Nysgerrighed hos kaniner

tekst og billede af Maria Gullestrup.

Nysgerrighed er en positiv følelse

Nysgerrighed hos dyr (og mennesker) er en positiv følelse med en forventning om at finde noget godt. Nysgerrighed er samtidig af stor betydning for dyrenes overlevelse. De skal være opsøgende og nysgerrige for at finde føde, gemmesteder, mager og lignende. De dyr, der har en passende grad af nysgerrighed og frygt, overlever bedst. Er de for nysgerrige, bliver de ædt eller kommer galt af sted, og er de for bange, finder de ikke mad eller en mage, og sætter derved ikke afkom i verden.

Kaniners nysgerrighed

Som byttedyr skal kaniner være ekstra på vagt for ikke at blive spist, men omvendt skal de også være nysgerrige. Hvis kaniner hører noget eller bliver opmærksom på noget nyt, vil de rette ørerne mod det nye og evt. stille sig på bagben. Det kaldes fjernorientering. Efter at de er blevet opmærksom på noget nyt, skal de finde ud af, om det er noget, de vil undersøge nærmere, flygte fra eller være ligeglade med.

Hvis de vælger at undersøge det nye, vil de nærme sig i hop, indtil de kommer ud af deres komfort-zone. Komfort-zonen er der, hvor de begynder at føle sig lidt utrygge. På det tidspunkt begynder de at nærme sig ved at gå i stedet for at hoppe og at løfte hovedet op og ned. Den adfærd er altid forbundet med noget nyt, og at de er nysgerrige. Sæt en kanin et nyt sted, eventuelt på et bord, og den vil i starten ligge fladt med ørerne ned langs nakken. Inden for typisk 2 minutter vil de rejse sig op og gå frem med hovedet op og ned for at undersøge omgivelserne.

Når de har nærmet sig det nye fra en side, vil de typisk hoppe væk og nærme sig fra en anden side, indtil de er helt trygge ved det nye. Når de er trygge, vil de undersøge det nye nærmere ved at snuse til det, bide i det og gnide hagen op ad det for at markere, at det nu er deres.

Det kan du bruge det til

Det er nyttigt at vide, hvornår ens kanin er utryg, og hvornår den er tryg og nysgerrig. Kaniner har godt af at opleve nye ting. Det stimulerer deres hjerne og giver dem noget at beskæftige sig med. Derfor bør du skifte omgivelser for kaninerne en gang imellem. Skift halmen, giv dem grene, sten, en bold, en kasse eller andre nye ting, de kan undersøge.

Når de har undersøgt tingen, vil de ofte miste interessen for den, medmindre der er tale om rør, kasser eller noget, de kan gnave eller grave i. Bare det, at de kan undersøge noget, vil stimulere dem. Prøv det, og se selv om kaninen ikke går frem mod tingen med hovedet op og ned. Forskning viser desuden, at dyr, der ofte udsættes for nye ting (i passende mængder), også bliver mindre sky og mere tamme.