Knoglebrud

Hvad er knoglebrud hos katte?

Et knoglebrud kaldes populært for et brækket ben. Oftest vil det være knogler i for- og bagbenene, katten brækker, men også bækken, kæbe, ribben og andre knogler kan brække.
Et knoglebrud kan være simpelt, dvs. knoglen er brækket midt over, eller det kan være mere kompliceret med små brudstykker eller et spiralformet brud.

Hvad er symptomerne på knoglebrud?

• Sædvanligvis vil katten være meget halt, og måske støtter den slet ikke på benet. Ofte kan benet indtage helt unormale stillinger. Der kan dog være tilfælde, hvor haltheden ikke vil virke så slem, f.eks. hvis knoglen ikke er brækket helt, eller hvis knogleenderne ligger tæt sammen samtidig med, at muskelgrupperne omkring knoglen er så kraftige, at de kan holde bruddet delvist sammen
• Brudstedet er normalt meget ømt ved berøring. Selv uden berøring kan der være stærke smerter
• Efter kortere eller længere tid vil der komme en hævelse ud for brudstedet
• Hvis det er andet end et ben, der er brækket, vil symptomerne være anderledes. F.eks. kan et kæbebrud give nedsat eller helt ophørt appetit, brækkede ribben kan give vejrtrækningsbesvær, og bækkenbrud kan give lammelse i bagbenene

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen knoglebrud?

Dyrlægen vil i første omgang mærke efter, om der er ømhed, og om benet "knaser" (krepiterer), når det bevæges. Lokal, afgrænset ømhed kan give et fingerpeg om, hvor bruddet ligger. Når skaden er lokaliseret, tager dyrlægen røntgenbilleder, så det kan fastslås, om der er brud. Røntgenbillederne viser også, hvordan knoglestykkerne ligger i forhold til hinanden, så man kan vælge den rette behandling.

Hvordan behandles knoglebrud?

Der er mange forskellige måder at behandle et knoglebrud på.
Behandlingen afhænger meget af, hvad der er brækket, og hvordan brudenderne ligger. Behandlingen spænder fra en almindelig støttebandage til indoperation af metalplader, skruer eller marvsøm.

Et simpelt brud på en tå vil kunne klares med en skinneforbinding på benet, og et brud på den nederste del af for- eller bagben vil ofte kunne klares med en gipsforbinding. Ved lårbensbrud er det som regel nødvendigt at skrue en metalplade fast på knoglen. Denne operationsmetode kaldes AO. En anden mulighed er at sætte en slags søm igennem den hule del af knoglen.

Et knoglebrud er mellem 3 uger og flere måneder om at hele. De fleste ukomplicerede brud heler på 3-4 uger. Det er meget vigtigt, at katten får ro, så knogleenderne ikke flytter sig i forhold til hinanden. For megen bevægelse kan skabe ustabilitet på brudsteddet og medføre dannelse af en brusket sammenvoksning. Det vil give et dårligt fungerende ben og ømhed ved bevægelse.

Hvordan er fremtiden for din kat efter et knoglebrud?

I langt de fleste tilfælde forløber helingsprocessen uden komplikationer. Hvis knoglebruddet er meget kompliceret, kan der dog opstå problemer med dårlig heling. Hvis det sker, kan man forsøge at lægge knoglemarv ind omkring brudstedet, hvilket i nogle tilfælde accelererer helingsprocessen.

Hvis den rigtige behandling iværksættes, vil din kat generelt have gode chancer for at komme til at fungere helt normalt igen.

Hvorfor får katte knoglebrud?

De fleste brud opstår efter påkørsler. Især lårbensbrud og bækkenbrud forekommer hyppigt. I byer hvor mange katte bor i lejlighed - eventuelt i meget høje ejendomme - sker det, at en kat falder eller springer ud af et vindue. Så vil bruddet især ske på forbenene, men ofte er også underkæben brækket, fordi katten slår den i jorden under landingen. Det sker også, at katte mister fodfæstet, når de klatrer, og kommer til at hænge fast i grene eller lignende.

Anden viden om knoglebrud hos katte

Der er både fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmetoder. Gipsning er en nem og billig metode til de fleste brud på den nederste del af for- og bagben - dvs. fra knæet/albuen og ned. Ligger bruddet højere oppe, er det svært at få brudenderne til at ligge tilstrækkelig stille med en gipsning.

AO er en avanceret teknik, hvor brudenderne under en operation holdes tæt sammen og fastholdes til hinanden, ved at man skruer en metalplade fast på knoglen. Hvis der er små brudstykker, kan de fastgøres med skruer eller ståltråd.

En anden teknik er pinning, hvor et specielt marvsøm føres ind igennem den hule del af knoglen for at holde knogledelene sammen. Metoden kan også kombineres med skruer og ståltråd. Fordelene er, at operationen er lidt hurtigere og materialerne ikke så dyre. Ulempen er, at det kan være vanskeligt at undgå, at knoglestykkerne roterer i forhold til hinanden.

Endelig kan man benytte ekstern fiksation. Her bores søm tværs gennem knoglestykkerne, og sømmene forbindes derefter med hinanden. Metoden bruges især, når det ikke er muligt at sætte en plade på knoglen - f.eks. hvis der er mange små knuste brudstykker.