Skæv hovedholdning

Hvad er skæv hovedholdning?

Egentlig er skæv hovedholdning ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på sygdom. Der er forskellige sygdomme, der kan fremkalde symptomet, men da langt de fleste tilfælde skyldes en lillebitte parasit, E. cuniculi, er det den, der skal omtales her. Andre årsager til skæv hovedholdning kan være mellemørebetændelse, slag mod hovedet o.l.

Hvad er E. cuniculi?

Encephalitozoon cuniculi er navnet på en relativt nyopdaget organisme, som er årsag til skæv hovedholdning og balanceproblemer hos kaniner (cuniculi henviser til, at det findes hos kaniner). Det er en protozo, som er en encellet organisme med en cellekerne. Undersøgelser har vist, at den er til stede hos op til 50-80% af alle kaniner, men den giver kun symptomer hos ganske få, - hvorfor vides (endnu) ikke.

Parasitten er konstateret hos andre dyr og også hos mennesker og er derfor en zoonose (en sygdom, der kan spredes mellem dyr og mennesker). Risikoen for at den etablerer sig hos raske mennesker anses dog for at være minimal, og der er indtil nu ikke konstateret smitte fra kanin til menneske.

Sporer fra parasitten udskilles med urinen og smitte sker via inficeret foder eller vand. Der kan også ses smitte fra moderkaninen til fostrene, således at ungerne fødes med E.cuniculi.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne opstår pludseligt og kan være ret dramatiske. Der kan ses følgende symptomer, som alle relaterer sig til nervesystemet. De ses enten allesammen eller nogle af dem :

• skæv hovedholdning
• balanceproblemer
• lammelse af bagbenene
• rystelser
• inkontinens
• koma

Kaninen holder hovedet drejet om mod nakken, ryster og kan have svært ved at holde balancen. Den bevæger sig ofte i cirkler til den samme side. Der kan være stor forskel på, hvor voldsomme symptomerne er. Nogle angrebne kaniner kan sidde med skæv hovedholdning og ryste lidt, mens andre tumler rundt uden kontrol over deres bevægelser.

E.cuniculi slår sig især ned i nervesystemet, men kan også forekomme i nyrerne og øjnene. Derfor kan der hos nogle af kaninerne ses nyresvigt, hvide pletter på øjnene og grå stær.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

En kanin, der er smittet med E.cuniculi, vil danne antistoffer, som kan opdages i en blodprøve, – der måles en titer. Er prøven negativ, kan parasitten udelukkes som årsag til problemet. Er den derimod positiv, fortæller det, at kaninen har været udsat for smitte på et eller andet tidspunkt. Er titeren i prøven høj, og der samtidig er kliniske symptomer, vil det være grundlag nok for at starte en behandling op. En moderat eller lav titer gør derimod diagnosen mere usikker, fordi E.cuniculi er så udbredt blandt kaniner.

Sporerne fra parasitten kan opdages i en urinprøve. Et positivt resultat fortæller, at kaninen huser parasitten, - et negativt, at den enten ikke er inficeret, eller at den er inficeret, men bare ikke udskiller sporer på lige det tidspunkt.

Så det er altså ikke bare lige ud ad landevejen at stille den endelige diagnose, men det hjælper, at de kliniske symptomer er ret karakteristiske.

Hvordan behandles E.cuniculi?

Et stort fremskridt blev gjort, da man fandt ud af, at en 28 dages kur med ormemidlet fenbendazol havde god effekt på mange af disse patienter, hvis den blev startet op tidligt i forløbet. Det diskuteres stadig, om parasitten fjernes helt, da nogen dyr aldrig angribes igen, mens andre kan få tilbagefald. Det vides heller ikke, hvorfor der indimellem er kaniner, der slet ikke svarer på behandlingen. I det hele taget er det en lidelse, der ikke er fuldt oplyst, og fremtiden vil forhåbentlig bringe mere viden frem.

Hvis der er effekt af behandlingen, vil man opleve forbedringer i løbet af den første uge, men det er vigtigt, at kuren køres til ende.

Kaniner, der er hårdt angrebet, vil tumle så meget rundt, at de ikke kan spise selv, og der vil være behov for meget omhyggelig pleje enten af ejeren selv eller ved indlæggelse på dyrehospital/klinik.

• Kaninen skal placeres i en kasse med høje sider, som yder den en vis støtte, når den prøver at bevæge sig. I bunden kan lægges et syntetisk lammeskind, som urinen kan sive igennem.
• Den skal håndfodres med hø og grønt. Hvis den ikke vil/kan æde selv, skal den mades med flydende foder i en sprøjte. Det fås hos dyrlægen. Det skal gives meget hyppigt og så meget, som den vil æde.
• Det øje, der vender ned mod underlaget, har tendens til ikke at ville lukke. Derfor skal det smøres med øjensalve for ikke at tørre ud på hornhinden.

Det er en krævende og langvarig proces og uden garanti for et godt resultat, så man skal være indstillet på at yde en stor indsats. De fleste kaniner kan, med fenbendazol-behandling og omhyggelig pleje, bringes igennem et angreb, men der vil være nogen, der ikke kan hjælpes. Her vil den eneste rimelige udvej være at aflive kaninen.

Der vil også være enkelte dyr, der ikke kommer sig 100%, men sidder med en lettere skæv hovedholdning resten af deres dage. Det er der ikke noget i vejen for, bare de kan spise og fungere i øvrigt.

Da den udløsende faktor er en parasit og ikke en virus eller bakterie, vil der ikke kunne fremstilles en vaccine.

Hvad er risikoen for at din kanin får skæv hovedholdning?

Da E.cuniculi er vidt udbredt blandt kaniner, må man sige, at risikoen er relativt høj. Det er den hyppigste neurologiske sygdom hos kaniner, som ses hos dyrlægen.

Alle racer kan rammes, men det ser ud til, at dværgkaniner er mere følsomme end de store racer.

Der er stadig mange uopklarede spørgsmål omkring E.cuniculi, men man må håbe, at der fremover vil komme mere klarhed over lidelsen. Ikke mindst, hvorfor nogle kaniner rammes så hårdt og andre slet ikke.