Orm hos hund

Af Tune Aas Mortensen, redigeret af Marie Cecilie Olesen

Generelt om orm hos hund

Orme er en parasit, en såkaldt endoparasit, fordi den lever ’indeni’ hunden. Hunde kan også få andre parasitter ’indeni’, som ikke betegnes orme. For at nævne nogle af de vigtigste orme hos hunde er der spolorm, hageorm, bændelorm, piskeorm, lungeorm og hjerteorm. Ormene kan befinde sig forskellige steder i hundens krop. Alle orm befinder sig på et tidspunkt i tarmkanalen hos hunden, men f.eks. befinder den franske hjerteorm sig på et tidspunkt også i lungernes blodkar, hvor den lægger æg, og hvorfra disse klækkes, og ormene vandrer over i lungerne. Den franske hjerteorm skal skelnes fra lungeormen. Der er tale om to forskellige orme. Lungeormen befinder sig på et tidspunkt i luftvejene, hvor den lægger æg, som klækkes. De mange forskellige orm har stor variation i deres smitteruter, men det er fælles for alle smitteruter, at hunde, som går tæt sammen, har større risiko for at blive smittede end hunde, som bor alene. Hunde, som anvendes til f.eks. jagt, har også en større risiko for at få orm.

Smitten foregår ved, at ormeæg eller ormelarver udskilles med afføringen og derefter optages af et andet individ. Specielt ormeæg kan være meget robuste og kan leve i omgivelserne i flere år. Derfor er det svært at komme parasitproblemerne til livs i specielt kenneler og pensioner. I andre tilfælde optages smitten gennem en mellemvært som f.eks. fugle, mus eller snegle. Der findes også smitteruter i forstertilværelsen og gennem modermælken.

Indvoldsorm er meget forskellige i størrelse; fra få millimeter (rævens dværgbændelorm) til 40-50 cm lange (hundens bændelorm). Æggene er også forskellige i udseende og påvises ved hjælp af mikroskopi.

De mange forskellige ormearter hos hunde er således snyltere, der lever på værtsdyrets bekostning. Ormene kan ikke undvære deres vært, mens hunden sagtens kan undvære ormene!

Hvad er risikoen ved orm?

Smitte med orm udgør en risiko for alle hunde, og der er derfor en sandsynlighed for, at ens hund på et eller andet tidspunkt i sit liv (hyppigst som ung) stifter bekendtskab med indvoldsorm.

Ormenes påvirkning af værtsdyret varierer fra stort set ingen symptomer til i visse tilfælde alvorlige livstruende symptomer. Skadevirkningen af ormene afhænger dels af hvilke orm, der er tale om, dels af antallet af parasitter og dels af hundens egen modstandskraft mod orm. Således er gamle hunde med nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller alderdom mere modtagelige end den raske voksne hund.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen orm?

Diagnosen kan stilles ved direkte påvisning af ormen eller dele af den i afføring eller opkast. I de fleste tilfælde diagnosticeres orm ved hjælp af en afføringsprøve, hvori der kan afsløres æg, larver, led eller hele orm, som er karakteristiske for den pågældende type orm. Det er oftest nødvendigt at undersøge flere på hinanden følgende dages afføringsprøver, da ormeæg udskilles med uregelmæssige intervaller. Afføringsprøver medbringes til dyrlæge. I tilfælde af infektion med hjerteorm kan diagnosen også stilles ved at påvise larver i en skylleprøve fra luftvejene.

Hvordan behandles orm?

Ormemidler er receptpligtige. Efter at have stillet diagnosen har dyrlægen en række forskellige præparater, som kan vælges til behandlingen. Der kan være tale om tablet-, pasta- eller miksturbehandling, som kan strække sig fra 1 til 5 dage alt efter præparatets egenskaber. Der kan blive tale om gentagne behandlinger, ofte med 2-3 ugers interval. Behandlingen afhænger også af, om der er tale om drægtige, unge eller voksne hunde.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har orm?

Fremtiden afhænger af hvilken orm, som hunden er smittet med. Ved angreb af de fleste voksne ormearter er der 100% effektivitet ved behandling, mens visse præparater har ringere effekt på ormelarverne. Det er dog anderledes med infektion med hjerteorm, som kan være livstruende og derfor afhænger helbredelse af, hvornår i forløbet diagnosen stilles.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…

Det er vigtigt at kontakte din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund har orm. Dette kan være, hvis du direkte har set orm i afføring eller opkast, hvis din hund har symptomer eller hvis din hund har været i særlig risiko.

Ormeproblemer er størst for drægtige og unge dyr, men som det fremgår af nedenstående skema, får også voksne hunde orm.

Hvilke indvoldsorm kan smitte min hund i Danmark?