Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Min hest væver, hvad skal jeg gøre?

Min hest er væver og jeg kan læse mig frem til at han er type 3: Type3 - Hesten væver periodisk.

Så mit spørgsmål er om det er bedre for ham at han får alle sine wrap-måltider i sit slowfeeder net, så han bliver aktiveret næsten alle timer i døgnet, når han står i boksen. Han går på fold 4 timer om dagen. Sidste år flyttede vi ham fra en stor stald over i en mindre udestald, da vi synes han fungerede bedre der.
Han væver stadig. Især om morgenen, hvis vi køre rundt på staldkatten og han ikke har mere wrap eller når hestene begynder at blive lukket ud. Han bliver altid lukket ud som en af de først, og ind fra fold når der er nogen i udeboksene. Vil det hjælpe ham at have et slowfeeder hø-net som kan aktivere ham når han bruger længere tid på at spise?

Hilsen Line

Svar fra Netdyredoktor

Kære Line

Heste er meget sociale dyr, der trives allerbedst ved at være i en flok med andre heste, hvor der er rig mulighed for både psykisk og fysisk kontakt. Desuden har de det bedst med at kunne se sig langt omkring og bruge det meste af tiden med at søge føde (græsse).

Disse behov harmonerer ikke ret godt med de betingelser, vi byder dem nu om dage. Vi placerer dem i aflukkede bokse de fleste af døgnets timer, hvor de ikke kan se og røre andre heste, maden er relativt hurtigt spist og der er hyppigt ikke særlig meget samvær med andre heste på folden. Under disse betingelser opstår de såkaldte stereotypier, vævning er én, krybbebidning er en anden. Det klart bedste for hestene ville være at gå i løsdrift sammen, men det er ofte ikke praktisk muligt.

Der er skrevet en del om, hvad man har prøvet af forskellige ting for at afhjælpe "lidelsen". Man har sat spejle og plakater op i boksen, man har prøvet at fodre hyppigere og anderledes, man har givet foder i en såkaldt Equiball. Det har vist sig, at det, der hjælper bedst, er at tage hensyn til hestens sociale behov. Det er vigtigt at sørge for, at der er kontakt til en nabohest fx gennem et gitter - og der må ikke være plexiglas o.l. imellem. Det øverste af boksdøren skal stå åben og er der også en åbning bagud, vil det også være godt, så der er såkaldt visuelt udsyn - så meget som muligt. Meget tid på fold og allerhelst sammen med en eller flere heste, så der er mulighed for at de kan gnubbe hinanden. Fysisk kontakt heste imellem er vigtig.

Så du skal vende din tankegang fra, at din hest skal aktiveres, til at han skal tilgodeses socialt af andre heste. Held og lykke med det! Det er ikke sikkert, unoden forsvinder, men måske er man heldig, at den bliver mindre udtalt.

Med venlig hilsen

Kirsten Boeck
Dyrlæge, Netdyredoktor

LimePlus Dip, 6x473 ml

Vaskekoncentrat mod svamp hos heste

1699,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Equitop Myoplast, 1,5 kg

Fodertilskud til heste, styrker muskulaturen

599,00 kr
Ned til 549,00 kr Køb her
Mængde
rabat
Equitop Gonex, 750 g

Fodertilskud til heste, støtter sunde led

499,00 kr
Ned til 2489,00 kr Køb her
MalAcetic Shampoo Hest, 6x473 ml

Shampoo mod bakterier og svamp til heste

1549,00 kr
Køb her
DermAllay Oatmeal Conditioner Hest, 6x473 ml

Balsamspray til heste

1549,00 kr
Køb her
Equimyl Lotion, 500 ml

Virker lindrende på kløe i man og hale

304,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Equitop Pronutrin, 3,5 kg

Fodertilskud til heste, til mavens slimhinde

549,00 kr
Ned til 449,00 kr Køb her
DOUXO Pyo Shampoo, 500 ml

Specialshampoo med klorhexidin til hund, kat og hest

249,00 kr
Køb her
Zylkène til hest, 1000 mg, 20 breve

Fodertilskud til utrygge eller urolige heste

679,00 kr
Køb her
Fandt du ikke svar på det du søgte? Kontakt din lokale dyrlæge. VetFamily har klinikker i hele landet.
Find dyrlæge