Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Seniorkatten er i en fase af livet, hvor den er mindre aktiv, har mindre modstandskraft overfor alle former for stress og infektioner, og hvor der sker en gradvis svækkelse af kroppens funktioner og organer. I den fase af kattelivet er kravene til korrekt ernæring meget store, for at beskytte katten mod risiko for sygdom og bevare den sund og rask så længe som muligt.
Et korrekt sammensat foder kan afhjælpe og udskyde risikoen for en lang række sygdomme og alderdomsskavanker som fedme, hjerte- og kredsløbsproblemer, nyresvigt, leversvigt, gigt, hud- og fordøjelsesproblemer.
Når din kat er ca. 8 år, kommer den i senioralderen. Fodring af din seniorkat er det forhold, i hvilket du som katteejer har den største og afgørende indflydelse på, at din kat får et langt og sundt liv med nedsat risiko for udvikling af de aldersbetingede sygdomme og skavanker. Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal begynde at give din kat seniorfoder, så spørg din dyrlæge.
Når foderproducenterne i dag fremstiller et godt seniorfoder, har det krævet mange års forskning, i at forstå seniorkattens behov. Seniorfoderet skal være et velafbalanceret fuldfoder, der er sammensat af kvalitetsråvarer. Det betyder kort sagt, at alle de næringsstoffer, som den ældre kat har behov for, skal være tilstede
i foderet i de korrekte mængder. Når katten spiser den rigtige mængde af foderet, så får den automatisk den korrekte mængde af energi (kalorier) og næringsstoffer, hverken mere eller mindre.
Seniorfoderet indeholder letfordøjelig protein af høj kvalitet, afpasset fedtmængde, begrænset saltmængde, tilpasset mængde af fibre, tilpassede mængder af vitaminer og mineraler, vigtige fede syrer og endelige diverse tilskudsstoffer som f. eks. L-Carnitin, chondroitinsulfat og glucosamin.
Det ideelle fuldfoder til en seniorkat har stor indflydelse på kattens almene velbe-findende. Det er forhold som fordøjelse, vægtregulering, organfunktion, modstandskraft, pelskvalitet og fysisk velvære, der påvirkes i positiv retning. De enkelte næringsstoffer har hver især bestemte gavnlige virkninger i kroppen.
Disse virkninger er beskrevet nedenfor:
Letfordøjeligt protein:
Proteinstofferne skal være af høj kvalitet og have en meget høj fordøjelighed. Når fordøjeligheden er høj, medfører det færre affaldsstoffer i kroppen. Dette benævnes undertiden en "høj biotilgængelighed". Da affaldsstofferne omdannes og udskilles fra kroppen af lever og nyrer, beskyttes og skånes disse organer følgeligt, jo færre affaldsstoffer, der er i kroppen.
Tilpasset fedtmængde:
Fedtstoffer i foderet er en vigtig energikilde. Energimængden i foderet skal nøje modsvare seniorkattens stofskifte, aktivitetsniveau og evne til at fordøje fedtstofferne.
I modsætning til mennesker, hunde og en lang række andre dyr, falder kattens stofskifte ikke nævneværdigt med alderen, det gør aktivitetsniveauet derimod. Seniorkattes evne til at nedbryde og optage fedtstofferne fra foderet falder med alderen. Disse forhold danner baggrund for fedtindholdet i foderet. De fleste typer af seniorfoder til katte er tilsat L-Carnitin; en forbindelse, der letter omsætningen af fedt i organismen.
Overvægt er generelt et problem hos midaldrende katte på 6-8 år. Overvægt ses sjældent hos katte over 10 år. Og hvis man endelig ser det, så er det fordi katten tilbydes og spiser langt mere foder, end den reelt har behov for.
Tilpasset saltmængde:
Salt kan få blodtrykket til at stige, og derved unødigt belaste hjertet og kredsløbet. Saltmængden i seniorfoder begrænses for at skåne hjerte og kredsløb, og forebygge sygdomme i disse organer.
Tilpasset fibermængde:
Fibrene er med til at fremme fordøjelsen. Samtidig er fibrene med til at modvirke forstoppelse.
Regulering af fedtsyreindholdet:
De fleste typer af seniorfoder tilsættes vigtige fede syrer. Disse fedtsyrer hedder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Fisk og havalger er rige på Omega-3 fedtsyrer. De er bl.a. med til at styre immunsystemet og opretholde balancen mellem Omega-6 og Omega-3 fedtsyrerne. Dette er afgørende for bekæmpelsen af infektioner, idet den rigtige balance styrker immunforsvaret. Omega-6 fedtsyrer udvindes af visse planter, og består bl.a. af linolsyre (LA) samt gamma linolensyre (GLA). GLA har vist sig at kunne styrke modstandskraften og afhjælpe eksempelvis hud-, pels-, gigt-, nyre- og allergiproblemer.
Tilpasning af vitaminer og antioxidanter:
Alle typer af seniorfoder er reguleret med vitaminer og antioxidanter, så det passer til en ældre kats behov. Vitaminer og antioxidanter er som helhed med til at styre en række vigtige biologiske processer i kroppen. Nyere forskning peger bl.a. på, at A-, E- og C-vitamin har en særlig gavnlig virkning i ældre dyrs organisme. Disse vitaminer hæmmer ældningsprocesserne og styrker modstandskraften.
