Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Øjenbetændelse er ikke en betændelse i øjet, men derimod en betændelse i øjenlågenes slimhinder. Øjenbetændelse er almindelig hos katte, og lidelsen skyldes mest almindelige infektioner, især virusinfektioner. Den kan også opstå på grund af en irritation af slimhinden med f.eks. støv eller et fremmedlegeme og - i mere sjældne tilfælde - som følge af sygdomme i immunsystemet.
Som regel vil øjenbetændelse vise sig med flåd fra øjet. Flådet kan være af forskellig karakter, og strække sig fra vandigt flåd til mere betændelsesagtigt flåd. Desuden kan mængden variere fra sparsomt flåd, der kan anes i øjenkrogen, til store mængder pus, der helt lukker øjet.
Desuden er der øjenirritation, rødfarvning af øjets slimhinde og/eller væskeansamling i slimhinden.
Symptomerne på en øjenbetændelse er nemme at genkende. Dyrlægen vil undersøge øjet og dets omgivelser grundigt for at vurdere problemets omfang. Det vigtigste er at finde årsagen til betændelsen. Derfor vil dyrlægen undersøge katten generelt for at se, om den har andre symptomer på sygdom.
I forbindelse med øjenbetændelse vil der nemlig typisk kunne være symptomer fra luftvejene i form af nysen, hoste og besværet vejrtrækning. Men dyrlægen vil også undersøge for andre symptomer hos katten, f.eks. mundhulebetændelse.
I de tilfælde hvor dyrlægen mener, at øjenbetændelsen skyldes en infektion, er det muligt, at dyrlægen vil tage et skrab eller en Svaberundersøgelse fra øjets slimhinde for at slå fast, hvilken type infektion der er tale om.
Hvis der er tale om et fremmedlegeme eller anden skade på øjet, skal det selvfølgelig fjernes. Behandlingen vil derudover afhænge af, om katten kun har øjenbetændelse, eller om den også har andre symptomer, f.eks. tegn på luftvejslidelse.
Hvis symptomerne kun forekommer i øjnene, vil dyrlægen tit vælge en lokal behandling i form af øjendråber eller øjensalve. Øjendråberne eller øjensalven vil næsten altid indeholde antibiotika, dels for at behandle en evt. infektion, dels for at forebygge, at der opstår en sekundær infektion. Øjendråberne eller øjensalven kan desuden indeholde binyrebarkhormon for at dæmpe irritationen og afhjælpe evt. hævelse af slimhinden.
Hvis der er andre symptomer udover øjenbetændelsen, vil behandlingen også rette sig mod dem.
Nogle af de lidelser, der giver øjenbetændelse, kan være årsag til kroniske tilstande, og derfor vil en øjenbetændelse i værste fald give sig udslag i kroniske forandringer, som f.eks. kronisk flåd fra øjnene. Men oftest vil en korrekt og tidlig diagnose samt en korrekt behandling af øjenbetændelsen føre til, at lidelsen forsvinder.
Der er en lang række forskellige årsager til, at katte får øjenbetændelse. Luftvejsinfektioner i de øvre luftveje er en af de mest almindelige årsager til øjenbetændelse hos katte. Luftvejsinfektioner og øjeninfektioner kan være forårsaget af:
Derudover kan betændelsen skyldes fremmedlegemer i øjet, sygdomme i immunsystemet og andre bakterieinfektioner
Luftvejsinfektioner er meget almindelige og samtidig meget smitsomme, så derfor er der stor risiko for, at katte får øjenbetændelse. Til gengæld kan du vaccinere din kat mod nogle af de sygdomme, der kan medføre luftvejsinfektioner. Derved minimeres risikoen for øjenbetændelse.
Din kats levevis har også stor indflydelse på risikoen for, om den får øjenbetændelse. Hvis din kat er en indekat uden direkte kontakt med andre katte, er risikoen væsentlig mindre, end hvis katten lever ude og møder mange andre katte.
Hvis din kat får brug for behandling, kan du få dækket op til 80 % af dyrlægeudgifterne med en kattesygeforsikring fra Dyrekassen Danmark. Du kan læse mere om, hvad forsikringen dækker og ikke dækker i forsikringsbetingelserne.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik