Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
Sundhedsplan
Find dyrlæge
Webshop

Aggression hos hunde

af Karina de Fries, autoriseret veterinærsygeplejerske og eksamineret adfærdsrådgiver.

Aggression er en naturlig, social adfærd hos hunde, og aggression er én ud af mange sociale adfærdsmønstre. Social adfærd anvendes til at kommunikere information ud til andre hunde, mennesker og andre arter, som hunden er i kontakt med.

Aggressiv adfærd er defineret som angreb, forsøg på og/eller trusler om angreb fra et individ rettet mod et andet individ.

Hvordan ser aggressiv adfærd ud?

En hund kommunikerer med både kropssprog, adfærd og lyd, og den vil typisk vise, at den er utryg på en eller flere af disse måder:

  • Farer frem eller gør udfald i linen
  • Rejser børster og lægger ørerne ned
  • Pupillerne bliver store
  • Halser
  • Knurrer eller snerrer
  • Snapper eller bider
  • Forsøger at bakke væk fra truslen

Hvorfor bliver en hund aggressiv?

Der er flere forhold, som påvirker aggressiv adfærd, heriblandt genetik, hormoner, sociale udviklingsperioder, stress og frygt, psykologiske faktorer samt traumer.

Socialisering

Socialiseringsperioden hos vores hvalpe er en meget vigtig tid. Indlæringen er på sit højeste, indtil hvalpen bliver omkring 16 uger gammel, og hvalpens hjerne udvikler sig lynhurtigt indtil da. Mangelfuld og forkert socialisering kan have stor betydning for vores hundes udvikling, og det kan være stort set umuligt at rette op på. Derfor er perioden utrolig vigtig, og der ligger et stort ansvar hos både opdrættere og hundeejere.

Usikkerhed

Jo mere usikker og bange en hund er, jo oftere vil man se, at den begynder at reagere med gøadfærd, farer frem i linen eller laver udfad. Hunden kan også være motiveret til at løbe væk fra det, den er bange for, men ofte er den begrænset af en hundesnor, som ejer holder fast i.

Både udfaldet mod det eller den, som den er bange for, eller det at hunden løber væk, er et forsøg på at skabe afstand til det, som hunden anser som værende farligt. I bund og grund ønsker hunden ikke kontakten og den eventuelle konflikt, som den måske har oplevet tidligere.

Størstedelen af de hunde, som reagerer med trusler og udfald mod mennesker og hunde, er frygtsomme.

Hunde med en stor portion selvtillid og en generel tryghed i hverdagen har ofte færre traumer efter en ubehagelig oplevelse end usikre hunde. Hunde med stor usikkerhed – og en ejer, der ikke tager nok hensyn til dette – kan blive meget påvirket af ubehagelige oplevelser. De efterfølgende traumer kræver ofte et stort arbejde, både med hundens generelle selvtillid samt nye møder med dét, hunden er bange for.

Genetik

Nogle racer har større anlæg for at udvikle aggression mod hunde af samme køn end andre hunderacer. Terriere og hyrdehunde ses ofte med en lavere aggressionstærskel mod hunde af samme køn. Men igen skal der tages hensyn til tidligere erfaringer og læring hos hunden. 

Desuden har nogle af de selvstændige, vogtende racer en lavere aggressionstærskel mod det, som de anser som en reel trussel. Denne type hund er avlet til at arbejde selvstændigt og til selv at tage beslutninger omkring trusler og angreb og om, hvorvidt der skal reageres på disse.

Hvordan behandles aggression?

En hund, som er frygtsom og udviser aggressiv adfærd, har brug for afstand til det, som trigger den. Dertil bør der arbejdes med flere aspekter i hundens hverdag. Med en systematisk træningsplan kan du gradvis gøre hunden tryg og give den en følelse af kontrol i situationen. Få inspiration til træning her.

Har du en hund, som udviser aggressiv adfærd, enten på gåture, i hjemmet eller i specifikke situationer, bør du få hjælp med det samme – helst af en fagperson med speciale i hundeadfærd.

Jo mere en hund bliver presset, desto mere og hurtigere vil den reagere med trusler og udfald. I de værste tilfælde ender det med bid. Jo hurtigere du får hjælp til at håndtere problemet og situationen, desto bedre succesrate er der for, at problemet kan ændres til det bedre.

Hunden kan desuden have gavn af angstdæmpende medicin i en periode. Det kan give hunden mere ro i dagligdagen og gøre den mere modtagelig for træningen. Medicinen skal udskrives af en dyrlæge.

Neutralisering

Kastration af hanhunde og sterilisation af tæver er ikke en god løsning til frygtsomme hunde.
Det ses, at hunden bliver mere frygtsom og mister den lille portion af selvtillid, den havde, inden den blev neutraliseret. Derfor bør dette ikke være et førstevalg i håb om, at hundens adfærd ændres. Beslutningen kan ikke gøres om, når hunden først er kirurgisk neutraliseret.

Kastration af hanhunden kan være en mulighed, hvis hunden er påvirket af tæver i løbetid eller bare tæver generelt. Det kan ses, at hunden ikke spiser, virker stresset og har svært ved at koncentrere sig om andet end snusen og markering på gåturen. Hunden kan være svær at træne med og har svært ved at være fokuseret på sin ejer.

Det kan være en god idé at afprøve effekten ved at give hunden en hormonstav under huden. Man vil ofte se en meget lig effekt, som man vil få ved at kastrere hunden kirurgisk. Forskellen er dog at virkningen af hormonimplantatet vil aftage igen. Læs mere om kastration.

Kosttilskud, foder og feromoner

Der findes flere former af fodertilskud, foder og feromoner, som kan have en gavnlig effekt. Valg af kosttilskud kan variere, og der kan være forskel på effekten på den enkelte hund, så rådfør dig hos din dyrlæge.

Royal Canin Calm CD25, 4 kg

Hjælper hunde under 15 kg med at håndtere stressende situationer

369,00 kr
Køb her
Adaptil diffusor med flaske, 48 ml

Startpakke klar til brug Hjælper din hund til tryghed og ro

219,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Kalm Hund flydende, 250ml

Fodertilskud mod angst, utryghed, og stress

187,00 kr
Ned til 169,00 kr Køb her
Mængde
rabat
Kalm tabletter til stor hund, 30 stk.

Tabletter mod angst, utryghed, og stress

349,00 kr
Ned til 319,00 kr Køb her
Mængde
rabat
Kalm tabletter til hund og kat, 30 stk.

Tabletter mod angst, utryghed, og stress

215,00 kr
Ned til 199,00 kr Køb her
Virbac Anxitane S, 30 tabletter

L-theanin kosttilskud til ro hos hunde og katte

179,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Zylkène 225 mg, 30 tabletter

Fodertilskud til utrygge eller urolige dyr

257,00 kr
Ned til 231,50 kr Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.