Medfødte misdannelser hos hunde

Hvad er medfødte misdannelser?

Der kan være flere forskellige årsager til medfødte misdannelser. Som regel drejer det sig om genetiske defekter, det vil sige "fejlkodninger" i generne. Disse kan være meget raceafhængige, idet vi ser racer, som er mere disponerede for specielle mis-
dannelser end andre. Her kan eksempelvis nævnes dværgvækst og visse hjerte-
sygdomme hos schæferhunde. Også faktorer, som påvirker drægtigheden, kan imidlertid forårsage misdannelser. Giftstoffer, medicin, manglende ilt til fostrene, kraftig stråling og fødselskomplikationer er alle faktorer, som kan forårsage misdannelser.

Medfødte misdannelser kan være tydelige allerede fra fødslen, som ved f.eks. hareskår og ganespalte, eller de kan vise sig senere som ved visse hjertesygdomme og nyrelidelser.

Nogle misdannelser har kun en lille eller slet ingen sygdomsmæssig betydning,
og dyrene kan leve med dem. Som et eksempel herpå kan nævnes dermoid sinus (indkrængning af huden i forreste del af ryggen) hos Rhodesian Ridgeback. Andre misdannelser kan medføre dyrets død, eksempelvis som en følge af hjertefejl og leverlidelser.

Hvilke medfødte misdannelser findes der?

Der er mange andre genetiske defekter, men disse er enten mere sjældne eller opstår senere i livet, og kan derfor ikke erkendes som medfødte lidelser. Som eksempler kan nævnes epilepsi og mange øjensygdomme.

Hvordan opdager man misdannelserne?

Nogle misdannelser er så alvorlige, at de medfører dyrets død allerede i foster-
tilstanden, og der således fødes dødfødte hvalpe eller killinger. Andre misdannelser forårsager dyrets død i løbet af de første leveuger; dette kaldes "fading puppies" eller "fading kittens", da de langsomt bliver svagere og ikke tager føde til sig. Det skal dog nævnes, at der kan være andre årsager til dette, såsom lav temperatur, infektioner og almen svækkelse.

Af lidelser, der er så alvorlige, at de relativt hurtigt medfører dyrets død, kan nævnes: organlidelser som nyre-, hjerte- og leverlidelser, hjernedefekter og bloddefekter.

En del af misdannelserne kan man selv konstatere ved fødslen, f.eks. hareskår, ganespalte, åben bug, overtallige tæer og knækhale. For at være sikre på at alt er, som det skal være, vælger mange lige efter fødslen at få foretaget et sundheds-
eftersyn hos dyrlægen af både hvalpe/killinger.

En lang række misdannelser, som er til stede ved fødslen, opdages enten i de første 12 leveuger eller ved de første sundhedseftersyn i 12- og 16-ugers-alderen.
Her konstateres mange gange øjen-, hjerte-, urinvejs-, nerve-, lever- og spiserørslidelser.

Andre medfødte defekter ligger gemt i generne og dukker først op senere i livet.

Dette er tilfældet med eksempelvis epilepsi, hofteledsdysplasi og mange hud- og øjensygdomme.

Hvad kan man gøre for at undgå misdannelser?

I avlsarbejdet kan man udelukke dyr, som giver arvelige misdannelser.

Det enkelte dyr, som har misdannelsen, kan man i mange tilfælde behandle med medicin eller operation. Hos dyr, der f.eks. har en urinleder, som ender i skeden i stedet for i blæren, kan man operere urinlederen, så den udmunder i blæren, som den skal. Hareskår og ganespalte kan ligeledes opereres, og hofteledsdysplasi kan i dag behandles på mange måder, både med medicin, kosttilskud, guldakupunktur og/eller operation.