Smertebehandling

Hvorfor er der noget, der gør ondt?

Pludseligt opståede smerter er en naturlig forsvarsmekanisme, der skal forhindre dyret i at komme til skade. Første gang man kommer for tæt på en flamme, brænder man sig, men man husker smerten og undgår at komme i en lignende situation næste gang. Inden smerten opfattes i hjernen, kan kroppen allerede have reageret på den gennem en refleks: Hvis man sætter sin hånd på en varm kogeplade, flytter man hånden så hurtigt, at man faktisk først bagefter registrerer, at den var varm. På denne måde begrænses skadens omfang.

Hvis din hund har forstuvet et ben, gør det så ondt i en periode, at den nødigt vil bruge det. På den måde får skaden mulighed for at hele op.

Kroniske smerter er tegn på sygelige tilstande i kroppen. Det kan være gigtsmerter, smerter fra en svulst eller smerter fra dårlige tænder. Den slags smerter har kroppen ikke gavn af, og de bør behandles, så dyret ikke lider unødigt.

Det samme gælder de smerter, dyrlægen påfører et dyr under en operation. Vist gør det ondt at blive skåret med en skalpel, men kroppen har ikke gavn af at kunne mærke smerterne. Derfor vælger man at give dyret smertebehandling.

Hvordan kan man vurdere, om en hund eller kat har smerter?

Det kan være meget vanskeligt at vurdere, om et dyr har smerter, eller hvor slemme smerterne er. Mange dyr lider i stilhed, for ude i naturen er det ikke smart at tiltrække sig opmærksomhed, hvis man er syg eller kommet til skade. Man skal derfor være opmærksom på adfærdsændringer, som f.eks.:

• Nedsat appetit
• Hyppig vejrtrækning, halsen
• Uvilje mod at bevæge sig
• Lægger sig anderledes eller andre steder end den plejer
• Vil ikke gå på trapper, hoppe op i bilen osv.
• Temperamentsændringer - rolige dyr kan blive aggressive og omvendt

At en kat spinder, er IKKE nødvendigvis tegn på, at den har det godt. En påkørt kat med åbent benbrud kan godt ligge og spinde. Det er mere et udtryk for, at den er tryg ved dem, der omgiver den.

For gamle hundes vedkommende kan man nemt komme til at give hundens alder skylden for, at den er blevet roligere og halter lidt bagud, når man går tur med den. For at vurdere om der er et element af smerter i den ændrede adfærd, kan man prøve at lave en smertemåling. I samråd med dyrlægen udvælger man fire ting, man har lagt mærke til hos hunden. Det kunne f.eks. være:

• At den halter på højre forben
• At den går bagved ejeren under luftning
• At den ikke vil gå ned ad trapper
• At den er stivbenet, når den har ligget og sovet

Disse punkter vurderes på en skala fra 1 til 10. Scoren lægges sammen og føres ind i et skema. Det gør man i nogle dage, og man vil konstatere, at der opstår en nogenlunde flad kurve på skemaet. Så begynder man at give hunden smertestillende medicin, mens man stadigvæk vurderer de fire punkter dagligt. Hvis kurven begynder at gå nedad, eller den ligefrem falder brat, har man påvist, at hunden går rundt og er smertepåvirket i det daglige.

Hvorfor skal smerter behandles?

Der er to væsentlige årsager til, at smerter bør behandles:

• For det første kan smerter være skadelige for de tilstande, de egentlig skulle beskytte. Smerter i et brækket ben, der er under behandling, stresser dyret og får måske appetitten til at forsvinde. De stoffer, der frigives i kroppen, når man er stresset, hæmmer helingen af benet, og det samme sker selvfølgelig, hvis man ikke indtager tilstrækkeligt med næring.
• For det andet har vi nogle etiske normer i vores samfund, der taler for smertebehandling. Vi ønsker ikke, at dyr skal lide, hvis det på nogen mulig måde kan undgås - også selvom der er nogle omkostninger ved det. I dyreværnsloven står der bl.a., at man ikke må påføre dyr unødig lidelse. Det gør man f.eks. ved ikke at behandle gigtsmerterne hos sin gamle hund eller ved at undlade at få fjernet tykke tandstensbelægninger, der har forårsaget paradentose og løse tænder.

Hvordan kan smerter behandles?

Det er vigtigt først at finde årsagen til smerterne. Hvis det muligt, skal årsagen fjernes så hurtigt som muligt. Årsagen kan f.eks. være en glassplint i poten, en forstørret livmoder med livmoderbetændelse eller en byld over haleroden efter et slagsmål med en anden kat.

I forbindelse med en operation er det en fordel at starte med smertebehandlingen, inden smerten opstår, f.eks. med lokalbedøvelse. Kroppen opfatter smerte og reagerer på den, selvom man er bedøvet. Når man vågner op, kan man "huske" smerten, og der skal mere til at dæmpe den. De fleste operationer vil erfaringsmæssigt være forbundet med smerte i nogle dage. Der er derfor ingen grund til først at vurdere, om dyret har smerter, men i stedet sørge for, at det ikke føler smerte.

Udover smertestillende medicin prøver dyrlægen (og veterinærsygeplejerskerne) at lindre smerterne ved at give dyrene kærlig pleje og omsorg, dvs. varme, trygge omgivelser, et tørt underlag og beroligende snak.

Kroniske smerter kan være svære at behandle. Det kan være, fordi smerterne er så voldsomme, at kun morfinlignende stoffer har effekt. I sådan en situation er det vigtig at vurdere, om dyrets livskvalitet kan bevares, eller om det måske var bedst tjent med at blive aflivet.

Kroniske smerter kan ende i en tilstand, der kaldes "wind up", hvor smerterne ikke kan fjernes, selvom dyret får intensiv behandling med smertestillende midler. Det skyldes, at kroppen har vænnet sig til at modtage smertesignaler i en sådan grad, at den registrerer smerte, selv om signalerne hører op. En kombination af "lykke-
piller" og smertestillende midler kan måske løsne op for problemet.

Du skal søge dyrlæge, hvis...

Smertestillende midler findes i enhver husholdning, og det kan være fristende at starte en behandling selv, hvis man tror, at ens kæledyr har smerter. Det er dog vigtigt ALTID at tale med en dyrlæge først. Smertestillende midler kan sløre symptomer, som det er vigtigt at kende, som f.eks. dyrets temperatur. Desuden kan man ikke blot overføre medicintype og dosis fra mennesker til dyr. Katte er meget følsomme over for visse håndkøbspræparater til mennesker og kan dø af blot en enkelt panodil.