Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

219,00 kr

Allerderm Spot-on, 6x4 ml Køb her
299,00 kr

Omega-3-6 olie, 100 ml Køb her
189,00 kr

Megaderm, 28 x 4 ml Køb her
180,00 kr

Essential 6® Spot-on Kat 0-10 kg Køb her
Tilbud
70,00 kr
49,00 kr

VetPro potevoks, 50 ml Køb her

Sponsoreret



Hud og pels

Af dyrlæge Knud Dahlgaard.

Alle dyr og mennesker er afhængige af fedtsyrer - især de essentielle flerumættede fedtsyrer.

Essentielle flerumættede fedtsyrer har mange vigtige funktioner i kroppen, bl.a. i cellernes stofskifte. I huden er de specielt vigtige, idet de er med til at opretholde sund og normal hud og pels, samt give huden god modstandskraft. Derudover er de essentielle fedtsyrer med til at støtte ved visse typer hudlidelser og gigtproblemer.

Hvad er essentielle fedtsyrer?

Det er fedtsyrer, som dyr (og mennesker) ikke selv kan danne i kroppen. De må derfor gives via foderet eller som tilskud til kosten. Mangel på disse fedtsyrer medfører bl.a. tør og glansløs pels samt øget risiko for håraffald, betændelse, kløe og forsinket heling af sår.

De essentielle fedtsyrer inddeles i to grupper: Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer findes især i fisk og havalger. De er bl.a. med til at styre immunsystemet og opretholde balancen mellem Omega-6 og Omega-3 fedtsyrerne. Dette er afgørende for bekæmpelsen af infektioner, idet den rigtige balance styrker immunforsvaret.

Omega-6 fedtsyrer udvindes af visse planter og består bl.a. af linolsyre (LA) samt gamma linolensyre (GLA). GLA har vist sig at kunne afhjælpe bl.a. hud-, pels-, gigt- og allergiproblemer.

Det vigtige GLA

Linolsyre findes i store mængder i almindelig planteolie, men det kan ikke bruges af kroppen. Først når linolsyre er omdannet videre til GLA ved hjælp af et enzym, kan det udnyttes. Det er nemlig kun GLA, der er aktiv.

Hvis kroppen ikke kan omdanne LA til GLA på grund af mangel på enzymet, kan der opstå mangelsygdomme, bl.a. i form af hudproblemer.

Mange faktorer kan nedsætte omdannelsen af LA til det vigtige GLA. Her kan nævnes alderdom, visse typer foder og medicin samt kroniske sygdomme som f.eks. sukkersyge og leverlidelser. Derfor er det vigtigt, at netop disse patienter får et tilskud af GLA.

Da GLA samtidig med held har været anvendt i behandlingen af hudlidelser, allergier og gigt hos i øvrigt raske dyr, bør man også ved behandlingen af disse patienter tænke på værdien af et GLA tilskud.

Hvordan giver jeg min hund og kat essentielle flerumættede fedtsyrer?

Der findes i dag en række produkter med essentielle flerumættede fedtsyrer. Der er meget store variationer på indholdet af fedtsyrerne, og nogle produkter fås i flydende form og andre som kapsler.

Emballagen er en vigtig faktor i forbindelse med disse produkters holdbarhed. Jo mere ilt fedtsyrerne udsættes for, jo hurtigere harskner de, og jo hurtigere mister de effekten. Den bedste emballage er derfor en lufttæt pakning, der selv efter den daglige brug ikke tillader, at der kommer luft ind til fedtsyrerne. Dette giver langt den bedste holdbarhed - og så gør det selvfølgelig ikke noget, at det er let at bruge.

Du kan købe produkterne i vores webshop eller hos dyrlægen, der samtidig kan vejlede dig.