Vaccination af kat

Af Kirsten Boeck.

Hvorfor skal min kat vaccineres?

Som ejer vælger man at lade sin kat vaccinere, fordi man ønsker at beskytte den mod visse sygdomme. Ved at indgive en vaccine med svækket eller død virus stimulerer man kattens immunsystem til at danne antistoffer mod disse, således at immunforsvaret er forberedt, hvis det skulle møde den pågældende smitte. Virusinfektioner kan ikke behandles med antibiotika, så derfor er forebyggelse vigtig.

Vaccination giver katten den bedst mulige beskyttelse, hvis den udsættes virussygdom. En kraftig infektion eller et sygdomsudbrud med en ny virusstamme kan dog alligevel "bryde igennem" hos vaccinerede katte, men sygdomsforløbet er ikke kritisk og ender derfor ikke dødeligt.

• Killinger får antistoffer mod de sygdomme, som deres mor har antistoffer imod, igennem råmælken den allerførste mælk). Det kaldes de maternelle antistoffer. Disse antistoffer bevarer deres virkning indtil killingen er ca. 11-15 uger gammel. Efter dette tidspunkt i killingens liv skal den selv til at danne antistoffer.
• Killinger kan vaccineres fra 8 ugers alderen, men har moderkatten været udsat for smitte enten naturligt eller ved vaccination, kan man vente med at vaccinere killingen til 12-ugers alderen. Ved at vaccinere ved 8 uger er det muligt at beskytte killingen i den periode, hvor den overgår fra at have moderkattens antistoffer og til selv at skulle producere dem. Det er dog ikke altid man ved, hvilken smitte moderkatten har været udsat for, f.eks. hvis hun er udekat.
• Killinger vaccineres med 2 , evt. 3 gange med 3-4 ugers mellemrum. Det kaldes en basisvaccination. Vaccine nr. 2 og evt 3 gives for at bringe antistofniveauet op på et tilstrækkeligt højt niveau. Den sidste vaccination bør foretages ved 16 ugers alderen
• Alle katte bør derefter revaccineres mod de samme sygdomme, et år efter basisvaccinationen. dvs når de er ca 16 måneder gamle. Herefter vil der være forskellige vaccinationsintervaller, alt efter hvilke sygdomme. det er relevant at holde katten beskyttet mod.

Hvilke sygdomme vaccineres der imod?

Katte vaccineres traditionelt mod sygdomme forårsaget af 3 forskellige virus:

Kattesyge – eller  panleukopeni – rammer typisk katte under 1 år. Virus angriber tarmen. Katten er meget påvirket, har høj feber, opkast, diarré og flåd fra næse og øjne. Forløbet er kortvarigt og ender hos unge dyr ofte med døden. Læs mere om kattesyge.

Katteinfluenza er en samlebetegnelse for et sygdomsbillede, der forårsages af 2 forskellige virus : herpes og calici Katteinfluenza.

Herpes – eller rhinotracheitis – rammer også unge katte og giver akut nysen og flåd fra næse og øjne, feber. Der kan ses sår på hornhinden og i munden. Katten vil være livslang bærer af virus. Herpesinfektion, Herpesinfektion, øjensymptomer.

Calici  - er ligeledes en luftvejsinfektion, der starter med milde forkølelsessymptomer, men som, ligesom herpes, kan udvikle sig ret voldsomt med hoste, feber, flåd fra øjne og næse og sår på tungen. Calicivirusinfektion hos kat.

Udover disse tre virus, kan man yderligere beskytte sin kat mod chlamydia og leukæmi:

Chlamydia skyldes en viruslignende organisme, der typisk giver øjenbetændelse. Den er mest plagsom, hvor mange katte holdes tæt sammen f.ex i katterier. Chlamydia Øjensymptomer ved chlamydiainfektion.

Smitsom leukæmi er forårsaget af et virus, der sætter kattens eget immunsystem ud af spil. Den viser sig ved blodmangel og utrivelighed og ender oftest dødeligt. Man kan ikke kurere katte med leukæmi. Kattens leukæmivirus smitter ikke til mennesker. Leukæmi.

Udover disse sygdomme, kan man beskytte katten mod rabies – hundegalskab. Denne sygdom har vi ikke i Danmark og vaccination kommer kun på tale, hvis katten skal med til udlandet. Myndighederne har nogle krav, der skal opfyldes omkring vaccination, udstedelse af rejsepas mm. Rejse med kat.

Hvordan foregår en vaccination?

Dyrlægen vil altid foretage en generel sundhedsundersøgelse af katten for at sikre sig, at den er sund og rask. Man bør ikke vaccinere dyr, der ikke er 100 % raske. Man skal ikke belaste kroppen unødigt og desuden kan man ikke regne med at få det fulde udbytte af vaccinationen, hvis ikke dyret er rask.

Vaccinen sprøjtes ind under huden i nakken, hvor der ikke er ret mange følenerver. Desuden har dyr, i modsætning til mennesker, god plads under huden, så der vil sjældent være nogen nævneværdig reaktion fra kattens side.

Dyrlægen vil herefter indkalde katten til en årlig sundhedsundersøgelse mhp generel sundhed, pels, vægt, tænder osv. Her vil man tage stilling til, om katten skal revaccineres.

Hvor længe holder en vaccination?

Katte reagerer individuelt på vaccination og de reagerer også forskelligt i udviklingen af antistoffer imod forskellige sygdomme. Men man har overordnede retningslinier for længden af den beskyttelse, vaccinationen giver. Et panel af højt specialiserede eksperter anbefaler ( 2016), at man basisvaccinerer killingen (med den sidste vaccine ved 16 uger) og at ungkatten vaccineres 1 år herefter – dvs ved ca 16 måneder – mod de samme sygdomme.

Herefter anbefales vaccination mod kattesyge hvert 3.år. Katteinfluenza kan ingen katte beskyttes 100 % imod, uanset hvornår og hvor mange vaccinationer de får. Det anbefales derfor, at alle katte, der udsættes for et smittepres, vaccineres 1 gang årligt mod katteinfluenza. Eksempler på katte i risikogruppe kan være:

• Katte, som opholder sig i katterier.
• Katte, som bringes sammen i kattepensioner eller dyreinternater.
• Katte, som deltager i mange udstillinger.
• Katte, som er udekatte og møder ikke-vaccinerede katte.
• Lokale epidemier af f.eks. katteinfluenza.
• Indekatte, som kommer ud, enten ved et uheld eller med vilje.
• Import af smittebærere, er en af de hyppigste årsager til at virussygdomme introduceres til et katteopdræt.

Udover dette vaccinationsprogram kan man lade sin kat vaccinere mod chlamydia og/eller leukæmi. Her revaccineres 1 gang årligt.

Når man laver en vaccinations strategi, er det vigtigt at forstå, at selvom katten er vaccineret, kan den alligevel blive inficeret. Det sker, hvis smittetrykket er tilstrækkeligt højt, eller hvis virus muterer, sådan som man kender det fra influenza hos mennesker.

Det skal også nævnes, at der findes virussygdomme hos kat, som man ikke kan vaccinere forebyggende imod. Det drejer sig bl.a. om katte-aids og FIP.

Er der risiko i forbindelse med vaccination?

Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres rigtig mange katte, og der er årligt meget få katte, som får komplikationer. Moderne vacciner er meget sikre, men i princippet kan der altid komme en reaktion, når man indgiver et fremmed stof.

Den hyppigste reaktion på vaccinen er, at nogle katte, specielt killinger, reagerer med træthed og evt. appetitløshed den dag, de er blevet vaccineret. Ind imellem ses også forhøjet temperatur, som skal være overstået på mindre end 2 døgn. Nogle gange ses lidt reaktion omkring indstiksstedet i nakken med kløe og let hævelse, men det fortager sig som oftest i løbet af et par uger.

I meget sjældne tilfælde kan forekomme et såkaldt anafylaktisk chok ganske få minutter efter en vaccination. Her må man hurtigst muligt i kontakt med dyrlægen igen, så katten kan komme i behandling.

Det frarådes generelt at vaccinere drægtige og diegivende katte. Derimod anbefales det, at man lader sin hunkat vaccinere før parring, så den kan beskytte sine killinger gennem råmælken.

 Artiklen er oprindelig skrevet af Christina Brock og venligst opdateret af Kirsten Boeck