Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Ordet eksem bruges i daglig tale som en betegnelse på forandringer i huden, uanset årsag.
Ved en undersøgelse i dyreklinikken kan årsagen til eksemet i nogle tilfælde fastslås med det samme. Men fordi mange hudlidelser giver kløe, som får katten til at bide eller slikke i det irriterede hudområde, vil det ofte være umuligt at stille en præcis diagnose bare ved at se på huden. Derfor kan det være nødvendigt at lave supplerende laboratorieundersøgelser, såsom:
Behandlingen bør målrettes efter årsagen til eksemet. Hvis diagnosen ikke kan stilles efter første undersøgelse, vil dyrlægen bedømme, om der skal laves en symptombehandling, hvor kløe og evt. hudbetændelse dæmpes med medicin. Det kan også være, der skal udføres supplerende undersøgelser med det samme.
Ofte vil særligt foder og/eller kosttilskud kunne have en gavnlig effekt på problemet. Se vores udvalg på foder og kosttilskud her.
Det afhænger af årsagen til eksemet. Hudparasitter er generelt lette at behandle, mens ringorm kræver længere tidsbehandling. Ofte er resultatet fint, men hos langhårskatte kan behandling og udryddelse af ringorm være mere kompliceret.
Allergiske tilstande kan ofte kræve livslang behandling, men når årsagen er fundet kan symptomerne tit dæmpes effektivt. Udsigten til et godt behandlingsresultat øges, jo tidligere katten får stillet diagnosen.
Uanset årsagen til eksemet, kan huden kun reagere på ganske få måder.
Lopper er en hyppig årsag til kløe og irritation, og du bør forebygge loppeangreb i stedet for at vente med at behandle, til din kat har fået lopper. En del katte udvikler loppeallergi, hvor huden reagerer på det stof, lopperne anvender for at forhindre blodet i at størkne. Irritationen ved sådan en allergisk reaktion er mange gange kraftigere end de enkelte stik fra lopperne.
Andre former for eksem er vanskelige at forebygge.
Hudproblemer er en af de hyppigste årsager til, at katteejere søger dyrlægehjælp. I de fleste tilfælde er der tale om problemer, der relativt nemt kan løses. Jo tidligere i forløbet katten bliver undersøgt, desto bedre er muligheden for hurtig diagnosticering og behandling.
Udekatte vil hyppigt komme i kontakt med andre katte, hvilket øger risikoen for at udvikle eksem.
Det er mere kattens levevis end racen, der bestemmer risikoen for udviklingen af eksem. Eksem, uanset årsagen, forekommer hos alle racer.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik