Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
109,00 kr
105,00 kr

Canikur tabletter (4,4 gr.), 12 stk Køb her
198,00 kr

Diapaste Hund & Kat, 60 ml Køb her
1019,00 kr

Panzym Forte pulver, 200g Køb her
Tilbud
159,00 kr
139,00 kr

Canikur Pro, 30 ml Køb her
299,00 kr

Diapro PLUS til hund og kat, 20 breve Køb her
479,00 kr

Diapro Hund & Kat, 100 kapsler Køb her

Sponsoreret

Mavesår

Normal mavesæk versus mavesår hos hunde

Af dyrlæge Knud Dahlgaard og Lars Bloch.

Hvad er mavesår hos hunde?

Mavesår er sår i mavesækken, og de bløder nemt. Mavesår forekommer ikke så tit hos hunde, som det gør hos mennesker. Selv om hunde meget ofte kaster op, er det ret sjældent, at sygdommen udvikler sig til mavesår.

Hvad er symptomerne på mavesår?

  • Opkast, evt. med blod i: Blodet kan være frisk eller omdannet, så det ligner kaffegrums. Den grumsede struktur opstår, når blodet har været påvirket af mavesyren i nogen tid.
  • Væskemangel og nedstemthed: Hunden kan være upåvirket af sin sygdom, men den kan også være meget trist og træt, ja måske endda helt udmattet.
    Det afhænger af, hvor dehydreret den er, dvs. hvor meget væske den har mistet. Jo mere hunden kaster op, og jo længere tid det står på, desto mere dehydreret bliver den.
  • Smerter: Hunde med mavesår har tit ondt i maven.
  • Feber: Hunden kan have feber, men temperaturen kan også være normal eller lavere end normal (normaltemperaturen for hunde er 37,5-39,0 grader). Det afhænger af årsagen til sygdommen.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen mavesår?

Dine oplysninger om sygdommens udvikling og varighed og de symptomer, du har lagt mærke til, er vigtige oplysninger for dyrlægen. Ved undersøgelsen af hunden kan dyrlægen afgøre, om den er dehydreret, om den har smerter, og om der er tegn på andre sygdomme.

Dyrlægen tager evt. en blodprøve og en urinprøve for at undersøge hundens nyrer, lever og blodsukker. Sukkersyge og sygdomme i lever og nyrer er nemlig nogle af de lidelser, der kan medføre mavesår.

I visse tilfælde er det nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse (endoskopi) for at stille den rigtige diagnose.

Hvordan behandles mavesår?

Behandlingen består i at give hunden medicin, der nedsætter syreproduktionen i mavesækken og medicin, der fremmer heling af sårene. Hvis hunden er dehydreret og har ondt, skal den have væskebehandling (drop) og smertestillende medicin. Hvis det er en anden sygdom, der er årsag til mavesåret, er det den sygdom, der først og fremmest skal behandles.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har mavesår?

I de fleste tilfælde er udsigterne gode. Når det udelukkende er mavesækken, der er involveret, er der gode udsigter til, at din hund kan få en god dagligdag, selv om det i visse tilfælde er nødvendigt med skånekost og evt. permanent medicin. Men hvis den egentlige årsag er en alvorlig kronisk sygdom, som f. eks. nyresvigt, ser det ikke godt ud.

Hvorfor får hunde mavesår?

I de fleste tilfælde er årsagen lægemidler, som f.eks. gigtmedicin, men stress som følge af chok, tilskadekomst, operation eller andre ting kan også spille en rolle. Endelig kan mavesår opstå som følge af sygdom i lever og nyrer, eller som følge af kræftsvulster.

Hvad er risikoen for, at din hund får mavesår?

Risikoen er næppe stor. Kun få procent af alle hunde udvikler mavesår. Men hvis din hund kommer i behandling med gigtmedicin i store doser, eller hvis den kommer til skade eller skal gennemgå en større operation, øges risikoen.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få mavesår?

Ingen racer er særligt udsatte.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop