Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Jeg har en dansk/svensk gårdhund på nu 20 mdr.
I februar sidste år fik han konstateret fransk hjerteorm, hvor han var meget angrebet. Han fik sin første behandling, men da ormen ikke blev udryddet helt fik han også 2. behandling.
Det er konstateret ved afføringsprøver. Jeg skulle komme med en prøve fra hans afføring tre dage i træk – det undrede mig i øvrigt.
Et par måneder senere fik han så konstateret hjerteorm igen og blev igen behandlet. Til kontrollen efterfølgende var der ikke noget, men min dyrlæge valgte alligevel at give ham en forbyggende behandling.
I efteråret fik han så taget en ny prøve som igen var positiv. Endnu engang fik han en behandling og en forebyggende kur i 3 mdr.
Min mistanke vækkes, når jeg kan observere, at han begynder at gå at fnyse. Efter nogle dage går han fra madskålen – så ved jeg, at den er gal.
Nu er han så igen blevet testet positiv for hjerteorm og skal i behandling endnu en gang…
Min dyrlæge vil nu give ham forebyggende resten af livet (han skal selvfølgelig lige i behandling først). Men er der virkelig ikke andet at gøre for ham?
Med venlig hilsen
Elsebeth
Kære Elsebeth
Det lyder noget voldsomt. Du får lige et link til vores artikel på sygdomsleksikon for hund, så ved vi, hvad vi snakker om: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/h/hjerteorm.
Når der findes larver i afføringen, er der ingen tvivl om diagnosen. Grunden til, at man undersøger afføring fra tre på hinanden følgende dage, er at udskillelsen af larver kan svinge en del, så er man mere sikker.
Der kan være flere forklaringer, den mest åbenlyse er, at han bliver udsat for gensmitte ved at æde inficerede snegle. Forekomsten af fransk hjerteorm er blevet noget mere udbredt og findes måske i større grad i dit nærområde, - det ved dyrlægen. Her handler det om, at han ikke får mulighed for at spise snegle. Med hensyn til at prøve, om der er tale om gensmitte, kunne du i en periode lufte ham med mundkurv på – en af dem, der er lukket fortil. Det er selvfølgelig træls for ham, men han vil stadig have fuld fornøjelse af at bruge sin næse.
En anden mulighed er, at der er opstået resistens mod det ormemiddel, der er blevet brugt. Det har - mig bekendt - indtil nu ikke været et problem, men det er et fænomen, der forekommer.
Den sidste, meget sjældne, mulighed er, at han ikke udvikler immunitet mod ormene. Alle indvoldsorm provokerer organismen til at danne antistoffer, således at de ikke har helt så nemt ved at finde fodfæste. Det er derfor orm er et problem hos unge individer, men sjældent hos de ældre. Ormemidler er et fantastisk hjælpemiddel, men hvis ikke kroppen selv hjælper med, opnår man ikke en varig beskyttelse.
Afhængig af graden af hans symptomer, synes jeg det er meget fornuftigt af din dyrlæge at give forebyggende ormemiddel, ihvertfald en tid. Det kunne også være at vedkommende kunne drøfte problemet med en kollega, hvis ikke det allerede er gjort.
Med venlig hilsen
Kirsten Boeck
Dyrlæge og redaktør
Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.
Læs mere