Den ældre hund, seniorhunden

Hunde er blevet sundere og lever længere, end de gjorde tidligere. Det skyldes især at vi generelt passer meget bedre på vores hunde. Hundeejerne er blevet væsentlig mere opmærksomme på hundens trivsel, og anser i dag hunden som et vigtigt medlem af familien.

Dyrlægerne ser, på grund af hundenes højere levealder, langt flere ældre hunde i dag. Derfor ved vi præcis, hvordan man skal nedsætte risikoen for sundhedsproblemer og forebygge sygdomme hos disse hunde.

Hundens otium er for alle hundeejere en periode, hvor båndet mellem hund og ejer er stærkere end nogen sinde. Hundens personlighed synes at vokse, og man kender hinandens vaner og reaktioner i dagligdagen.

Man har som hundeejer meget stor indflydelse på, hvordan hundens otium vil forløbe. I samråd med din dyrlæge kan du ved god pasning og pleje være med til at sikre, at hunden får en behagelig og værdig alderdom.

Hvornår er en hund i senioralderen?

En hunds levetid er kort sammenlignet med menneskets, og derfor ældes hunden også hurtigere. Hundens senioralder kommer ikke fra den ene dag til den anden; starten på senioralderen er en langsom og glidende udvikling, som hunde kommer ind i ved ca. 6-8 års alderen. Jo større hunden er, desto tidligere indtræder senioralderen. En Grand Danois eller en New Foundland hund tager hul på senioralderen ved det 5.-6. år, mens en Dværgpuddel først betegnes som ældre ved 8-9 års alderen.

Tabellen herunder viser, hvor gammel hunden er i menneskeår afhængig af hundens alder og vægt:

Hvad sker der, når en hund ældes?

Når hunde ældes, sker der, ligesom hos mennesker, en gradvis svækkelse af kroppens funktioner. Det viser sig som forskellige større eller mindre skavanker, der er med til at nedsætte hundens livskvalitet og levetid.

Flere forskellige forhold, som f. eks. arvelighed, fodring, pasning, generel sundhedstilstand og fysisk aktivitet, har indflydelse på hvordan og hvor hurtigt hunden ældes.

Hvilke forhold skal man som ejer være særlig opmærksom på hos den ældre hund?

Ændringer i stofskifte:
Stofskiftet nedsættes. Det betyder, at hunden har behov for mindre føde, og nemmere tager på i vægt. Det nedsatte stofskifte påvirker også hundens evne til at omsætte og udskille medicin, evnen til at regulere den normale kropstemperatur, evnen til at regulere væskebalancen, evnen til at modstå og bekæmpe infektioner samt evnen til at modstå kraftige fysiske påvirkninger i det hele taget.

Ændringer i hormonbalancen:
Hormoner har betydning for en lang række vigtige kropsfunktioner som f. eks. stofskifte, modstandskraft og kønsfunktion. Der er større risiko for ændringer i hormonbalancen, jo ældre hunden bliver. Hyppigst påvirkes skjoldbruskkirtlens og binyrernes evne til at danne hormon. Der kan opstå sygdomme som hypothyreodisme, Cushings syndrom og Addisons syndrom. Men også bugspytkirtlen, æggestokke og testikler kan få en unormal hormondannelse, og det kan medfølge sygdomme som sukkersyge, livmoderbetændelse og prostatahyperplasi.

Tænder og mundhule:
Hunde i alle aldre har risiko for at udvikle tandsten og tandkødsbetændelse. Jo ældre hunden bliver, desto større er risikoen for, at disse tilstande kan udvikle sig til mere alvorlige følgesygdomme som tab af tænder, tandrodsbetændelse, tandbylder, caries m.m. Hyppigt ses der infektioner i gummerne. Disse infektioner kan spredes med blodet til andre steder i kroppen og fremkalde en lang række alvorlige sygdomme i f. eks. lunger, hjerte og nyrer.

Fordøjelseskanalen:
Hundens evne til at fordøje og optage føden nedsættes med alderen. Det kan hyppigt medføre forstoppelse, eller i sjældnere tilfælde diarré. På længere sigt kan hunden udvikle forskellige mangeltilstande som følge af den nedsatte fordøjelse.

Nyrefunktion og urinveje:
Nyrernes evne til at rense blodet og koncentrere urinen nedsættes betydeligt med hundens alder. Nyresvigt er en meget hyppig dødsårsag hos ældre hunde. Blæremuskulaturen svækkes hos ældre hunde, og hunden kan derfor ofte have svært ved at holde på urinen.

Leverfunktion:
Leverens evne til at danne antistoffer og rense blodet for affaldsstoffer nedsættes betydeligt, efterhånden som hunden bliver ældre.

Kredsløbsfunktion:
Hjertet og kredsløbet svækkes i takt med alderen. Hjertet pumper generelt med nedsat kraft, blodtrykket øges, og antallet af de røde blodlegemer mindskes. Dette medfører alt i alt, at den ældre hunds kondition bliver dårligere.

Åndedrætsfunktion:
Lungernes evne til at optage ilt nedsættes. Risikoen for en lang række luftvejssygdomme øges med hundens alder.

Nerve- og sanseorganer:
Risikoen for sygdomme i hjerne- og nervevæv øges, som hunden bliver ældre. Syns-, høre-, lugte- og smagssansen svækkes.

Muskler, knogler og led:
Mængden af muskel- og knoglevæv nedsættes hos den ældre hund. Ledbrusken og ledvæskens kvalitet bliver nedsat. Risikoen for gigtlidelser bliver større. Dette medfører en generel nedsat funktion i hele hundens bevægelsessystem. Ofte ses der muskelstivhed, halthed eller mindre lammelser hos den ældre hund.

Hud og pels:
Huden får med alderen nedsat modstandskraft, og bliver mere tør og mindre elastisk. Huden gendannes langsommere, hvorfor evnen til at hele efter sår og betændelse nedsættes. Pelsen bliver mere mat og tynd, og kan virke fedtet.

Adfærdsændring:
I takt med at hunden ældes, nedsættes evnen til at klare stress og ydre påvirkninger. Det kan medføre forskellige adfærdsændringer som aggressivitet, angst for forskellige situationer, overdreven gøen m.m.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

Seniorhunde har større risiko for at pådrage sig sygdomme og udvikle aldersbetingede skavanker. Jo tidligere sygdomme og skavanker opdages og behandles, jo mindre er risikoen for, at hunden får mén af disse tilstande. Derfor er det vigtigt, at du altid jævnligt gennemser din hund, og er opmærksom på dens adfærd og opførsel. Kontakt din dyrlæge, hvis din hund:

• Får unormale hævelser af nogen art
• Bliver sløv, træt, utilpas, eller får nedsat appetit
• Taber sig
• Lugter ud af munden, savler, eller får svært ved at tygge eller synke føden
• Halter, får svært ved at rejse sig, eller får en stiv og usikker gang
• På nogen måde viser tegn på smerte
• Drikker og/eller tisser mere end normalt
• Kaster op, får tynd eller blodig afføring
• Bliver fed, eller får stor bug
• Pludselig får nedsat syn eller hørelse
• Får tørre, røde eller irriterede øjne; får øjenflåd
• Ikke kan holde på urinen eller afføringen
• Får besvær med at afsætte afføringen, får svært ved at tisse, eller tisser blod
• Hoster, eller bliver stakåndet
• Får dårlig hud eller mat pels, fælder meget, sår eller misfarvninger i huden
• Får unormal adfærd, eller opførsel af nogen art