Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her
509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her
998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her

Sponsoreret

Nedfaldskatte

Hvad er en nedfaldskat?

En nedfaldskat, er en kat som er faldet fra en stor højde, f.eks. ud af vinduet eller ned fra altanen fra en lejlighed. Mirakuløst overlever ca. 90 % af alle nedfaldskatte.

Hver sommer indbringes mange danske katte til dyreklinikker efter at være styrtet ned fra vinduer, altaner eller tagrender. Problemer er naturligvis størst i byerne, hvor kattene opholder sig i lejligheder.

Hvad er symptomerne hos katte efter fald fra stor højde?

Det angives, at katte som falder fra stor højde, f.eks. mere end 5. sal har mindre læsioner end katte som falder fra mindre højde. Man mener, at det hænger sammen med, at katte som falder fra mindre højde, forsøger at gøre sig klar til landing, hvorimod katte fra højere fald mister orienteringen og falder mere dumpt.

Katte, som forsøger at lande på forbenene, har ofte kvæstelser i ansigtet og brysthulen, hvorimod katte som forsøger at lande på bagbenene ofte har bækken- og lårbensskader.

  • Kvæstelser i brysthulen er ofte punkterede lunger, luft i brysthulen (pneumothorax) og brækkede ribben
  • Kvæstelser i ansigtet er hudlæsioner i ansigtet, brækket kæbe, flækket gane, brækkede tænder og hjernerystelse
  • Kvæstelser i skelettet er enten brud på forbenene, bækkenbrud eller brud af lårbenshalsen
  • Kvæstelser i ryggen kan være brud på ryggen, men det er sjældent
  • Kvæstelser i bughulen: indre blødninger fra lever, milt eller nyre. Der kan også forekomme en sprængning af blæren. Det er heller ikke ualmindeligt at mellemgulvet sprænges, således at bughuleorganerne klemmer sig op i brysthulen og forværrer kattens evne til at trække vejret.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen på din kat?

Diagnosen er let at stille, eftersom ejeren ofte har fundet katten nede foran bygningen.

Hvordan behandles nedfaldskatte?

Nedfaldskatte behandles ikke ens, da skaderne er meget forskellige fra dyr til dyr. Man skal som ejer være opmærksom på at behandling af kattene ofte kræver længere tids indlæggelse.

  1. Dyrlægen sikrer,at der er frie luftveje, og at katten kan trække vejret.
  2. Derefter checkes alle slimhinder for at vurdere graden af shock og indre blødninger.
  3. Katten gives smertestillende medicin og lægges i et rum med tilstrækkelig ilttilførsel.
  4. Når kattens almene tilstand er stabiliseret, røntgenfotograferes hele katten for at få et overblik over omfanget af skader. Den videre terapi afhænger af, om der er tale om f.eks. knoglebrud eller indre blødninger.

Hvordan er fremtiden for din kat, efter fald fra stor højde?

Ca. 90% af alle nedfaldskatte overlever.

Hvorfor falder katte ned?

Set med kattens øjne, kan et åbent vindue være vejen til frihed. Derfor vil mange lejlighedskatte forsøge at sidde i det åbne vindue, for at "opleve" noget. Katte som bor øverst oppe, kan ofte gå ud i tagrender eller direkte på hustag. Efter noget tid mister katten kontrollen over sit fodfæste og glider ned af taget, eller får overbalance i tagrenden og falder ned.

En anden årsag er, at katte sidder på altanen og følger med i fuglelivet. Katten overvurderer derefter sin egen formåen og forsøger at springe efter de flyvende fugle, hvilket også kan resultere i, at katten falder.

Hvad er risikoen for at din kat falder ned?

Risikoen er størst om sommeren når vinduerne og altandøre står åbne.

Hvilke racer er særligt udsatte?

Alle indendørskatte er særligt udsatte, da de vil søge adspredelser og stimulation, f.eks. gennem et åbent vindue.

Hvordan kan du selv nedbringe risikoen for at din kat falder ned?

  • Sørg for at haspe vinduer fast, så de ikke kan blæse op.
  • Hvis vinduerne er åbne er det en god ide at montere en fast ramme med f.eks. myggenet, så katten ikke kan komme ud.
  • Man kan afskærme sin altan således at kattene ikke kan springe op på kanten.

Anden viden om nedfaldskatte
Der er i USA set katte som har overlevet fald fra 32. etage.