Polycytæmi

Af Lena Pelle.

Hvad er polycytæmi hos hunde?

Polycytæmi er en lidelse i blodet, hvor der er alt for mange røde blodlegemer. Den forøgede mængde røde blodlegemer medfører, at blodet bliver for tykt.
Der skelnes mellem tre forskellige typer polycytæmi

1. relativ polycytæmi, som ses i forbindelse med dehydrering, f.eks. ved voldsom diarré og opkastning.
2. absolut sekundær polycytæmi, som ses i relation til andre sygdomme, f.eks svulster i nyrerne, nogle typer knoglemarvskræft og visse medfødte hjertelidelser.
3. absolut primær polycytæmi, også kaldet polycytæmi vera, som skyldes overproduktion af røde blodlegemer i knoglemarven, af ukendt årsag.

Hvad er symptomerne på polycytæmi hos hunde?

Ved polycytæmi bliver blodet for tykt, og det har derfor svært ved at komme ud i alle de små, tynde blodkar i kroppen. Det medfører, at musklerne og organerne ikke får nok ilt, og at cellerne ikke kan komme af med deres affaldsstoffer.  Symptomerne opstår langsomt, og det er sjældent, at alle symptomer er til stede på én gang. De almindeligste symptomer er:

• Træthed
• Rødfarvning af slimhinderne
• Neurologiske symptomer, som for eksempel kramper og blindhed
• Øget drikkelyst og øget mængde urin
• Blod i afføring og urin
• Nysen                                                                                                                                                                         

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

For at stille diagnosen skal hundens blodprocent(pcv) undersøges. Ved polycytæmi er pcv-værdien altid meget forhøjet. Når diagnosen er stillet, skal det undersøges, hvilken type polycytæmi din hund har. Det kræver en række forskellige undersøgelser:

• Blod- og urinundersøgelse
• Røntgenbilleder og ultralydsscanning
• Måling af EPO i blodbanen
• Knoglemarvsbiopsi

Hvordan behandles polycytæmi?

Behandlingen afhænger helt af, hvilken type polycytæmi din hund har. Ved relativ polycytæmi og absolut sekundær polycytæmi er det afgørende, at den bagvedliggende sygdom behandles, samtidig med at forholdene i blodbanen rettes op. Relativ polycytæmi behandles med væskedrop. Sekundær absolut polycytæmi behandles med væskedrop samt eventuelt en åreladning, hvor blod fjernes fra blodbanen for at nedsætte mængden af røde blodlegemer i kredsløbet. Ved absolut primær polycytæmi behandles både med væskedrop og åreladning samt med hydroxyurea tabletter, der nedsætter produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har polycytæmi?

 Fremtiden afhænger af, hvilken type polycytæmi din hund har.

• Ved relativ polycytæmi vil behandling med væske alene kurere hunden.
• Ved absolut sekundær polycytæmi er det afgørende, hvilken bagvedliggende sygdom der er årsag til tilstanden.
• Ved absolut primær polycytæmi vil hunden, med korrekt medicinsk behandling, kunne leve et næsten normalt liv i mange år.  

Hvorfor får hunde polycytæmi?

Relativ polycytæmi får hunden på grund af voldsomt væsketab.

Absolut sekundær polycytæmi opstår på grund af anden sygdom, der stimulerer knoglemarven til at producere flere røde blodlegemer. Det kunne f.eks. være en nyresvulst, der danner EPO, som stimulerer knoglemarven, eller det kunne være en svulst i knoglemarven, som producerer flere blodlegemer.

Absolut primær polycytæmi (polycytæmi vera) kender man ikke årsagen til.

Hvad er risikoen for, at din hund får polycytæmi?
Der er meget lille sandsynlighed for, at din hund får absolut polycytæmi, da det er en meget sjælden lidelse. Relativ polycytæmi ses hyppigt og er heldigvis let at behandle.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få polycytæmi?    
Der er ingen kendt sammenhæng mellem udvikling af polycytæmi og race.