Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her
649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her
998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her

Sponsoreret



Hofteledsluksation

Latinsk navn: Luxatio coxae

Af dyrlæge Mogens Brix Christensen  

Hvad er hofteledsluksation hos katte?

Hvis din kat har været udsat for et trafikuheld eller har hængt fast med et bagben i en grenkløft, er der risiko for, at hoften kan være gået ud af led.

Hofteleddet er formet som et kugleled, der kan dreje i alle retninger. Hofteskålen bliver dannet af bækkenknoglen og er formet som en halvkugleformet skål, der indvendigt er beklædt med ledbrusk. Lårbenets øverste del, lårbenshovedet, er formet som en kugle, der passer nøjagtigt til hofteskålen. Fra toppen af lårbens-
kuglen går der et stramt ledbånd, der holder ledkuglen fast til bunden af hofteskålen.

Hofteleddet er også forsynet med en ledkapsel, der beskytter leddet og holder bruskfladerne fugtige ved hjælp af ledvæske. Uden på ledkapslen sidder bækkenets og lårets muskulatur og de kar og nerver, der fører ned i bagbenet.

Hvad er symptomerne på hofteledsluksation?

Katte med hofteledsluksation går med benet let bøjet, og bagpoten drejet ind under maven. Katten vil vise smerte ved berøring af benet. Hvis begge bagben strækkes helt ud, vil det ben, der er gået af led se kortere ud end det raske ben.

Hvordan kan dyrlægen stille diagnosen hofteledsluksation?

Det er vigtigt, at katten hurtigst muligt kommer til dyrlæge, hvis der er mistanke om hofteledsluksation. Ud over en grundig undersøgelse vil dyrlægen tage et røntgenbillede af hofteleddet. Røntgenundersøgelsen viser ofte, at der er slået et lille stykke af ledhovedet, eller at hofteskålen er revnet.

Hvordan behandles hofteledsluksation?

Hvis hoften næsten lige er gået ud af led, kan leddet som regel sættes på plads under bedøvelse. Dyrlægen vil bagefter vurdere, om leddet virker stabilt, eller om ledhovedet glider ud af hofteskålen igen ved mindste anledning.

Når hoften er sat på plads, skal katten smertebehandles, holdes i ro og måske have benet bundet op i en slynge, der kan holde ledhovedet på plads.

Hvis røntgenundersøgelsen viser, at et stykke af ledhovedet er slået af, eller at hofteskålen er revnet, kan det være nødvendigt at operere katten. I nogle tilfælde vælger dyrlægen helt at fjerne ledhovedet, hvorefter den omgivende muskelmasse vil danne en slags kunstig ledskål.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den får hofteledsluksation?

Hvis hofteledsluksationen ikke bliver behandlet inden 48 timer, kan det være svært at sætte hoften på plads igen, fordi ledskålen er fyldt op med nydannet væv og blodansamlinger.

De fleste katte klarer sig ganske fint efter en operation. Men det er vigtigt, at katten ikke bliver overvægtig, fordi en øget vægt vil være en belastning for leddene.

Hvorfor får katte hofteledsluksation?

Det er næsten altid en tilskadekomst, der er årsag til, af hoften går af led. Det kan være, at din kat er blevet ramt af en bil, er faldet ned fra et vindue, eller har hængt fast i en grenkløft i et træ. Hvis de forskellige strukturer i hofteleddet bliver udsat for en kraftig overstramning, kan ledhovedet ryge ud af ledskålen, og det er meget smertefuldt.

Katte, der færdes ude om natten, er ofte tilbøjelig til at søge væk, hvis de føler smerter. Derfor opdager ejeren ikke altid straks, at katten har brug for at komme til dyrlæge.