Vokseværk

Lidelsen ses især hos hurtigtvoksende hvalpe og unghunde af de store racer og hyppigst hos schæfere. Vokseværk er egentlig en misvisende betegnelse, da lidelsen ikke har spor at gøre med den type vokseværk, man ses hos mennesker. Sygdommen forekommer hos hunde i voksealderen fra ca. 6. til 18. måned og hyppigere hos hanhunde end hos tævehunde. Lidelsen er smertefuld og opstår i de lange rørknogler, som f.eks. overarm, lårben og skinneben.

Hvad er symptomerne på vokseværk?

Det første ejeren bemærker er en akut opstået halthed på et ben. Haltheden er tit så udtalt, at hunden slet ikke støtter på benet. Samtidig har den let feber, måske 39,2-6 (den normale temperatur er på 38-39), er lidt trist og vil måske ikke spise. Trykker man på en af de store knogler på det ømme ben, vil hunden ofte hyle højt. Det er også muligt, at der er flere ben, der er ramt samtidig. I disse tilfælde vil hunden være uvillig til at bevæge sig.
Haltheden og feberen vil gå væk af sig selv i løbet af nogle dage, men vil typisk dukke op på det samme eller et af de andre ben efter en vis tid. Der kan gå alt fra en uge til adskillige måneder mellem episoderne.

Hvad er årsagen til vokseværk/panostitis?

Der er tale om en inflammation, en steril betændelse, der inddrager alle lag i de lange rørknogler. Det drejer sig især om underarmsknoglerne og overarmsknoglen på forbenene samt lårbensknoglen og skinnebenet på bagbenene.

Den præcise sygdomsmekanisme kendes ikke, men da lidelsen næsten udelukkende ses hos unghunde, der har nået næsten voksenstørrelse meget hurtigt, antages det, at den skyldes forceret vækst. En vis arvelig tilbøjelighed kan ikke udelukkes.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Hundens alder og race, den pludseligt opståede halthed, feberen og smerteytringen ved tryk på den ømme knogle, vil give mistanken. For at bekræfte diagnosen kan røntgen af det angrebne ben give yderligere oplysninger. Her vil man se skyede fortætninger inden i knoglemarven, heraf sygdommens gamle misvisende navn, ”knoglemarvsbetændelse”.

Der kan også ses pålejringer af ny knoglemasse udenpå knoglerne. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem graden af halthed og det, man kan se på røntgenbilledet.

Hvordan behandles vokseværk/panostitis?

Behandlingen består i at dæmpe smerterne med smertestillende medicin så længe anfaldene står på samt sørge for, at hunden holder sig i ro. Der er som regel hurtig og god effekt af medicinen. Desuden er det vigtigt, at foderet gennemgås for at se, om det er tilpasset unghundens særlige behov for vækst og at der eventuelt skrues ned for mængden af kalorier.

Hvordan er fremtiden for din hund?

Da lidelsen er selvhelbredende, er fremtidsudsigterne altid gode, også hos hunde, der har gentagne udbrud. De forandringer, der kunne ses på røntgen, vil også forsvinde igen.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få vokseværk/panotitis?

Sygdommen ses hyppigst hos unghunde (under 2 år) af de større hunderacer. Omkring 75% af de hunde, der rammes af lidelsen, er schæfere – og af dem flest hanhunde.

Sygdommen ses også jævnligt hos Basset hound, dobermann, golden retriever og grand danois. Disse racer har ofte anlæg til at vokse meget hurtigt, så det er vigtigt, at foderet er afstemt til at dække hundens behov, og at mængden ligger i underkanten af det normalt anbefalede.
Når du anskaffer en ny hvalp, bør du søge vejledning hos din dyrlæge om fodring, så du kan give din hund en god start på livet.

Anden viden om halthed hos unghunde

Da der findes en hel håndfuld udviklingslidelser i knogler og led hos unge hunde, er det meget vigtigt, at man som ejer ikke slår sig til tåls med, at det nok bare er ”vokseværk”. Ved flere af disse lidelser er det nødvendigt med behandling i tide for at undgå varige skader. Man bør derfor altid henvende sig til sin dyrlæge med sin halte unghund.