Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
En nedfaldskat, er en kat som er faldet fra en stor højde, f.eks. ud af vinduet eller ned fra altanen fra en lejlighed. Mirakuløst overlever ca. 90 % af alle nedfaldskatte.
Hver sommer indbringes mange danske katte til dyreklinikker efter at være styrtet ned fra vinduer, altaner eller tagrender. Problemer er naturligvis størst i byerne, hvor kattene opholder sig i lejligheder.
Det angives, at katte som falder fra stor højde, f.eks. mere end 5. sal har mindre læsioner end katte som falder fra mindre højde. Man mener, at det hænger sammen med, at katte som falder fra mindre højde, forsøger at gøre sig klar til landing, hvorimod katte fra højere fald mister orienteringen og falder mere dumpt.
Katte, som forsøger at lande på forbenene, har ofte kvæstelser i ansigtet og brysthulen, hvorimod katte som forsøger at lande på bagbenene ofte har bækken- og lårbensskader.
Diagnosen er let at stille, eftersom ejeren ofte har fundet katten nede foran bygningen.
Nedfaldskatte behandles ikke ens, da skaderne er meget forskellige fra dyr til dyr. Man skal som ejer være opmærksom på at behandling af kattene ofte kræver længere tids indlæggelse.
Ca. 90% af alle nedfaldskatte overlever.
Set med kattens øjne, kan et åbent vindue være vejen til frihed. Derfor vil mange lejlighedskatte forsøge at sidde i det åbne vindue, for at "opleve" noget. Katte som bor øverst oppe, kan ofte gå ud i tagrender eller direkte på hustag. Efter noget tid mister katten kontrollen over sit fodfæste og glider ned af taget, eller får overbalance i tagrenden og falder ned.
En anden årsag er, at katte sidder på altanen og følger med i fuglelivet. Katten overvurderer derefter sin egen formåen og forsøger at springe efter de flyvende fugle, hvilket også kan resultere i, at katten falder.
Risikoen er størst om sommeren når vinduerne og altandøre står åbne.
Alle indendørskatte er særligt udsatte, da de vil søge adspredelser og stimulation, f.eks. gennem et åbent vindue.
Hvordan kan du selv nedbringe risikoen for at din kat falder ned?
Anden viden om nedfaldskatte
Der er i USA set katte som har overlevet fald fra 32. etage.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik