Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat
239,00 kr
Ned til
197,00 kr

Canosan tyggetabletter til hund, 60 stk Køb her
199,00 kr

Frontline Pour-on Vet kat, 4 pipetter Køb her
Tilbud
575,00 kr
485,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
Tilbud
185,00 kr
165,00 kr

Advantage vet. til katte over 4 kg, 4 pipetter Køb her
239,00 kr

Kalm tabletter til hund og kat, 30 stk. Køb her
Mængderabat
398,75 kr
Ned til
359,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her


Orm hos hund

Af Tune Aas Mortensen, redigeret af Marie Cecilie Olesen

Generelt om orm hos hund

Orme er en parasit, en såkaldt endoparasit, fordi den lever ’indeni’ hunden. Hunde kan også få andre parasitter ’indeni’, som ikke betegnes orme. For at nævne nogle af de vigtigste orme hos hunde er der spolorm, hageorm, bændelorm, piskeorm, lungeorm og hjerteorm. Ormene kan befinde sig forskellige steder i hundens krop. Alle orm befinder sig på et tidspunkt i tarmkanalen hos hunden, men f.eks. befinder den franske hjerteorm sig på et tidspunkt også i lungernes blodkar, hvor den lægger æg, og hvorfra disse klækkes, og ormene vandrer over i lungerne. Den franske hjerteorm skal skelnes fra lungeormen. Der er tale om to forskellige orme. Lungeormen befinder sig på et tidspunkt i luftvejene, hvor den lægger æg, som klækkes. De mange forskellige orm har stor variation i deres smitteruter, men det er fælles for alle smitteruter, at hunde, som går tæt sammen, har større risiko for at blive smittede end hunde, som bor alene. Hunde, som anvendes til f.eks. jagt, har også en større risiko for at få orm.

Smitten foregår ved, at ormeæg eller ormelarver udskilles med afføringen og derefter optages af et andet individ. Specielt ormeæg kan være meget robuste og kan leve i omgivelserne i flere år. Derfor er det svært at komme parasitproblemerne til livs i specielt kenneler og pensioner. I andre tilfælde optages smitten gennem en mellemvært som f.eks. fugle, mus eller snegle. Der findes også smitteruter i forstertilværelsen og gennem modermælken.

Indvoldsorm er meget forskellige i størrelse; fra få millimeter (rævens dværgbændelorm) til 40-50 cm lange (hundens bændelorm). Æggene er også forskellige i udseende og påvises ved hjælp af mikroskopi.

De mange forskellige ormearter hos hunde er således snyltere, der lever på værtsdyrets bekostning. Ormene kan ikke undvære deres vært, mens hunden sagtens kan undvære ormene!

Hvor ofte har dyrene orm?

Man kender ikke den sande parasitbyrde hos de danske familiedyr. For flere år siden blev det indført ved lov, at dyrlæger skulle ordinere ormekure på recept baseret på en afføringsprøve eller en klinisk undersøgelse. Desværre er dén diagnostik, som er baseret på afføringsprøver, ikke altid pålidelig, da dyrene ikke udskiller ormeæg hele tiden. Man kan derfor godt have falsk negative prøver. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at dialogen mellem ejer og dyrlæge er så fyldestgørende som muligt, så dyrlægen er i stand til at vurdere, om din hund er i risikogruppe.

Hvad er risikoen ved orm?

Smitte med orm udgør en risiko for alle hunde, og der er derfor en sandsynlighed for, at ens hund på et eller andet tidspunkt i sit liv (hyppigst som ung) stifter bekendtskab med indvoldsorm.

Ormenes påvirkning af værtsdyret varierer fra stort set ingen symptomer til i visse tilfælde alvorlige livstruende symptomer. Skadevirkningen af ormene afhænger dels af hvilke orm, der er tale om, dels af antallet af parasitter og dels af hundens egen modstandskraft mod orm. Således er gamle hunde med nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller alderdom mere modtagelige end den raske voksne hund.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen orm?

Diagnosen kan stilles ved direkte påvisning af ormen eller dele af den i afføring eller opkast. I de fleste tilfælde diagnosticeres orm ved hjælp af en afføringsprøve, hvori der kan afsløres æg, larver, led eller hele orm, som er karakteristiske for den pågældende type orm. I nogle tilfælde er det nødvendigt at undersøge flere på hinanden følgende afføringsprøver, da ormeæg udskilles med uregelmæssige intervaller. Afføringsprøver kan eventuelt medbringes til dyrlæge eller tages i forbindelse med undersøgelsen. I tilfælde af infektion med hjerteorm kan diagnosen også stilles ved at påvise larver i en skylleprøve fra luftvejene.

Hvordan behandles orm?

Ormemidler er receptpligtige. Efter at have stillet diagnosen har dyrlægen en række forskellige præparater, som kan vælges til behandlingen. Der kan være tale om tablet-, pasta- eller miksturbehandling, som kan strække sig fra 1 til 5 dage alt efter præparatets egenskaber. Der kan blive tale om gentagne behandlinger, ofte med 2-3 ugers interval. Behandlingen afhænger også af, om der er tale om drægtige, unge eller voksne hunde.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har orm?

Fremtiden afhænger af hvilken orm, som hunden er smittet med. Ved angreb af de fleste voksne ormearter er der 100% effektivitet ved behandling, mens visse præparater har ringere effekt på ormelarverne. Det er dog anderledes med infektion med hjerteorm, som er livstruende og derfor afhænger helbredelse af, hvornår i forløbet diagnosen stilles.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…

Det er vigtigt at kontakte din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund har orm. Dette kan være, hvis du direkte har set orm i afføring eller opkast, hvis din hund har symptomer eller hvis din hund har været i særlig risiko.

Det er vigtigt, at du får diskuteret en behandlingsstrategi med din dyrlæge f.eks. i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse. Der er en sandsynlighed for, at dit kæledyr har eller får orm på et tidspunkt i sit liv. Ormeproblemer er størst for drægtige og unge dyr, men som det fremgår af nedenstående skema, får også voksne hunde orm.

Hvilke indvoldsorm kan smitte min hund i Danmark?

 

 Rundorm

Typisk smittede individer

Smitterute

Diagnostik

Behandling

Hundens spolorm
Toxocara canis

Læs mere om hundens spolorm her...

Hvalpe

 

 

Unghunde

Avlshunde og hunde i kennelmiljø

 

 

Ældre hunde med nedsat immunforsvar

Voksen hund:
Optagelse af mellemvært f.eks. mus eller æg i miljøet (æg som sidder fastklistret i dyrets pels eller ligger i jorden kan optages).



Hvalpe:
Smitte til fostre via moderens moderkage, smitte til hvalp via modermælk eller smitte til hvalp via æg i miljøet.

Der ses orm i opkast og afføring. Hannerne kan blive op til 10 cm lange, og hunnerne op til 18 cm lange. Farven er hvid eller grålig.

Æg kan påvises i en afføringsprøve. Hvalpe udskiller op til 15.000 æg/gram afføring!

Æg overlever i omgivelserne i årevis.

Tæve og hvalpe:
Tæven behandles under drægtigheden, og hvalpene behandles gentagne gange efter fødsel.
 
Voksne hunde:
Behandles med ormekur hvis infektion er påvist eller hvis hunden er i særlig risikogruppe, og det vurderes nødvendigt.

Den nordlige hageorm
Uncinaria stenocephala

Læs mere om hundens hageorm her...

Særligt hunde som opholder sig udendørs.

Særligt hunde i kenneler.

Jagthunde med tæt kontakt til vild fauna.

 

 

 

 

Voksen hund:
Optagelse af ormelarver fra omgivelserne.

Hunde/hvalpe:
kan optage larver fra omgivelserne gennem huden, men de når sjældent til lungerne.

Den nordlige hageorm smitter ikke via moderkagen eller modermælken (det gør den tropiske).

Påvisning af æg i afføringsprøve. Ingen kender til variation i ægudskillelsen, og man må derfor påregne en risiko for falsk negative prøver.

Hvalpe:
Hvalpene behandles med ormekur pga. risiko for smitte via miljøet.

Voksne hunde:
Behandles med ormekur ved infektion.

Hunde med tendens til ormeinfektion samt hunde med tæt kontakt til ræve skal behandles regelmæssigt.

Hundens piskeorm
Trichuris vulpis

Læs mere om hundens piskeorm her...
Voksne hunde i kennel (æg overlever lang tid i miljøet).

(Piskeorm er IKKE et problem for hvalpe under 6 måneder).

Optagelse af æg fra omgivelserne.


Æggene kan overleve op til 3 år i omgivelserne.
Påvisning af æg i afføringsprøve. De voksne orm udskiller ikke æg hele tiden, og man må derfor påregne en risiko for falsk negative prøver.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en langvarig infektion giver symptomer svarende til en tyktarmbetændelse.
Voksne hunde:
Behandles med ormekur på baggrund af undersøgt afføringsprøve.

Hunde, som én gang har haft infektionen, har tilbøjelighed til at blive inficeret igen.

 Bændelorm

Typisk smittede individer

Smitterute

Diagnostik

Behandling

Bændelorm fra lopper
Dipylidium caninum

Læs mere om hundens bændelorm fra lopper her...

Hunde/unghunde, som ikke modtager tilstrækkelig loppe og luse profylakse, da forekomsten af lus eller lopper er en forudsætning for smitte.

Hunden smittes ved at spise lopper og/eller lus, som har levet af bændelormeæg. For loppernes vedkommende foregår dette hyppigst i omgivelserne (sengetøj, tæpper mm.), hvorimod det for lusene er under fødesøgning på hunden.

Påvisning af æg i afføringsprøve. Påvisning af led i afføringen eller hvis de selv kravler ud af anus.

Som friske led minder de om pasta, mens indtørrede led minder om riskorn.

Behandling med ormekur hos hunde, som spiser relevante mellemværter eller hunde, hvor led er observeret i afføringen.

Bændelorm fra byttedyr
Taenia spp.

Læs mere om hundens bændelorm fra byttedyr her...
Ses sjældent i Danmark. Hunden kan smittes ved at spise inficeret og ikke gennemstegt kød fra kvæg, får eller svin, eller ved at spise kaniner, harer eller gnavere, som er inficeret. Diagnosen stilles ved at se bændelormeled i afføringen eller, når de selv kravler ud af anus.

Som friske led minder de om pasta, mens indtørrede led minder om riskorn.
Alle hunde som spiser relevant mellemvært

Hundens og rævens dværgbændelorm

Echinococcus granulosus og multilocularis

 

 

 

Ses sjældent i Danmark.

Hundens dværgbændelorm:
Hunde med adgang til slagteaffald.

Rævens dværgbændelorm:
Hunde som spiser mus og er i tæt kontakt til ræve.

Hunden smittes med hundens bændelorm, hvis den spiser slagteaffald, som er inficeret.

Hunden smittes med rævens dværgbændelorm, hvis den spiser en mus, som er inficeret, da musen er mellemvært.
Påvisning af æg i afføringsprøve. Dog skal der påregnes en risiko for falsk negative prøver. Behandling med ormekur hvis diagnosen stilles. Nogle lande kræver behandling inden indrejse.
Storleddet bændelorm
Mesocestoides
Hunde som har mulighed for at bevæge sig frit i haver og skove, hvor de kan æde firben, padder, mus og fugle, som fungerer som mellemværter for ormen.

Infektionen er sjælden hos hunde i Danmark, men findes i op mod 50% af ræve.
Hunde, som spiser smågnavere, firben, padder og fugle er i risiko for at blive smittet.

Påvisning af æg i afføringsprøve.

Påvisning af led i frisk afsat afføring.

Sjældent ses peritonitis (bughulebetændelse), hvor man kan påvise larver i en mikroskopisk undersøgelse af bughulevæsken.
Behandling med ormekur hos hunde, som spiser relevante mellemværter, eller hos hunde, hvor led er observeret i afføringen.

Hjerteorm og lungeorm

Typisk smittede individer

Smitterute

Diagnostik

Behandling

Rævens lungeorm 
Crenosoma vulpis

Læs mere om rævens lungeorm her...
Voksne hunde som færdes meget i naturen med tæt kontakt til ræve. Optagelse af inficerede snegle, da snegle er mellemvært.

Symptomer som tør hoste bør give anledning til mistanke om infektion.
I afføringsprøverne kan larver af lungeormen påvises.

Diagnosen kan stilles ved undersøgelse af afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage. I afføringsprøverne kan larver af lungeormen påvises.

Behandling med ormekur hos hunde diagnosticeret med lungeorm eller ved kraftig mistanke.

Mistanke hos hunde, som præsenteres med hoste.

Mistanke hos hunde, hvor ejerne har observeret, at hunden spiser snegle.

Fransk hjerteorm (hjertelungeorm)Angiostrongylus vasorum

Læs mere om fransk hjerteorm her...

Typisk problem hos hunde mellem 6 og 24 måneder. Optagelse af inficerede snegle, heriblandt skovsnegle og vinbjergsnegle, da snegle er mellemvært.

Forekommer specielt i områder, hvor rævebestanden er inficeret.
Symptomer såsom produktiv eller tør hoste, øget vejtrækningsfrekvens og/eller vejtrækningsbesvær bør give anledning til mistanke om infektion.

Diagnosen kan stilles ved undersøgelse af afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage. I afføringsprøverne kan larver af hjerteormen påvises.

Diagnosen kan også stilles ved at udtage en skylleprøve fra luftvejene.
Gentagende behandlinger med ormekur hos hunde diagnosticeret med hjerteorm eller ved kraftig mistanke.

Mistanke hos alle hunde, men specielt unghunde, som præsenteres med produktiv eller tør hoste, øget vejtrækningsfrekvens og/eller vejtrækningsbesvær.

Mistanke hos hunde, hvor ejerne har observeret, at hunden spiser snegle.
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop