Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Det er en betændelsestilstand i lungerne, der gør, at marsvinet har svært ved at få iltet sit blod i lungerne.
Desværre er lungebetændelse en ret almindelig sygdom hos marsvin. Hos de fleste andre dyr er lungebetændelse hyppigst en virussygdom, men hos marsvin er det som regel bakterier, der er årsagen. Udover betændelse i lungerne er de øvre luftveje (næsehulen) også tit inficeret.
Ved at lytte på marsvinets lunger med et stetoskop kan dyrlægen høre rallelyde eller andre anormale vejrtrækningslyde i lungerne. Sammenholdt med de øvrige tegn på en betændelsestilstand i luftvejene (snot i næsen, feber eller nedsat appetit) er dette tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at der er tale om lungebetændelse. En grundig klinisk undersøgelse kan afsløre, om der er en primær grund (f.eks. C-vitaminmangel) til, at marsvinet har fået lungebetændelse.
Marsvinet skal have bredspektret antibiotika hurtigst muligt, for at det skal have
en chance for at komme sig. Derudover er der nogle ting, du selv kan gøre for at hjælpe marsvinet og dermed forhindre andre marsvin i at blive smittet:
Hvis marsvinet hurtigt kommer i behandling med antibiotika, er der en god chance for, at det kommer sig. Mange gange kommer man desværre for sent til dyrlægen, fordi man tror at marsvinet "bare" er forkølet. I de tilfælde kan lungerne være så ødelagte, at marsvinet dør. I nogle tilfælde er forløbet så hurtigt, at marsvinet dør uden forudgående tegn på sygdom.
I de fleste tilfælde skyldes lungebetændelsen at marsvinet er blevet smittet med en af de følgende to bakterier:
Der er andre bakterier, og enkelte vira, som også kan give lungebetændelse hos marsvin. Både Bordetella bronchiseptica og Streptococcus pneumonia smitter fra syge dyr til raske ved, at det syge marsvin hoster og nyser bakterier ud i omgivelserne. Du kan selv overføre smitten til andre marsvin via hænder og tøj, hvis du har været i kontakt med et sygt dyr.
Nogle dyr har bakterierne i sig (i næsehulen f.eks.) uden selv at være syge. De kan dog alligevel smitte andre marsvin, hvis modstandskraft ikke er tilstrækkelig stor. Dyr, hvis modstandskraft er svækket, får lettere lungebetændelse end sunde dyr, der passes optimalt.
Lungebetændelse er en af de mest almindelige bakteriesygdomme hos marsvin. Der er nogle ting, du kan gøre, for at mindske risikoen for, at dit marsvin bliver sygt:
I store flokke af marsvin kan det være svært at udrydde Bordetella bronchiseptica. I det tilfælde kan man fremstille en vaccine, der kan øge deres modstandskraft.
Streptococcus pneumonia er en bakterie, der kan smitte fra marsvin til mennesker og omvendt! Vi mennesker bliver heldigvis ikke alvorligt syge af bakterien, men kan komme til at hoste lidt i en periode.
Drægtige marsvin vil som regel efter smitte med Streptococcus pneumonia abortere eller føde dødfødte unger.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik