Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Mundbetændelse er en betændelsestilstand i mundens slimhinde på indersiden af læberne og på tandkødet. Slimhinden og tandkødet bliver rødt, ømt, hævet og irriteret. Der kan måske være belægninger på slimhinden. Slimhinden er ofte mest betændt ud for de øverste hjørnetænder og de forreste kindtænder.
Årsagen til betændelsen er ikke helt klarlagt, men det er tit tandsten eller tandkødsbetændelse, der er årsagen. Selve betændelsen er typisk fremkaldt af bakterier eller svampe og i sjældne tilfælde af virus.
I nogle tilfælde er tendensen til mundbetændelse medfødt. Årsagen kan også være helt andre typer af sygdomme, som påvirker kattens - og dermed mundens - modstandskraft.
Derudover kan der være symptomer på andre sygdomme, som medfører mundbetændelse.
Dyrlægen vil undersøge din kat ved bl.a. at tage temperaturen og vurdere kattens almene tilstand. Derefter vil dyrlægen foretage en grundig undersøgelse af kattens mund. Denne undersøgelse kan kræve en fuld bedøvelse, især hvis katten har smerter i munden.
Ofte kan det være en fordel at tage en bakterie- eller vævsprøve fra kattens mund, for at slå en præcis diagnose og behandling fast. Det kan desuden blive nødvendigt at undersøge en blodprøve for at afgøre, om katten har andre sygdomme, der kan være årsag til mundbetændelsen.
Mundbetændelsen bliver behandlet med antibiotika og evt. smertestillende medicin. Afhængig af sygdommens årsag bliver mange tilfælde også behandlet med binyrebarkhormoner.
Derefter er det vigtigt, at den eller de lidelser, som forårsager mundbetændelsen, bliver behandlet. Der er tit tale om behandling af tandsten, tandkødsbetændelse og tandbylder. Katte med stor tendens til at danne tandsten får ofte trukket en eller flere tænder ud, hvis der er en tydelig sammenhæng mellem mundbetændelsen og tandstendannelsen.
Kattens fremtid afhænger både af sygdommens årsag, og af hvor hurtigt dyrlægen går i gang med behandlingen. Mundbetændelse bliver næsten altid behandlet med et godt resultat.
På længere sigt afhænger behandlingen af, om katten også har en mere alvorlig sygdom, der betyder, at mundbetændelsen vender tilbage igen og igen. Det er vigtigt, at andre sygdomme bliver behandlet for at nedsætte risikoen for mundbetændelse.
For at undgå mundbetændelse er det vigtigt, at din kat får groft foder og evt. får børstet tænder. Katte, der har haft mundbetændelse tidligere, bør jævnligt ses efter af dyrlægen for at undgå tilbagefald.
Tilbøjeligheden til at udvikle mundbetændelse kan være arvelig. Mundbetændelse kan opstå som en følge af tandsten og tandkødsbetændelse. De to sygdomme kan du forebygge ved at give katten groft foder og jævnlige tandeftersyn. Desuden er der en lang række andre sygdomme hos katten, som kan øge risikoen for mundbetændelse:
Det veksler meget, hvor ofte katte får mundbetændelse. Hvis katten udelukkende spiser blødt foder, øges risikoen for mundbetændelse. Sygdommen optræder sjældent hos unge katte.
Mundbetændelse kan være en hyppig følgetilstand af katteleukæmi, katte-AIDS og katteinfluenza. De tre sygdomme forekommer overvejende hos udekatte. Derfor har udekatte lidt større risiko for at udvikle mundbetændelse.
Mange ældre katte kan udvikle nyresvigt på grund af for kraftig fodring med proteinstoffer, f.eks. kød. Nyresvigt kan medføre mundbetændelse, og det kan du undgå ved at fodre ældre katte med et seniorfoder.
Mundbetændelse kan være en hyppig følgetilstand af katteleukæmi, katte-AIDS og katteinflunenza. Det er sygdomme, der stort set kun forekommer hos udekatte, og derfor har udekatte lidt større risiko for at udvikle mundbetændelse. Man kan vaccinere og dermed beskytte katten mod katteleukæmi og katteinfluenza, men der findes på nuværende tidspunkt desværre ingen vaccine mod katte-AIDS.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik