Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her

Sponsoreret



Vaccinerer vi vores hunde for ofte?

Når man taler om vaccinationshyppighed, og hvorvidt vacciner er unyttige, er det meget vigtigt at skelne mellem de såkaldte kernevacciner og ikke-kernevaccinerne. 

Kernevacciner

Kernevaccinerne produceres af flere forskellige medicinalfirmaer og indeholder komponenter, der giver beskyttelse mod Parvovirus (smitsom diarre), hundesyge og smitsom leverbetændelse. Alle tre sygdomme er meget alvorlige og har i mange tilfælde en dødelig udgang, hvis hunden bliver smittet og syg.

Hvalpe grundvaccineres 2 gange som unge, og derefter har de fleste vacciner påvist en immunitet på 3 år efter vaccination.

Hvad betyder det, når man siger at der er påvist immunitet i 3 år?

Når man skal undersøge effekten af en vaccine, er der mange ting der skal undersøges og afprøves. Man måler antistofniveauet i hundens blod efter vaccination og gentagne gange over tid. Det omtales som titerniveauer og er blandt andet det, man målte på en blodprøve inden hunden måtte rejse til Norge eller Sverige i gamle dage. Det fremgår i hundens pas at antistofniveauet mod rabies er tilstrækkeligt højt.

Antistofniveauet skal ikke stå alene når man taler vaccination generelt. En hund vil eksempelvis få en stigning i sit antistofniveau, hvis den udsættes for smitte fra en anden hund uden at blive klinisk syg. Antistofniveauet siger noget om hundens immunstatus her og nu - men ikke noget om, hvor længe immuniteten holder. Immunitetens varighed har man målt i forbindelse med udvikling af vacciner, og der ved man til eksempelvis at en vaccine som Durammune yder fuld beskyttelse i 3 år efter vaccination, når grundvaccinerne er givet.

De undersøgelser, man har lavet, er baseret på laboratoriehunde der er holdt helt isoleret fra andre hunde og ræve. De er vaccineret og antistifniveauet er løbende målt med blodprøver. Hundene er udsat for smitte, og her har man bevis for at de efter 3 år heller ikke bliver syge, selvom de smittes eksperimentelt med eksempelvis hundesyge.

Opsummeret omkring kernevaccinerne mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse

  • Vi ved med sikkerhed at hunde, der er korrekt vaccineret vil have en fuld immunitet i 3 år efter grundvaccination i hvalpe/unghunde stadiet
  • Der vil altid være en lille gruppe af hunde der selv med korrekt vaccination ikke kan producere tilstrækkelig mængde antistoffer.
  • Det er sandsynligt at immuniteten varer længere, men de undersøgelser er ikke lavet endnu. Derfor kan ingen sige med sikkerhed HVOR længe hunden er immun.
  • Hvis man laver nye studier, der giver andre resultater, ændrer retningslinjerne sig. Det er både dyrt og besværligt at holde en tilstrækkelig stor gruppe hunde isoleret i så mange år. Og etikken skal altid overvejes ved forsøg med dyr
  • Der er generelt meget få rapporterede bivirkninger ved vaccinationer. Det er typisk umiddelbare allergiske reaktioner, man kender til. Eventuelle negative langtidseffekter ved overvaccination er ikke afklaret
  • Hunde, der er syge, i medicinsk behandling med binyrebarkhormon, som tidligere har reageret allergisk på vacciner bør ikke vaccineres. I værste fald gør det sygdommen værre, i bedste fald har det bare ingen effekt

De andre vacciner (ikke-kerne vaccinerne)

Her menes vaccination mod kennelhoste, leptospirose og rabies samt mindre almindelige vacciner som herpesvirus vaccine.

Der findes to typer vaccination mod kennelhoste. En vaccine som gives med sprøjte under huden og en såkaldt nasal vaccine, der gives i næsen.

Kennelhoste er en generende og meget smitsom virussygdom, som dog sjældent er dødelig. Vaccinen holder ikke mere end max et år.

Leptospirose er en bakterie, som smitter fra smågnavere og specielt gennem vand og fugtige områder. Der var blandt andet et tilfælde under de kraftige regnskyl i 2011, hvor en mand blev smittet med leptospirose efter at have tømt sin kælder for vand. Leptospirose er meget alvorlig og giver nyreskader. Ofte med dødelig udgang.

Rabiesvaccination er kun aktuel ved rejse til udlandet og bliver ikke gennemgået  yderligere her.

Når man vurderer om hunden bør vaccineres med ikke-kernevaccinerne, skal man ind og vurdere smitterisici og konsekvenser for den enkelte hund. Det gøres på den årlige sundhedsundersøgelse, som både WSAVA (World Small Animal Veterinary Association) og den danske dyrlægeforening anbefaler at man stadig får foretaget. Her skal man se på om du skal ud at rejse med din hund, om du skal på udstilling, bruger den til jagt, spor eller anden brugssport og om den evt. skal i kennel.

Er der ingen særlig smitterisiko - ja, så behøver hunden ikke vaccineres årligt med disse vacciner.

Opsummering

  • Det kan anbefales at du som hundeejer stadig benytter dig af muligheden for et årligt sundhedstjek hos din dyrlæge. Indkaldelsen som de fleste dyrlæger sender ud er et tilbud - du er på ingen måde forpligtet til at benytte dig af det.
  • Så længe man kun har 100% bevis for at immuniteten ved kernekomponenterne i vaccinerne holder i 3 år, er det umuligt at sige præcis hvor længe din hund er beskyttet. Derfor anbefaler langt de fleste vaccination med kernekompenenterne hvert 3. år.
  • Sammen med din dyrlæge kan du beslutte om din hund skal have nogen af de øvrige komponenter, der kan vaccineres mod.

Produkter fra vores butik

Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her
679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop