Sterilisation af hunkat

Sterilisering af din kat er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner hunkattens livmoder og æggestokke. Når din kat er blevet neutraliseret, kommer den ikke i løbetid, og den kan ikke få killinger. En sterilisation forhindrer samtidig sygdomme i livmoder og æggestokke, som f.eks. livmoderbetændelse. Når dyrlægen udfører en sterilisation på din kat, nedsættes også risikoen for sygdommene katte-AIDS og katteleukæmi, som kan overføres ved bid og seksuel kontakt.

Tidligere var det meget anvendt at give hunkatte p-piller for at undgå uønskede killinger. Men det er en metode, man er gået væk fra, da det har vist sig, at langvarig brug af hormoner gav en forøget risiko for kræft i mælkekirtlerne.

Hvorfor skal man vælge sterilisation?

Hunkatte starter med at komme i løbetid i marts–april, og så vil der komme en løbetid med 2-3 ugers mellemrum hele foråret og sommeren, hvis ikke den bliver parret. Hver løbetid varer 4-7 dage, og det går som regel ikke stille af sig. Hunkatten vil mjave højt og vedvarende, rulle over ryggen, gnide sig op ad ting og gøre alt for at få lov at komme ud. Det er anstrengende at bo sammen med sådan en hormonpåvirket kat, og det er også synd for den ikke at kunne følge naturens krav.

Er katten udekat, vil den blive parret af en af de omstrejfende hankatte, og 9 uger efter vil der komme et kuld killinger. Dette kan være en stor oplevelse for familien, men man skal være forberedt på, at der skal findes et nyt hjem til dem, når de er gamle nok til at flytte hjemmefra ved 12 ugers alderen. Der kan sagtens komme to kuld i løbet af en sæson, nogle gange tre.

Man kan sterilisere hele året rundt, men det nemmeste er at lade katten operere sidst på vinteren eller i det helt tidlige forår, inden løbetiderne starter. Disse afhænger nemlig mere af lysmængden og årstiden end af kattens egentlige alder. Ved at komme i gang tidligt på året mindskes risikoen for, at katten allerede er blevet drægtig. Det er dog også en mulighed at foretage steriliseringen nogle uger efter en fødsel. Killingerne kan komme med deres mor på dyreklinikken.

Er der bivirkninger ved, at min kat bliver steriliseret?

Ulemperne ved en sterilisering er, at din kat skal gennemgå en operation under fuld narkose. Dette er dog en standardoperation på de fleste dyreklinikker og som regel kommer katten hjem igen samme eftermiddag. Den vil være lidt påvirket af narkosen resten af dagen, men næste dag er den frisk igen. Der vil selvfølgelig også blive givet smertestillende medicin. Det kan være en rigtig god idé at lade katten øretatovere/chipmærke, når den alligevel er bedøvet, så har man øget chancerne for få den igen, hvis den skulle forvilde sig hjemmefra.

Steriliserede katte har lettere ved at blive tykke end ikke-steriliserede katte, men der findes på markedet en del fodermærker beregnet til neutraliserede katte. Disse har et nedsat kalorieindhold, som tager højde for at kattens stofskifte ændrer sig efter steriliseringen. Den har herefter kun brug for ca 80% af de kalorier, den havde før. 

Et stykke dyreværnsarbejde?

Det er desværre en meget trist kendsgerning, at der fødes mange flere kattekillinger, end der er mennesker til at tage sig af dem. Hvert år i sensommeren og efteråret er dyreinternaterne fyldte med herreløse katte, som man har mere end svært ved at finde hjem til. Dertil kommer et ukendt antal, som frister livet under kummerlige vilkår, og som ikke overlever vinteren. Derfor er ethvert tiltag, der mindsker antallet af uønskede killinger, en god ting.

Så ved at din kat kun får de killinger, som du ved, der kan skaffes et hjem til, er du med til at begrænse problemets omfang.

Artiklen er oprindelig skrevet af Lene Kristensen og venligst opdateret af Kirsten Boeck​