Tilpasning af mineralmængden:
Den nyeste forskning har vist, at katte med alderen får et lidt større behov for zink, og et mindre behov for kalk. For meget fosfor i foderet kan øge risikoen for nyresvigt. Større mængder af fosfor og magnesium kan i mange tilfælde give urinvejssten. I et godt seniorfoder er mineralindholdet justeret efter disse forhold.
Øvrige tilskudsstoffer:
Der findes en hel del tilskudsstoffer, som har en stor gavnlig virkning på den ældre kats organisme. Forskningen afslører jævnligt nye gavnlige stoffer, som foderproducenterne bruger i fremstillingen af seniorfoder. Som eksempel kan nævnes glucosamin og chondroitinsulfat. Disse to naturligt forekommende stoffer giver ledbrusken næring og smører leddene, hvilket har en gavnlig virkning hos katte med gigtsmerter, eller risiko for udvikling af gigt. Eukanuba Senior® vedligehold indeholder disse stoffer.
De fleste typer af seniorfoder til katte er tilsat L-Carnitin; en forbindelse, der letter omsætningen af fedt i organismen.
Tabellen herunder viser, hvilken virkning et korrekt sammensat seniorfoder har i kattens organisme.
Indhold i foder | Virkning i kattens organisme |
Letfordøjeligt protein | Medfører færre affaldsstoffer i kroppen. Lever og nyrer belastes mindre, da disse organer omdanner og udskiller affaldsstoffer. |
Tilpasset fedtmængde | Vægtregulerende. Medvirker til i væsentlig grad til at forsyne katten med energi. |
Begrænset saltmængde | Nedsætter risikoen for hjerte- og kredsløbsproblemer. |
Tilpasset fibermængde | Fremmer fordøjelsen, nedsætter risikoen for forstoppelse. |
Tilpasning af vitamininer og antioxydanter |
Vitamin- og antioxidantindholdet er justeret efter den ældre kats behov, således at en række vigtige biologiske processer forløber normalt. |
Tilpasset mængde af mineraler | Kattens behov for visse mineralerændres i senioralderen. Korrekt mineralsammensætning forebygger udviklingen af bl.a. urinvejssygdomme. |
Omega-3 og Omega-6-fedtsyrer | Styrker immunforsvaret, nedsætter risikoen for hud-, nyre- og ledproblemer. |
L-Carnitin | Øger omsætningen af fedt i organismen. |
Glucosamin og chondriotinsulfat | Naturligt forekommende stoffer, der er med til at smøre leddene, danne sund ledbrusk og mindske symptomerne ved gigt. |
Alle dyrlæger og mange dyrehandlere sælger flere forskellige typer af seniorfoder af meget høj kvalitet. Disse typer af seniorfoder er udviklet af ernæringsforskere og dyrlæger, som netop er i stand til at forstå ældre kattes behov. Foderet opfylder alle ernæringsmæssige behov hos sunde, ældre katte, således at katten får tilstrækkeligt, men ikke for meget, af hvert enkelt næringsstof. Som eksempler på kvalitetsseniorfoder til katte kan nævnes:
VetPro Senior, Specific® Senior FGD, Royal Canin Senior®, Prescription Diet® Feline G/D og Science Plan® Senior.
Før du køber foder til din seniorkat, bør du spørge din dyrlæge til råds. Dyrlægen kender til din kats sundhedstilstand, og kan ud fra sin viden give dig den bedste vejledning. I mange tilfælde vil dyrlægen anbefale et senioreftersyn af din kat, før du vejledes om et bestemt seniorfoder.
Du bør udelukkende give din kat det foder, som dyrlægen anbefaler. Vær altid fuldstændig bevidst om, at alle mulige godbidder og rester fra middagsbordet ikke på nogen måde er gavnligt for din kat! Tværtimod kan de i værste fald skade kattens sundhedstilstand. Hvis du vil give katten godbidder, så giv lidt af det anbefalede foder. Sørg altid for hver dag at afveje den mængde foder, som katten skal have. Husk så endelig, at din kat altid skal have adgang til frisk vand.
Der findes et meget stort og varieret sortiment af kosttilskud, som seniorkatte i forbindelse med forskellige aldersbetingede skavanker og sygdomme kan havde god nytte af. De vigtigste og mest effektive tilskudsprodukter bliver kort gennemgået nedenfor. De fleste tilskudsprodukter kan købes hos din dyrlæge. Hvis du er i tvivl om anvendelse af et eller andet produkt til din seniorkat, så kontakt dyrlægen.
Seniorkatten skal spise kvalitetsfoder og drikke tilstrækkeligt med vand hver dag. Så påvirkes forhold som fordøjelse, vægtregulering, organfunktion, modstandskraft, pelskvalitet og fysisk velvære i positiv retning.
Seniorkatte kan, enten som følge af sygdom eller uden nogen egentlig årsag, pludselig få nedsat spise- eller drikkelyst. I det tilfælde er det meget vigtigt, at du stadigvæk sørger for, at katten spiser og drikker. Der er fare for, at din seniorkat bliver alvorlig syg, hvis ikke den får tilstrækkeligt med vand og næringsstoffer
Nedenfor er angivet en række gode råd, som kan stimulere katten til at spise og drikke mere. Hold dig fortsat til det seniorfoder, din dyrlæge anbefaler. Seniorfoderet fås både som tørfoder og dåsemad. Hvis du på noget tidspunkt tilbyder din kat anden føde end seniorfoderet, så sørg altid for at have rådført dig med dyrlægen først.
Hvis din seniorkat ikke vil spise, kan du:
Hvis din seniorkat ikke vil drikke, kan du:
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik