Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Ektropion (udadkrængning af øjenlåg) hos katte er en øjenlågsfejlstilling, der resulterer i, at det nederste øjenlåg krænger udad. Hos katte er der oftest tale om en moderat udadkrængning. Herved blotlægges en del af øjenslimhinden, som derfor er mere modtagelig for infektion.
På baggrund af en undersøgelse af din kat, kan dyrlægen umiddelbart stille diagnosen.
Ektropion behandles med en operation, hvor man retter det nederste øjenlåg og dermed mindsker udadkrængningen. Rettelsen strammer det nederste øjenlåg op, så øjenslimhinden ikke længere er blottet. Det nedsætter risikoen for en øjenbetændelse, fordi slimhinden ikke længere er så modtagelig for infektion.
Øjenlåget består af meget eftergiveligt bindevæv, som gør, at øjenlåget kan ændre form efter en operation. Hvis rettelsen er for stor, er resultatet en indadkrængning af øjenlåget (entropion) i stedet for, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det kan derfor være nødvendigt at foretage flere operationer, for at få det bedste resultat.
Fremtiden er god for en kat, der har fået foretaget rettelsen.
Katte får ektropion, hvis de har store øjne og meget løs ansigtshud, som trækker øjenlågene væk fra øjenæblet.
Lidelsen ses sjældent hos katte.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik