigt sørger for at få sin hund i behandling, kunne fjerne knuden ved en operation. Knuden indsendes ofte til undersøgelse på et laboratorium, for her at kontrollere at alt det syge væv er fjernet, samt få bestemt hvilken type kræft, der er tale om. Hvor knuden er meget aggressivt voksende og evt. sidder et sted, hvor operation ikke eller kun delvist kan lade sig gøre, kan aflivning komme på tale, så hunden ikke påføres unødig lidelse. 

I Danmark benyttes kemoterapi stadig kun i begrænset omfang, og kun hvor der ikke opstår ubehag ved behandlingen.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har hudkræft?

Det skal hele tiden understreges, at jo hurtigere hudkræften opdages og diagnosen stilles, desto større er chancerne for at helbrede din hund. Hvis først kræften får mulighed for at sprede sig til andre steder i huden eller til indre organer, så er fremtiden meget usikker, og forløbet kan blive meget kortvarigt -  få uger - førend hunden må aflives. Så lad være med at se tiden an!

Hvorfor får hunde hudkræft?

Der er mange eksterne miljøfaktorer, som spiller ind. Blandt dem findes: 

  • pesticider
  • ultraviolet stråling
  • radioaktiv stråling
  • virus

Derudover menes almindelige ældningsprocesser, kønshormoner og arvelige dispositioner også at spille en rolle. En enkelt celle gennemgår nogle genetiske omdannelser - mutationer - af de gener, der regulerer vækst og specialisering af cellerne. Når tilstrækkelig mange omdannelser er sket, er udviklingen af kræft startet.
Afhængig af hastigheden og omfanget af denne vækst, benævner man knuderne som godartede eller ondartede.

Hvad er risikoen for, at din hund får hudkræft?

Med hundens stigende alder, skal du være opmærksom på risikoen for hudkræft. Det er ikke muligt at sætte nogen procentsats på denne risiko, men regelmæssig undersøgelse ved pelspleje vil give dig en fornemmelse af, om der er anormale hævelser i huden. Opdager du sådanne hævelser, så få dem hurtigst muligt undersøgt af din dyrlæge.

Hvilke racer er specielt udsat for hudkræft?

Alle racer kan udvikle hudkræft, men nogle racer angives at være disponerede for specielle former for kræft. En hyppig form for hudkræft hedder mastcelletumor, og ses oftest hos Boxer, Boston-, Bull- og Foxterrier, Labrador, Gravhund, Beagle og Golden Retriever. En anden form, pladecellecarcinom, ses hos Dalmatiner, Engelsk Bull Terrier, Puddel og Labrador. Basalcelletumor ses især ved alle typer af Spaniels.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop