Maddiker

Om sommeren kan der optræde maddiker hos kaniner, hvis pelsen i bagenden er sølet til af urin og/eller afføring. Det lugter stærkt, og fluer kan lugte det på lang afstand og vil komme og lægge æg i området. Allerede efter et døgn klækkes æggene og bliver til små hvide larver, der hurtigt vokser. Vender man en sådan kanin rundt, vil man i området mellem halen og kønsorganerne og somme tider frem under bugen finde myriader af maddiker, der vrimler rundt. De lever af vævsvæsker og af den beskadigede hud og findes både ovenpå huden og under den. Her finder de ned gennem små huller, som de selv gnaver.
Det er en temmelig grænseoverskridende oplevelse, første gang man ser det.

Hvad skyldes et maddikeangreb?

Miljøfaktorer som fugtig og beskidt strøelse hos kaniner holdt udendørs kan udgøre en risiko, (maddiker ses sjældent hos kaniner holdt indendørs), men årsagen til angrebet findes næsten altid hos kaninen selv.

Det er diarré og/eller underliggende sygdom, der disponerer kaninen til at få maddiker. Hvis pelsen er konstant fugtig, vil huden nedenunder hurtigt tage skade og der udvikles en væskende hudbetændelse. Denne er meget ildelugtende (og smertevoldende) og vil hurtigt tiltrække fluer.

Der kan være flere årsager til, at pelsen i bagenden bliver fugtig :

Tynd afføring
Kaniner, der får for meget kraftfoder og æder for lidt af de fiberholdige foderemner, som f.eks hø, vil ikke producere de normale tørre afføringsknolde, men en blød, klistret afføring.
Kaniner er såkaldte pseudodrøvtyggere. Det dækker over, at det er normalt for dem at spise nogle specielle våde og bløde afføringssknolde (caecotrofer) direkte fra endetarmen. Hvis de af forskellige grunde ikke kan gøre dette, vil caecotroferne gøre området fugtigt.

Urinsvedning
Urinvejsproblemer som blæresten, blærebetændelse og ophobning af “slam” i blæren kan føre til kontinuerlig udsivning af urin og dermed konstant tilsøling af bagparten.

Overvægt
Den fede kanin kan rent fysisk ikke nå ned til sin bagende og har dermed svært ved at holde sig ren. En større eller mindre mængde caecotrofer vil derfor ofte sidde tilbage og give et snavset og fugtigt miljø. Overvægt medfører desuden ofte til store hudfolder, der giver øget risiko for fugtdannelse og hudbetændelse. Samme problem med at nå bagenden kan ses ved rygsmerter og gigt i lænden.

Forvoksede fortænder
Fejlplacerede og for lange fortænder vil vanskeliggøre pleje af pelsen i bagenden. Dermed opstår sammenfiltret pels, som nemt tilsøles af urin og caecotrofer med hudbetændelse til følge. Se mere under tandlidelser hos kanin.

Det er ofte en kombination af flere faktorer, der udløser lidelsen.

Hvordan behandles maddikeangreb?

En del af disse kaniner er meget påvirkede af situationen og som det første gives smertestillende medicin og evt. væskebehandling. Dernæst skal man have området gjort rent og maddikerne fjernet. Det gøres mest skånsomt med lunkent vand, gerne under en rindende hane. Derefter skal pelsen over området fjernes med en lille klippemaskine med en god margen ud til den raske hud, således at området får mulighed for at tørre. Under hele proceduren skal der tages hensyn til, at huden er beskadiget og meget skrøbelig.

Er kaninen holdt op med at æde, skal der fortsættes med intensiv behandling med tvangsfodring, fortsat væske- og smertebehandling, antibiotika og parasitdræbende indsprøjtning i nogle dage.

Selv om situationen kan virke noget dramatisk, er der gode udsigter til varig helbredelse, hvis man får grebet ind i tide og får korrigeret for det udløsende problem.

Da maddikeangreb altid er sekundært til en anden lidelse, skal der hurtigst muligt rettes op på denne, hvis det kan lade sig gøre. Den hyppigste årsag er fejlfodring med fiberfattigt foder og deraf følgende diarré og det er ikke så svært at ændre på, se under fodring af kanin. Det kan være mere vanskeligt med nogle af de andre årsager og der vil være tilfælde, hvor det er mest ansvarligt at lade kaninen aflive.

Hvordan forebygges maddikeangreb?

Det er vigtigt at opretholde en høj hygiejne, så kaninerne ikke er nødt til at sidde i tilsølet strøelse, der tiltrækker fluer. Korrekt fodring er af afgørende vigtighed og ejerne bør være opmærksom på de andre risikofaktorer. Helt firkantet kan det siges, at en rask kanin angribes ikke af maddiker. Desuden anbefales det kaninejere, der holder deres kaniner udendørs, i sommermånederne dagligt at tjekke deres kaniner bagtil.
Kaniner med maddikeangreb bør tilses af en dyrlæge med det samme og om muligt rykkes indendørs, indtil problemet er løst.

Anden viden om maddikeangreb

Det er ikke kun hos kaniner, man kan se maddikeangreb. Det forekommer også hos andre dyrearter på steder, hvor der er sammenfiltret, snavset og fugtig pels. Det kan forekomme som følge af diarré, men også hvis der gemmer sig betændte sår under den sammenfiltrede pels.

Under 1. verdenskrig blev der brugt maddiker i sårbehandlingen af tilskadekomne soldater. Man fandt ud af, at der var var en gavnlig effekt af, at maddikerne åd det døde væv, men ikke det levende og der derfor kom en hurtigere heling. Metoden gik i glemmebogen, da man opfandt antibiotika. Den er nu taget op igen i behandlingen af dårligt helende sår f.eks. hos sukkersygepatienter, men under kontrollerede forhold med specialopdrættede fluelarver.