Godt kaninliv

De seneste mange år er kaniner blevet et mere og mere populært kæledyr i de danske hjem. Det er meget forståeligt, da det er dyr, der sjældent er aggressive, er forholdsvist nemme at holde og dermed passer godt ind i en børnefamilies travle hverdag. Dertil kommer at mange af dem har et meget ”nuttet” udseende og dermed appellerer til mennesker og især børn.

Medaljen har dog en alvorlig bagside, idet der er udbredt uvidenhed om kaniners basale behov både fysisk og psykisk. Ofte er historien den, at forældrene har givet efter for børnenes inderlige ønske om at få en kanin, som regel på betingelse af, at de så også selv skal passe den med foder, rengøring osv. Efter nogen tid kan barnets interesse være forsvundet, og det er blevet de voksne, der har overtaget pasningen af dyret – oveni alt det andet en travl hverdag i en børnefamilie byder på.

Resultatet er, at der rundt omkring i børneværelser og carporte sidder masser af kaniner, der frister en kummerlig tilværelse. De sidder alene i små bure, savner selskab og beskæftigelse og er ofte fejlernærede med alvorlig sygdom til følge. Denne artikels formål er at kaste lidt lys over, hvordan det kan gøres bedre.

Hvad er vigtigt for en kanin?

Selskab
I naturen lever kaniner i små grupper i huler og gange, som de graver i jorden. De er især aktive i skumringen, hvor de hopper rundt efter føde eller en mage. Da de er byttedyr, er det deres natur lynhurtigt søge ned i deres huller, hvis de føler sig truede.

Kaniner er sociale dyr, som trives ved at være sammen med andre kaniner. De lever dog i et hierarki, hvor de slås for deres rettigheder til territorium og ressourcer. Hannerne slås om hunnerne, og disse slås om adgangen til de bedste redepladser. Disse kampe kan være ret voldsomme, og især hannerne kan skade hinanden.

De mest dominerende dyr kan også jage de lavest rangerende væk fra de gode steder og dominere dem ved at prøve på at parre dem. Det giver ikke nødvendigvis fysisk skade, men det er meget stressende at blive jagtet rundt.

Plads og bevægelse
I et hierarkisk system er det vigtigt at kunne undvige, dvs. at der skal være plads nok. Desuden har kaniner et stort behov for at kunne hoppe rundt. De har meget kraftige muskler i bagbenene og har det dårligt med et alt for stillesiddende liv.

Beskæftigelse og føde
Kaniner er af natur nysgerrige dyr. De kan godt lide at sidde højt for at have et overblik over nærområdet, og de står gerne på bagbenene. De tilbringer meget tid med at undersøge deres omgivelser.

De bruger, i vild tilstand, næsten alle deres vågne timer på at søge og indtage føde og har et fundamentalt behov for noget at gnave i, både af hensyn til beskæftigelse, deres tænder og deres mavetarmsystem.

Hvordan tilgodeser man kaniners behov i fangenskab?

Neutralisering muliggør selskab
Ved at kastrere hankaninerne og sterilisere hunnerne dæmper man deres territoriale adfærd ganske meget, således at de kan drage fordel af at have selskab i de mange timer, hvor deres ejere ikke er til stede. Derudover bliver de mere rolige og nemmere at gøre kælne. Der er også mindre kraftig lugt fra urinen hos neutraliserede dyr.

Ideelt set bør kælekaniner holdes i neutraliserede par med en han og en hun, men to kastrerede hanner vil også være en OK løsning. To intakte hunner kan være fint, men man kan også risikere dominerende adfærd, som svinger i takt med løbetiderne. Derudover kan der også ses falsk drægtighed, hvor hunnerne plukker sig og bygger rede. Alt andet lige går det mest gnidningsfrit, hvis kaninerne stammer fra det samme kuld.

Sundhedsmæssigt betyder neutraliseringen for hunnerne, at de ikke udvikler kræft i livmoderen. Det har vist sig, at der ved 4 års alderen er udviklet livmoderkræft hos ¾ af alle ikke-neutraliserede hunkaniner, og der ses også andre former for kræft i æggestokke og mælkekirtler.

For hannerne er der ikke nogen tilsvarende risiko, så kastration gør ikke nogen forskel med hensyn til sygdom, men i høj grad når det drejer sig om adfærd.
Læs mere om neutralisation af kaniner her.

Plads nok og noget at tage sig til
Kaniner er som sagt af natur aktive og nysgerrige dyr, der har et stærkt behov for at bevæge sig. De er en slags sprintere. Derfor trives de rigtigt dårligt ved at sidde indelukket i et bur uden mulighed for at bruge deres krop og deres sanser. Under naturlige forhold vil en kanin bruge det meste af døgnet på at være aktiv med græsse, udforske, lege og passe sin pels.

Det inaktive liv i bur kan medføre stereotypier som at gnave i tremmer og træværk, slikke overdrevent på mineralsten, hoppe rastløst rundt, gnave poter osv. Der kan også ske udvikling af deformiteter af rygsøjlen og tryksår på poterne på grund af det stillesiddende liv. Disse tilstande er meget smertevoldende, men vil ofte gå upåagtede hen, fordi kaninen bare sidder stille.

Man kan sige, at jo større buret er, des bedre. Med hensyn til højde skal kaninen have mulighed for at sidde på bagbenene. Derudover bør den dagligt komme ud af buret, enten fordi der er adgang til en løbegård eller – hvis det er en indekanin – at komme ud at løbe i stuen. Det er meget udbredt, at neutraliserede kaniner holdes indendørs, er renlige og går på bakke ligesom katte. Læs om frie kaniner her.

Man kan også sætte kaninen i en sele og lufte den, men hvor tryg, kaninen føler sig ved det, er nok et spørgsmål.

Kaniners fordøjelsessystem er indrettet på at forarbejde store mængder fiberrigt foder som græs, hø, grene mm. Derfor er det vigtigt, at den bruger meget tid på at gnave disse foderemner i sig frem for hurtigt at spise sig mæt i foderpiller. Desuden kan kaninen gives både mental og fysisk stimulation ved forskellige former for ”legetøj”. Der kan være god beskæftigelse i papkasser og andet, der danner tunneller, desuden noget at grave i, noget at bygge huler i, kaninpiller i foderbolde (til katte), grankogler osv., for ikke at tale om kontakt med artsfæller og mennesker.

Alt, hvad der tilgodeser kaninens naturlige behov for at gnave, gemme sig, løbe osv. vil afholde den fra at gå i lag med ting, som i menneskeøjne er uhensigtsmæssige, eksempelvis ledninger.

Men overordnet set er det naturligste for kaninen, at den bruger de fleste af sine vågne timer på at spise en stor mængde stråfoder. Det siges, at den dagligt bør indtage en bunke hø, der er ligeså stor som kaninen selv. Denne fremgangsmåde har store fordele både på det mentale og det fysiske plan.
Se mere under Fodring af kaniner