Kastration af hanhund

Hos nogle hanhunde kan man se en adfærd, der kan gøre dem besværlige at leve sammen med. Det kan være de stikker af hjemmefra, er aggressive overfor andre hanhunde, letter ben op ad møbler indendøre, hopper på puder o.l. og i det hele taget er meget rastløse. Det kan også være, der er en tævehund i huset og man ønsker at undgå hvalpe.

For at løse disse problemer kan det være en løsning at lade hunden kastrere. Ved denne operation fjernes begge testikler, som er det sted, hvor hankønshormonet testosteron dannes. Herefter vil hunden i løbet af nogle uger i de fleste tilfælde ophøre med sine ”unoder”, og der vil falde ro på. Det er dog ikke unormalt, at der kan gå helt op til et halvt år, før den fulde virkning opnås.

Hvornår?

Den generende adfærd kan opstå, når unghunden bliver kønsmoden i 8-10 måneders alderen, og vi anbefaler derfor at vente at se, om kastration overhovedet er nødvendig. Det er aldrig for sent, indgrebet kan foretages når som helst på et senere tidspunkt i hundens liv. Det er en skrøne, at hvis hunden f.eks har prøvet at parre, vil den aldrig glemme det.

Ulemper ved kastration

Den klart største udfordring efter operationen er at undgå overvægt. Hundens stofskifte vil ændre sig, således at den nemmere tager på og det er derfor ejeren, der skal styre, hvor meget mad, den får. En del hunde bliver efter kastrationen meget fikserede på mad og det kan være lidt af en udfordring at stå imod det evige tiggeri. Man skal regne med, at hunden skal have ca 80% af den mængde kalorier, den fik, før indgrebet. Lykkes det at holde hunden på dens normale vægt, den være nogenlunde lige så livlig som før operationen.

Pelsen kan ændre sig hos nogle hunde. Dels kan der komme mere underuld i forhold til dækhårene, og farven kan hos især røde og brune hunde virke mere ”ulden”, således at blankheden i pelsen bliver mindre. Dels kan der komme mere pels generelt.

Usikre hunde, der får fjernet testosteronet, kan blive endnu mere usikre og f.eks. kan en tendens til angstbidning forstærkes. Disse hunde bør man ikke kastrere.

Kirurgisk kastration

Dette indgreb er en rutineoperation, som foretages i fuld narkose. Gennem et lille snit foran pungen, fjernes testiklerne. Blodkarrene underbindes og såret syes sammen igen. Det øverste lag hud kan syes med indre sting, således at der ikke er sting, der skal fjernes bagefter. Huden kan også lukkes med almindelige sting, som skal sidde til såret er helet efter ca 10 dage. Hunden smertebehandles i forbindelse med operationen og får også smertestillende medicin med hjem til de følgende dage.

På grund af en effektiv smertebehandling har mange hunde ikke trang til at slikke i såret, og det er derfor ikke altid nødvendigt at de går med krave. Der er selvfølgelig undtagelser for dette, og disse hunde må gå med krave, mens såret heler. Efter en halv snes dage vil mange dyrlæger gerne se hunden til en kontrol for at se om, alt er som det skal være.

Kemisk kastration

Hvis man er i tvivl om kastration er den rigtige løsning, kan man vælge en kemisk kastration. Denne gives i form af en hormonstav, der lægges ind under huden på ryggen. Herfra frigøres over de næste mange måneder et stof, der vil undertrykke produktionen af testosteron og man vil få en virkning, der svarer fuldstændig til en kirurgisk kastration. Hunden bliver også midlertidigt steril. Hormonstaven findes i to styrker, som virker i henholdsvis ca. 6 og ca. 12 måneder, uanset hundens størrelse.

Virkningen indtræder efter ca en måned og vil holde sig i ca. 6 eller 12 måneder, herefter vender hunden tilbage til sit gamle jeg igen. Denne behandling er meget velegnet til at vurdere om kirurgisk kastration er den rette løsning for lige netop den pågældende hanhund.

Generelt kan kastration være en god løsning, hvis en hund af de førnævnte grunde ikke passer ind i familiens dagligdag, men det bør aldrig blive et middel, der ukritisk anvendes uden at det er nødvendigt.

Du kan læse mere om kastration på siden www.kastrationhund.dk