Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
289,00 kr
249,00 kr

Bayvantic vet til hunde 10-25 kg, 4 pipetter Køb her
Tilbud
249,00 kr
229,00 kr

Frontline Combo til hunde 2-10 kg, 3 pipetter Køb her
Tilbud
190,00 kr
169,00 kr

Advantage vet. til hunde på 10-25 kg, 4 pipetter Køb her
19,00 kr

BUSTER Flåttang Køb her

Sponsoreret



Borreliavaccine

Skovflåt på græsstrå

Flåtangreb er et hyppigt forekommende fænomen hos hunde, som jævnligt færdes i skov- og naturområder. Mødet med flåterne kan have alvorlige konsekvenser for vores firbenede venner, idet helt op mod 55 pct. af flåterne i Norden er bærere af borrelia-bakterien, som kan føre til sygdommen borreliose.

Borreliose er en af de hyppigste flåtbårne infektioner i Norden og kan blandt andet forårsage feber, ledbetændelser, haltheder, træthed og muskelsmerter hos hunde såvel som mennesker. I værste tilfælde kan hundene få kroniske problemer med hjerte, lever og nyrer.

Stigning i antallet af borreliose-tilfælde

Studier viser, at mellem 15-20 pct. af de danske hunde har været i kontakt med borrelia, og i Sverige anslås det, at helt op mod 51 pct. af den svenske hundepopulation har været i kontakt med smitten. Borrelia-bakterien spredes geografisk via rådyr, mus, pindsvin og fugle, som er flåtens naturlige værter, og smitten overføres fra flåt til hund via flåtens spyt, når den suger blod fra hunden. Antallet af borreliose-tilfælde er stigende i det meste af Nordeuropa grundet den voldsomme vækst i bestanden af hjortedyr og kan komme til at stige endnu mere de kommende år.

Flåtsæsonen varer fra frosten stopper, til vi atter får frostvejr. Især det varme sommervejr, der lokker både mennesker og hunde i skoven, giver flåterne optimale betingelser.

Vaccine beskytter hunde mod overførsel af borrelia-bakterier

Vaccination beskytter hunde mod de tre hyppigst forekommende europæiske borrelia-typer (Borrelia burgdorferi sensu stricto, Borrelia afzelii og Borrelia garinii). Disse tre borrelia-typer har vist sig at være blevet associeret med klinisk borreliose hos hunde.

Vaccinen får hunden til at danne antistoffer, som blokerer overfladeproteinerne på borrelia-bakterien. Når flåten suger blod fra hunden, forhindrer blokeringen, at bakterien kan vandre fra flåtens tarm til spytkirtlerne og herfra videre til hunden. Således kan man populært sige, at flåten vaccineres via hunden.

Udover at være effektiv på hunde, der ikke tidligere har været smittet med borrelia, beskytter vaccinen også hunde, som tidligere har været i kontakt med borrelia-bakterien, mod ny smitte. Både langtids- og korttidsstudier har påvist, at vaccination signifikant reducerer risikoen for overførsel af de tre borrelia-typer fra inficerede flåter til vaccinerede hunde.

Hunde, som får borreliose, skal langtidsbehandles med antibiotika, så i disse restriktive antibiotika-tider, er det langt bedre at forebygge end at behandle.

Det er stadig - trods vaccination - en god idé at bruge midler til beskyttelse mod flåtangreb samt kontrollere hunden for flåter løbende. Flåter kan nemlig være bærere af andre flåtbårne sygdomme, og vaccinen beskytter kun mod borrelia.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop