Mental stimulering af katte

Understimulerede katte mistrives

Katte som keder sig og er understimulerede får ofte unoder og destruktiv adfærd. Derfor må man som ejer gøre sig klart, at man kan forebygge mistrivslen ved at stimulere dem. Adfærdsproblemer som urenlighed, strinteri og legeaggresivitet skyldes ofte understimulering. Det samme er tilfældet med de katte som hypersoignerer sig og som urenlighed.

Udekatte stimuleres automatisk mentalt

Katte, som færdes frit i naturen, skal dagligt tage stilling til mange forskellige forhold, som vil stimulere dem. For det første ser omgivelserne aldrig ens ud på grund af årstiderne. De føles heller ikke ens, idet der over et år er store temperaturudsving, forskel i lysintensitet og nedbør, som varierer fra efterårsstorm, støvregn og sne. Og sidst men ikke mindst skal udendørs katte blandt andet forholde sig til følgende forskellige faktorer:

• "Farer" som aggressive hunde og ræve.
• Kommunikation med øvrige katte.
• Angreb eller flugt i forbindelse med slagsmål.
• Udleve jagt-bytteinstinkter, når for eksempel blade, mus eller fugle skal fanges.
• Finde ly for vejr og vind under buske, træer eller i garager og redskabsskure.
• Drikke vand af vandpytter, bække eller havespringvand.
• Forholde sig til trafik og huske sikre ruter til og fra huset.

På den måde oplever katte med adgang til det fri hele tiden noget nyt, uden at man som ejer behøver at være opmærksom på den mentale stimulering. Den fysiske aktivitet frigiver neurotransmitter stoffer som endorfin og serotonin, som medvirker til kattens velbefindende. Det betyder ofte, at kattene er trætte, kælne og afslappede, når de kommer ind, uden hang til ødelæggelser eller irriterende opsøgende adfærd.

Hvorfor holdes katte indendøre?

Der kan være mange årsager til, at katte holdes indendøre.

Nogle ejere vælger at holde deres katte inde, da det er påvist, at indekatte lever længere end udekatte. Dette skyldes blandt andet, at indekatte undgår slagsmål, smitsomme dødelige infektioner som FIV og FeLV og påkørsler af biler. Ejerne kan også være flyttet fra omgivelser, hvor det var let at have katte udendørs til lejlighed, hvor det ikke længere er muligt.

Hvordan aktiveres indekatte?

Indekatte skal stimuleres, så de bevæger sig.

• En mulighed er at indrette forskellige forhindringsbaner, hvor kattene stimuleres til både balancegang og spring. Man behøver ikke at indrette hele boligen til kattene. Med forholdsvis få midler kan man indrette en bane oppe under loftet, med kradsebræt og lejer i flere niveauer. En anden mulighed er bygge en kattevoliere, med fintmasket trådnet, så kattene ikke kommer i kontakt med vilde fugle eller øvrige katte.
• Indekatte skal have stimuleret deres jagt-bytte instinkt. En mulighed er små legemus, kradsedyr, golfbolde, fiskestænger og andet legetøj.
• Indekatte skal løse opgaver for at få mad og vand. Der findes mange forskellige stykker "intelligent" legetøj til katte, som har til hensigt, at kattene skal løse en opgave, før maden serveres. Nogle katte er meget motiverede, andre lærer det aldrig. Det kan være noget så simpelt som en foderbold, hvor kattepillerne langsomt triller ud, det kan også være en vandhane, fx i bryggerset, som ind imellem er tændt med en meget tynd stråle. De fleste katte tiltrækkes af rindende vand og kan få meget tid til at sidde med poten ud og ind af vandstrålen.
• Nogle planter tiltrækker katte i en sådan grad, at de undertiden angriber eller parrer sig med dem. En sådan plante er katteurt, Nepeta cataria. Ved at plante den indendøre, stimuleres katten af dufte, som får den til at ændre adfærd. Stauderne ægte og alm. blåkant, Nepeta ssp., har omtrent samme virkning, men er svære at plante indendøre. Endelig er de fleste katte glade for at bide i lidt kattegræs.

Selskab med anden kat stimulerer

En af de bedste måder katte kan stimuleres på er at have flere katte samtidig.
At anskaffe sig kat nr. 2, når den ene har boet i huset i længere tid, er ikke altid uproblematisk. Derfor anbefaler de fleste adfærdsforskere og dyrlæger, at man anskaffer to killinger på samme tid. Killingerne vil derefter stimulere hinanden med slagsmål, leg og omsorg gennem opvæksten og senere i voksenlivet.