Brok

Hvad er brok hos katte?

Brok er en lille udposning, der stikker ud fra bughulen gennem et svagt sted eller et hul i bugvæggen. Det svage sted eller hullet kaldes for brokporten og kan:

• Være medfødt
• Opstå ved, at katten på en eller anden måde kommer til skade, eller ved en voldsom fysisk udfoldelse
• Blive udviklet i takt med kattens alder
• Blive påvirket af kattens køn og hormonbalance m.m.

Udposningen bliver som regel omkranset af bughinden og vil altid bestå af fedtvæv eller organer fra bughulen, f.eks. tarm, milt eller blære. Man skelner mellem følgende typer af brok:

• Navlebrok: Udposning ved navlen
• Bugbrok: Udposning et tilfældigt sted på bugen
• Lyskebrok: Udposning mellem benene på indersiden af det ene eller begge lår
• Mellemkødsbrok: Udposning på den ene side eller begge sider af endetarmen
• Mellemgulvsbrok: Udposning ind i brysthulen

Hvad er symptomerne på brok?

Navle-, bug-, lyske- og mellemkødsbrok er selvfølgelig alle dækket af hud, og man kan både se og mærke dem. Ind imellem kan de nævnte broktyper skifte størrelse og glide frem og tilbage. Brokken kan måske forsvinde helt, når katten ligger ned for senere at dukke op igen. Den tilstand er i sig selv ufarlig.

Men hvis f.eks. tarmstykket i udposningen bliver klemt fast i brokporten, så er der tale om indeklemt brok. I det tilfælde kan tarmstykket tage skade. Der kommer koldbrand i tarmen, og tilstanden er livsfarlig.

Afhængig af typen ses følgende tegn på brok:

• Ved navlebrok: Hævelse ved navlen.
• Ved bugbrok: Hævelse et tilfældigt sted på bugen.
• Ved lyskebrok: Hævelse mellem benene ved det ene eller begge lår.
• Ved mellemkødsbrok: Hævelse på den ene side eller begge sider af endetarmen. Katten kan have svært ved at tisse eller komme af med afføringen.
• Ved mellemgulvsbrok: Kan hverken ses eller mærkes. Dele af bughulens organer befinder sig i brysthulen. Det medfører, at katten let bliver forpustet, får vejrtrækningsbesvær og måske går i chok. Tilstanden kan være livsfarlig.

Hvis hævelsen er øm, varm eller rød, kan der være tale om et indeklemt brok. I det tilfælde skal du straks tage katten til dyrlæge.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen brok?

Dyrlægen vil forhøre sig hos dig om, hvordan kattens opførsel har været i den seneste tid, og foretage en grundig undersøgelse af hævelsen og kattens generelle tilstand. Dyrlægen vil desuden forsøge at bringe hævelsen tilbage i bughulen for at kunne danne sig et indtryk af brokportens størrelse. Undersøgelsen vil samtidig slå fast, om hævelsen er varm, øm eller rød.

I tilfælde af mellemgulvsbrok får dyrlægen et fingerpeg om diagnosen ved at lytte til kattens brysthule. Her vil der i nogle tilfælde være tarmlyde, hvilket ikke findes i brysthulen hos en rask kat.

Navlebrok forekommer overvejende hos killinger og er sjældent alvorligt.

I alle andre tilfælde end navlebrok bliver katten altid røntgenfotograferet. Det sikrer en præcis diagnose og fastslår hvilke organer, der findes i udposningen. Ofte benytter dyrlægen kontrastrøntgenoptagelser. Det betyder, at katten får medicin, der farver mavetarmkanalen eller urinvejen, så organerne tydeligt ses på røntgenfilmen.

Brokken indeholder oftest følgende organer:

• Ved navlebrok: Tarmstykker og/eller fedtvæv
• Ved bugbrok: Tarmstykker, milt og/eller fedtvæv
• Ved lyskebrok: Tarmstykker, livmoder og/eller fedtvæv
• Ved mellemkødsbrok: Endetarm, urinblære, blærehalskirtel (prostata) og/eller fedtvæv
• Ved mellemgulvsbrok: Dele af leveren, mavesækken, fedtvæv og/eller tarmslynger

Hvordan kan brok behandles?

Helt unge killinger med små navlebrok, der indeholder fedtvæv, behøver ikke altid behandling. De kan måske vokse sig fra brokken.

I alle andre tilfælde bliver brok behandlet ved en operation. Ved navle-, bug-, mellemkøds- og lyskebrok bliver udposningen skåret igennem, organerne bliver ført tilbage til bughulen, og brokporten bliver syet sammen med en kraftig tråd.

Ved mellemgulvsbrok bliver operationen foretaget igennem bughulen. Organerne bliver trukket tilbage fra brysthulen og atter placeret i bughulen. Mellemgulvet bliver syet sammen med en kraftig tråd. Denne operation er speciel, fordi katten skal ligge i respirator eller have kunstig vejrtrækning under operationen.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den har brok?

Hvis din kat bliver opereret hurtigt, og der ikke er tilstødt komplikationer i form af indeklemt brok, bliver den altid fuldstændig rask igen.

Indeklemt brok kan give koldbrand i det indeklemte organ og medføre bughindebetændelse, blodforgiftning og chok. Det er tilstande, der kan være livsfarlige. Hvis katten overlever de tilstande, er der meget store chancer for, at den kommer sig helt.

Hvis et mellemkødsbrok ikke bliver opereret i tide, er der risiko for, at der kan opstå en delvis lammelse af nerverne til urinblæren og endetarmen.

Hvorfor får katte brok?

Årsagen afhænger meget af kattens alder, køn, størrelse, race, fysiske udfoldelse m.m. De vigtigste årsager for hver broktype er:

• Navlebrok forekommer oftest hos killinger og kan være arveligt. Bugvæggen lukker ikke helt på navlestedet efter fødslen.
• Bugbrok kan forekomme hos alle slags katte og er forårsaget af en skade, der er opstået f.eks. ved påkørsel eller voldsom leg.
• Lyskebrok forekommer oftest hos midaldrende hunkatte, især under eller efter graviditeter. Hunkattens hormoner kan udvikle muskel- og/eller bindevævssvaghed i lyskekanalen, og det fremmer brokkets udvikling. Lidelsen forekommer også hos hankatte. Lyskebrok kan også være en følge af en skade.
• Mellemkødsbrok forekommer hos ældre hankatte. Hankattens kønshormoner kan være årsag til, at lidelsen udvikler sig.
• Mellemgulvsbrok kan forekomme hos alle katte og ses udelukkende efter en skade, f.eks. påkørsel.

Hvad er risikoen for, at din kat får brok?

Risikoen for at udvikle brok afhænger meget af kattens alder, køn, størrelse, race, fysiske udfoldelse m.m. Navlebrok er den hyppigste brokform og forekommer næsten udelukkende hos killinger. Bugbrok og mellemgulvsbrok opstår overvejende som følge af en skade. Derfor har udekatte større risiko for at få netop de lidelser.

Lyskebrok opstår kun hos hunkatte, men meget sjældent hos steriliserede hunkatte. Mellemkødsbrok opstår kun hos hankatte, men det er i det hele taget en yderst sjælden brokform hos katten.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få brok?

Der findes ingen præcise oplysninger om de enkelte racers risiko for at udvikle brok.