Kaninsyfilis

Hvad er kaninsyfilis?

Her er der tale om en smitsom sygdom, der overføres ved parring eller fødsel. Den skyldes en bakterie, Treponema cuniculi, og findes både hos tamkaniner og i naturen hos vilde kaniner og harer. Den blev opdaget i 1922.

Hvad er symptomerne på kaninsyfilis?

Hos angrebne dyr udvikles hudlæsioner i ansigtet og området ved kønsorganerne. Det starter med rødme og hævelse, der bliver til blærer og sår, som til sidst dækkes af sårskorper. Sårene sidder der, hvor huden har en grænse til slimhinde, dvs. ved skedeåbningen, forhudsåbningen, næseborene, øjenlåg og læber. Læsionerne i ansigtet opstår, når kaninen pudser sig. Sårene kan komme og gå i lange perioder og evt. forsvinde til sidst. Stress kan medføre opblussen.

Symptomerne opstår i tiden efter parring. Inkubationstiden er lang, 3-8 uger. Der kan også ses smitte af unger, der passerer fødselskanalen hos en smittet moderkanin, og der kan ses smitte mellem unge kaniner.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen ?

Sårene og deres placering, sammenholdt med historien om parring, er meget typiske for lidelsen. I et hudskrab eller en vævsprøve kan bakterien påvises.

Det er også muligt at påvise antistoffer i en blodprøve. Man skal dog være opmærksom på, at prøven kan være falsk negativ, hvis den udtages for tidligt i forløbet. Der går 8-12 uger fra smittetidspunktet, til der kan påvises antistoffer i blodet.

Hvordan behandles kaninsyfilis ?

Heldigvis er Treponema cuniculi meget følsom for almindeligt penincillin. Det gives som en indsprøjtning hver 7. dag tre gange. penincillin bør ikke gives gennem munden til kaniner, da deres fordøjelsessystem ikke tåler det. Der er nemlig risiko for ændring i tarmfloraen, som kan få antallet af sygdomsfremkaldende bakterier til at vokse for meget og dermed give livstruende problemer.

Behandlingen er helbredende og sårene vil forsvinde i løbet af 1-3 uger. Det er vigtigt, at alle udsatte kaniner behandles for at undgå gensmitte.

Hvordan forebygges kaninsyfilis ?

Da sygdommen kan ligge latent hos et dyr uden symptomer, en såkaldt sund smittebærer, er det vigtigt at tænke sig om, inden man parrer kaniner. Især hanner kan være sunde smittebærere og smitte adskillige hunner. De bør derfor undersøges før parring. Der kan være små ar på pung og forhud som tegn på et overstået angreb. I større kaninhold vil det være en god idé at anvende blodprøvetestning og evt. karantæne af nyankomne dyr.

Anden viden om kaninsyfilis

• Sygdommen kan ikke overføres til andre dyr eller mennesker
• Der findes ingen vaccine mod kaninsyfilis
• Det menes, at bakterien findes hos en del dyr (op til 25-30%) uden kliniske symptomer, og at sygdommen kan bryde ud i stress-situationer som f.eks. operationer.