

Sund mave
Af Lotte Overbjerg
Næsten alle hunde får på et eller andet tidspunkt problemer med maven. Dyrlæge Alfred Mølgaard anbefaler, at man selv behandler milde tilfælde med mælkesyrebakterier – men hvis hunden er syg med diarre og opkast, skal den til dyrlægen.
Vi elsker vores hunde, når de er sunde og friske. Men ligesom vi mennesker oplever mange hunde desværre også, at maven ind imellem driller – enten får hundene tynd mave eller decideret diarre.
"Det er synd for hunden. Den kan blive trist og lysten til at lege kan forsvinde – desuden kan det blive noget værre griseri, hvis hunden ikke kan kontrollere sin afføring. Derfor skal vi hurtigst muligt hjælpe hunden til at få balance i maven igen" fortæller dyrlæge Alfred Mølgaard, der ejer Silkeborg Dyrehospital og har over 30 års erfaring som praktiserende dyrlæge.
Hjælp hunden derhjemme
Det er heldigvis ganske nemt som ejer at hjælpe sin hund på vej tilbage til en sund mave og et godt humør. Alfred Mølgaard fortæller, at han blandt andet anvender et fodertilskud, der kan købes i håndkøb for at rette op på maven.
"Mange kender sikkert de mælkesyreprodukter, vi mennesker kan tage, hvis man for eksempel får dårlig mave på ferien – et lignende produkt findes til hunde," fortæller Alfred Mølgaard og forklarer: "Fodertilskuddet har nogle gavnlige mælkesyrebakterier, der går ind og genopretter balancen i tarmen. Desuden indeholder det ler, der binder de stoffer, der skaber ubehag og fører dem ud med afføringen".
På Silkeborg Dyrehospital har man i en årrække brugt fodertilskuddene Canikur og Canikur Pro, som er henholdsvis pasta og tabletter. "Specielt pastaen plejer hundene at slikke i sig med glæde" siger dyrlægen.
Hjælper hundens eget immunforsvar
Hundeejere skal være opmærksomme på, at der findes forskellige grader af diarre. Hvis hunden bare har tynd mave men ellers trives, som den plejer, kan man oftest selv behandle dem med Canikur, og maven vil hurtigt komme i balance igen.
Kroppen vil oftest selv kunne kurere ukomplicerede diarré, men vi ved alle sammen, at en dårlig mave kan dræne en for energi. Ved at give hunden et fodertilskud hjælper man den på vej, så det går lidt hurtigere" forklarer Alfred Mølgaard.
Gå til dyrlægen ved opkast
Hvis hunden derimod er rigtig syg og måske endda kaster op, bør man gå til dyrlægen. Hvis hunden både kaster op og har diarre, er der risiko for, at hunden kan blive dehydreret, og derfor er det vigtigt at komme i behandling med det samme. Hvis hunden mangler væske, må vi sørge for, den får det. Mange hunde med diarré og opkastninger har ikke lyst til mad og det er vigtigt ikke at presse dem til at spise. Systemet er ude af balance og ikke klar til at "arbejde". Det skal nok komme igen bagefter. Man kan dog godt begynde at give Canikur med det samme.
Der kan være mange forskellige grunde til, at en hund får dårlig mave. Hvis den pludselig får noget andet at spise end det, den plejer, kan maven beklage sig. Det samme gælder naturligvis, hvis hunden får spist eller drukket noget forurenet på gåturen – det kan være gammelt vand, en død fugl eller ekskrementer.
"Man kan aldrig sikre sig mod dårlig mave, derfor anbefaler jeg, at man altid har en tube fodertilskud til dårlig mave i huset – derved kan man hurtigt hjælpe sin hund på vej til en fordøjelse i balance" siger Alfred Mølgaard.
Dyrlæge Alfred Mølgaard, indehaver af Silkeborg Dyrehospital fortæller, at man ofte selv kan behandle dårlig mave eller diarre hos sin hund med en mælkesyrepasta. Her er det dværgschnauzeren Cactus, der lapper produktet Canikur Pro i sig for igen at få maven i balance.
Foto: Lars Møller
Fakta om Canikur Pro:
- Canikur Pro er et fodertilskud mod tynd mave
- Det er en pasta, der købes i håndkøb
- Der medfølger en nem doseringssprøjte samt anvisninger på pakken
- Nogle hunde slikker pastaen direkte fra sprøjten, men fodertilskuddet kan også blandet i hunden mad
Du kan købe Canikur Pro i Netdyredoktors webshop her